Forfatter: Susan Julskov.
Erindring/Livshistorie.
128 sider.
ISBN: 978-87-7237-544-1
Med en mor som ikke formår at vise følelser og en far der både er alkoholiker og voldelig, så er det svært at vokse op og blive en helstøbt person uden ar på sjælen. Og ar er der i den grad nok af, men ikke nok til at hovedpersonen ikke selv laver flere. Selvskade, piller, alkohol og selvmordstanker med mere fylder meget. Der er da heldigvis nogen personer som opfatter behovet for hjælp og som ikke giver slip igen. Og det ender da også med at vores hovedperson, som er forfatteren selv, kommer så meget ud på den rigtige side at hun kan reflektere over sit liv. Og det er der altså kommet denne bog ud af. En hård men ærlig bog. Meget følelsesladet og selv om det ikke er en lang roman, så er der alligevel så meget substans i at man får en fornemmelse af hvem der gemmer sig bag de skrevne ord. Det er med andre ord en ret personlig beretning som ikke kan undgå at give læseren noget at tænke over.
Bogen vil egne sig godt til folk der kommer fra opløste familier, familier med dårlige mønstre og familier med psykisk sygdom og misbrug. Men den henvender sig også til pårørende og andre med psykologisk interesse. For her vil klart være noget at tage fat i som både kan give en mulighed for at få en god debat i gang, men som også kan give en noget at tænke over. Og jeg er slet ikke i tvivl om at hvis der er nogen som læser den og som søger hjælp derefter, så vil forfatteren være stolt over at hun med sin barske historie har kunne hjælpe bare en enkelt person!
Det er ikke sjov læsning, men det er tankevækkende. Derfor kan jeg kun anbefale bogen, hvis man har mod på en fortælling som man ikke bare lige slipper igen.
