Forfatter Katrine Bruun
32 sider
Børnebog
ISBN 978-87-973318-2-8
Vi møder en skræmt lille fisk, som er bange for alt og alle og derfor ikke har nogen venner. Den er ude og svømme og møder en haj som beder om hjælp. Men hajer er jo farlige. Hajen lover at den ikke vil spise fisken, hvis fisken hjælper hajened at finde den tand den har tabt. De leder og leder og møder en blæksprutte som har en tand i munden. Det viser sig at være hajens tand. Men blæksprutteb er også bange for hajen. Så kan de få tanden igen og bliver de spist af hajen? Det må man selv læse.
Det er en virkelig sød historie om venskab og om at man ikke altid skal tro det værste om andre, før man lære dem at kende.
Samtidig præsenteres vi for at der er meget plastik i havet og at vi bør gøre noget for at fjerne det, så fiskene og andre vandlevende dyr kan få det bedre.
En bog der henvender sig godt til små børn hvor man læser højt, men også fin til børn der selv læser især hvis man syntes de skal bruge fantasien lidt og samtidig lærer noget om forurening.
Og illustrationerne er fantastiske. Man kan virkelig bruge lang tid på at studere de forskellige sider.
En bog der kan anbefales herfra, for personligt hyggede jeg mig hele vejen igennem.