Jeg har via Buzzador fået lov at teste disse to måltidskits! De er fra Knorr og der er faktisk 4 udgaver ialt. Jeg har fået lov at teste: Thai Green Curry og Indian Tikka Masala. De andre to slags i serien er: Italian Lasagna Al Forno og Mexican Enchiladas.
Det er super enkelt at gå til. Man får en pakke med diverse krydderier og ris. Og så tilsætter man kød.
Jeg har indtil videre afprøvet Thai Green Curry. Den kan benytte med kylling eller rejer. Jeg lavede den med kylling. Da den også skal tilsættes grønne bønner og det ikke lige er favorit grøntsagen herhjemme valgte jeg at bruge sojabønner (edamame) istedet. Jeg sprang også chilierne i pakken over, da retten i sig selv blev rigeligt stærk.
Og det er netop det geniale. du kan tilføje ret frit, hvis du ønsker at gøre retten anderledes, sundere, mere eller mindre krydret.
Og der er ikke meget færdigret over resultatet, da du stadig laver maden fra bunden, men blot får det hele samlet til en ret i pakken. Og med udførlig vejledning til hvad man skal gøre. Så selv til dem der ikke er så gode til at lave mad, vil disse kits være nemme at gå til.
Jeg ser i hvert fald frem til at afprøve Indian Tikka Masala inden så længe. Den kan man lave med enten kylling eller lam og jeg satser på at lave den med lam, men nu må vi se.
Indtil videre kan jeg i hvert fald sagtens anbefale disse produkter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar