Boganmeldelse: "Helgas dagbog"!

Helga Weiss
227 sider
Rosinante
Bogen kan købes: HER!

Jeg købte bogen på bogudsalget her for nyligt og jeg glædede mig til at læse den, især fordi jeg før har læst nogen af disse beretninger fra koncentrationslejrene og fundet dem interessante. Og denne er absolut også værd at stifte bekendtskab med.

Vi får historien om Helga og hendes opvækst i Tjekkiet. Hører om hvordan man først bar stjerne som jøde så man kunne se hvem der var det og hvem der ikke var. Vi hører om tiden hvor det blev forbudt for jøder at gå i skole og hvordan de så selv må undervise i private hjem. Og vi hører om frygten for at stå for tur til en af de mange transporter som man ikke ved ret meget om, men bare ved man nok ender på.

Og det gør Helga og hendes forældre også. De kommer til Theresienstadt og bliver skilt ad. I lang tid er det muligt for Helga at blive sammen med sin mor, men også deres veje skilles på sin vis, da Helga kan få det bedre sammen med andre børn/unge end i voksenafdelingen. Vi får at høre om hverdagens, arbejde, straf og sult. Og vi følger med da Helga bliver sendt videre. Hun runder Auschwitz og kan bagefter se sig lykkelig over at hun ikke endte i gaskammer. Hendes far er gået til i lejren, men det finder hun først ud af et stykke tid efter. Vi hører om lidelser, mangel på væske, mad, kulden der er altoverskyggende og også om da krigen ender og Helga og hendes mor ikke har noget sted at tage hen.

I dag bor Helga i den lejlighed hvor hun er vokset op og hele beretningen er brudstykker fra hendes dagbog der er skrevet om og redigeret flere gange. Bogen er hurtigt læst og man skal nok kende lidt til krigshistorie for at få noget ud af den, især fordi det ikke er alt som er i kronologisk rækkefølge, men skrevet ud fra Helgas hukommelse.

Der er ligeledes et interview med Helga i bogen hvor man får svar på nogen af de løse ender. Man skal tænke på at hele beretningen stort set er set fra et barns synspunkt. Hun var omkring 13-14 år da hun skrev oplevelserne ned. Dagbogen blev muret inde og hun fik den igen efter krigen, så det er mere held end forstand at den stadig eksisterede.

Det er en bog som er interessant at læse hvis man interessere sig for hvad der skete med dem der var i de forskellige lejre og i det hele taget for historie.
Den er måske ikke ligefrem velskrevet, men ud fra måden den er skrevet på er den let at læse og fanger fra start. Og Helgas billeder og tegninger undervejs gør det hele nemmere at se for sig.

En barsk bog, omend ikke på samme måde som nogen af de bøger med beretninger om Auschwitz, men alligevel godt derhen af!