1time og 46 minutter.
Skuespillere: Katie Holmes, Luke Kirkby, Christine Lahti, Griffin Dunne
Manuskript og instruktion: Paul Dalio
Udkommer 13. januar på diverse streamingtjenester som fx: Itunes, Plejmo, Viaplay m.fl.
Jeg har fået lov at anmelde denne film for Sandrew Metronome.
Det er en film som er baseret på bogen "Touched with fire" af Kay R. Jamison. Og den omhandler to med bipolar forstyrrelse.
Vi møder den kvindelige digter Carla som skriver og skriver og skriver. Som forstyrrer sin mor sent om natten for at kigge på billeder og som slet ikke kan forstå hvorfor hun egentlig blev syg. Hun kommer til at indlægge sig selv da hun vil bede om sin journal.
Vi møder også Marco, der kalder sig Luna, som også skriver. Han digter. Han lever i en lejlighed uden strøm og har sat sig for at han ikke hører til på jorden, men på månen. Han er allerede manisk da hans far forsøger at hjælpe ham. Han bliver indlagt efter man finder ham på et tag hvor han sidder og tror at han nu er på vej hjem til månen.
De to får et særligt forhold på afdelingen. De er begge vågne om natten og det er som om de både nyder hinandens selskab men også gør hinandens sygdom værre. De ender derfor med at blive skilt ad. Da de begge senere er blevet udskrevet forsøger de at finde hinanden igen.
Det lykkes med besvær og de indleder et forhold. Desværre et hvor de hjælper hinanden med at undvære medicinen som ellers holder dem begge stabile, først da Carla bliver gravid begynder hun at indse at der er nogen ting som skal ændres. Men kan det lade sig gøre? Og er det en god ide at få et barn når de begge er syge?
En hård film der viser både de gode og de dårlige sider af det at leve med en bipolar forstyrrelse. Den viser at man nogen gange først kan leve godt når man giver slip på kærligheden og når man tør se nogen ting i øjnene. Den er interessant især hvis man kender til sygdommen i forvejen eller gerne vil vide mere om den.
Desværre er den også lang. Og ikke bare fordi det er en god historie... nej den er lang som i langtrukken og svær at holde sig interesseret i. Med mindre man virkelig føler sig forbundet med hovedpersonen, for så vil jeg tro man ikke føler den bliver helt så lang.
Men er man nysgerrig for hvordan et bipolart liv kan se ud, se en kærlighedsfilm som omhandler kærligheden på en lidt anden måde end den klassiske, så er dette da klart en film man skal kaste sig over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar