E-bog.
Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren: Tina.
72 sider.
Digtsamling.
ISBN: 9788740985986
Den handler om en kvinde som gennemgår den tid hun var i et psykisk ustabilt forhold. Hvor tiden var præget af psykisk vold, usikkerhed, venten, en kamp for at bryde ud.
Den er ikke pæn og ligetil. Men man får lidt i bidder at høre om selve forholdet og forfatterens tanker bag. Man får endda små reflektioner og tidsforløb beskrevet ved siden af digtene. Det fungere rigtig godt, men gør også at man kommer ind i et menneskes liv imens det gør mest ondt.
Man får ikke de grove detaljer, men man er alligevel ikke i tvivl om den kamp som kvinden gennemgår.
Det er hårdt og samtidig meget ligetil.
Er sikker på at hvis man har den mindste erfaring med et forhold præget af psykisk vold, så vil denne bog virke genkendelig. Men forhåbentlig vil den også få enkelte til at tænke at der er en vej videre. En vej ud af det forhold. Et mål.
En relevant digtsamling som afspejler et tidsbillede i en kvindes liv, hvor hun godt ved hun skal redde sig selv, men også godt ved at der er noget galt siden hun lader sig forføre om og om igen.
Selvom dette er en e-bog, så formår den stadig at hive læseren igennem nogle følelser. For man kan ikke læse disse digte og være upåvirket. Til gengæld kan man efter endt læsning være taknemmelig for, hvis man aldrig selv har stået i lignende situationer samt man kan føle stolthed på forfatterens vegne over at være kommet videre.