Peter Mygind...

For et godt stykke tid siden var jeg med en tidligere veninde til foredrag med Peter Mygind.
Han snakkede en del om mobning, fællesskab, inklusion mm og jeg har altid syntes han var ret så fornuftig at høre på.

Jeg var også til foredraget glad for at han på så levende en måde kunne formidle et budskab som er rigtig vigtigt, nemlig at mobning er vores alles ansvar og ikke bare de involverede parter.

Og siden foredraget har jeg gerne ville læse hans bog "Myginds mission". Jeg fik aldrig set tv udsendelserne, men bogen kunne så lige lukke emnet helt op for mig.

Og nu har jeg fået læst den! Og jeg er rørt og glad på samme tid. Peters baggrund for at gå så meget ind i kampen mod mobning er nem nok at forstå og selv om han ikke er så meget inde omkring voksenmobning så skinner det igennem at han også vil have at vi som voksne individer skal være klar til at tage et ansvar rundt omkring.
Bogen er velskrevet og har mange gode pointer og jeg vil vove den påstand at både folk der har været mobbet, bliver mobbet eller selv har været med til at mobbe vil kunne få noget ud af denne bog.

 Da Peters egen søn to gange blev overfaldet umotiveret var det blandt andet med til at få ham til at tænke over hvordan vi er overfor hinanden som mennesker. Vores reaktionsmønstre mm.
I bogen beskrives også kort "giraf - sprog" som er en ikke voldelig kommunikationsform som kan være enorm svær at udføre, men som mange kan afhjælpe konflikter.

Der er mange ting i bogen man kan tænke lidt over og jeg tror vi alle kender et barn eller en voksen der ikke er blevet behandlet pænt... dem skal vi også prøve at være lidt mere imødekommende overfor!

Jeg kan kun anbefale bogen!

Boganmeldelse: "Skorpionen"!

Julia og Derek Parker

61 sider 

G.E.C gads forlag

Denne er blot en i en serie om alle 12 stjernetegn. 

Jeg har valgt at læse denne først og fremmest fordi det 

er mit eget stjernetegn den omhandler. 

Og jeg syntes det er fascinerende så meget man

kan sige om en person ud fra dets fødselstidspunkt.

Bogen er flot illustreret, der er billeder og små tekster der fortæller om ting som man mener at kunne forbinde med det at være skorpion og man får forklaret hvad ens månetegn er, der skal man dog selv lave en lille beregning bagerst i bogen.

Der står om myter og sagn som blandt andet omhandler de stjernebilleder man ser på himlen og der står om den symbolik som mange skorpioner er dybt betaget af. Man får beskrevet tegnet som et vandtegn der er fast og sætter sig livsmål.

Man hører om tegnets seksuelle sider og om de helbredsmæssige sider og ikke mindst om forholdet til sit hjem, sin base og det parforhold man nu engang kommer ind i. Nogen skorpioner er meget besidderiske, nogen er meget jaloux, nogen er utroligt økonomisk interesserede og nogen er en god blanding af det hele og lidt til.

Denne bog beskriver ganske fint de overordnede ting ved skorpion tegnet, skal man i dybden med det skal man nok andre steder hen. Men har man lyst til at lære lidt om alle stjernetegnene så er denne serie et godt sted at starte, omend det er lidt svært at få fat i bøgerne i dag desværre.

Sidst men ikke mindst er det en meget dekorativ serie at have stående, så selv om man måske ikke er så astrologisk interesseret, så kan serien blot være en fryd for øjet at have stående i sin bogreol.

At holde styr....

... på alt fra medicin til nye tider på smerteklinikken.

Nu er der ikke så mange tider dernede tilbage i år, men skal dog ned på Valdemar et par gange mere inden de helt holder juleferie.

Man får sådan et smart mødekort med alle ens tider og så har jeg selvfølgelig min medicinliste og så et kort til min kontaktperson som jeg altid skal tage fat i dernede hvis der er noget som skal ændres eller jeg oplever nogen bivirkninger jeg ikke burde mm. Har jeg dog ikke haft behov for endnu heldigvis :)

Lige pt irritere det mig grænseløst at jeg skal ligge så meget tid dernede og så mange penge på medicin, men det fylder jo også meget i min hverdag altid så det er svært altid at være positiv omkring.
Men det betyder ikke at jeg er utilfreds med at gå der, for jeg er glad for stedet og for hjælpen, de er knalddygtige!

Jeg oplever at mange spørger hvad pokker en smerteklinik kan gøre for en som ens egen læge ikke kan. Og udover at der er nogen som kan mere hvad medicin angår så er det et samarbejde der foregår på klinikken mellem forskellige behandlere, så man kan få vent problemstillinger på flere måder. Der er både fysioterapi, psykologer, anæstesilæger og andre typer behandlere, og derfor kan man målrette og tilrettelægge hver enkelt patients behov på en helt anden måde.

Det er mit 2 forløb dernede og de kan selvfølgelig ikke udrette mirakler, men derfor har jeg stadig stor gavn af at gå der. Om ikke andet så for at få justeret på al den medicin jeg fik og stadig får. Det vil og kan ens egen læge sjældent overskue at have med at gøre!

Jeg ville ikke noget med dette indlæg som sådan, bare give udtryk for at smerteklinik kan være en god løsning for forskellige mennesker.

Og så sige god søndag til jer alle!

Det sidste stykke tid :)

Jamen for at starte fra en ende af, så har Casper haft fri i omkring to uger. Og selv om jeg har brugt en del tid på smerteklinikken, til fys. og så videre... så har der også været plads til andre ting indimellem.

Den første var at vi blev enige om at vi ville ind og se den omtalte udstilling af Dan Park. Og se med egne øjne om de billeder der var tale om var så racistiske som folk mente.
Og jo jeg kan sagtens forstå at nogen kan føle sig stødt af billederne, men samtidig mener jeg det er vigtigt ikke at gemme dem af vejen, for det er jo noget som alligevel vil komme frem og før i tiden havde man mange flere af den type billeder.
Jeg tror faktisk disse billeder kan skabe en ret fornuftig debat, hvis ellers folk kan argumentere stille og roligt og ikke bare bliver vrede når de ser dem.

Jeg selv var og er mest forundret over at de står til 14.000 kr stykket... man spørger sig selv... vil du have et hængende?



Du må gerne kommentere på min blog og fortælle hvad din mening er om denne type billeder!








Dernæst så har jeg haft en lidt spøjs fornøjelse:
JEG SKULLE TESTE WCPAPIR!
Og ikke hvilken som helst slags men Lambi classic wcruller.
Og jeg må sige det var en anderledes ting at teste, men kan så samtidig se at mange har haft samme opfattelse som jeg.
Nemlig at i forhold til prisen så var kvaliteten dalet. Papiret går for nemt i stykker og der er andre og billigere alternativer af blødt wcpapir som er betydeligt bedre. Så det var rigtig øv, men når nu der er flere som har testet og haft den mening så må man jo håbe at Lambi tager kritikken til sig.
Der var dog en positiv ting ved det og det er den lynlås åbning der er lavet i plastikindpakningen, den gør pakken nem at åbne uden man skal flå pakken op.

 Lidt boganmeldelser er der også blevet plads til. Fik disse tre via Bogrummet til anmeldelse:

Børnebog, ganske god... se anmeldelsen:
Her!

"Signes Hjemkomst" - en fortsættelse til bogen "Signe" (som jeg desværre ikke har læst, men det må jeg se at få gjort). Den var virkelig velskrevet.
Se anmeldelsen:
Lige her!

Og "Der findes en stor åben plads i Bordeaux". Den var mere end elendig.
Se anmeldelsen:
her!





Så havde Casper et par dage hos en kammerat sammen med nogen andre gutter og jeg brugte derfor et par dage på lidt forskellige ting.
Bl.a. andet tog jeg på bogmesse i Bellacentret. Skulle jo ikke købe noget... men hjem kom jeg alligevel med 10 bøger :)

Har indtil videre kun nået at læse en enkelt af dem. Nemlig en digtsamling af Hans-erik Larsen der hedder "Og så til mennesket".
Se den anmeldelse: http://bogrummet.dk/ind.asp?VisAnm=6325

Og så havde jeg en hel dag sammen med min mor. Vi var en tur på Møn, Bogø og i Vordingborg.
Her lidt forskellige billeder fra den tur:

Møllen på Bogø.

 Ænder ved Gåsetårnet i Vordingborg.

Min frokost på kineser i Vordingborg.








I samme periode er der ting jeg har måtte aflyse fordi jeg har fået besked på at tage den lidt mere med ro, så jeg valgte at aflyse min egen fødselsdag og lidt andre ting og har faktisk nydt at jeg ikke havde aftaler dagligt. Men jeg ved også godt at jeg har en tendens til at putte for meget på mit skema, det er sådan en form for at skubbe smerter osv lidt i baggrunden. Jeg "glemmer" så bare at jeg ikke kan holde til alt det jeg gerne vil så det har også en pris...

Men nu fik jeg så alligevel skrevet en hel masse her og havde ellers kun regnet med et kort indlæg :)

Håber alle har det godt derude bag skærmene! God dag til alle!

Bogrummet!

Vil lige fortælle jer om en side som jeg syntes at alle der læser en masse bøger skal besøge.

http://bogrummet.dk/

Man kan læse anmeldelser skrevet af helt almindelige læsere af rigtig mange forskellige bøger. Man kan søge på bestemt forfatter eller titel og der er et stort udvalg.

Jeg anmelder selv bøger derinde, både for Bogrummet men også helt for mig selv med de mange bøger jeg ellers læser.

Kig ind, det er et besøg værd :) og de er også at finde på instagram og facebook.

Boganmeldelse: "3096 dage"!

Natascha Kampusch.
272 sider.

Jeg tror ikke at der er én eneste som kan påstå at de ikke har hørt om Natascha.

Pigen der levede i fangeskab hos en syg mand gennem 8 år og som fik befriet sig selv hvorefter gerningsmanden begik selvmord.

Wolfgang Priklopil kidnappede Natascha på åben gade mens hun var på vej i skole. Han smed hende ind i sin varevogn og kørte væk (hjem) med hende.
Han havde bygget et fangehul under jorden som han holdt hende i.

Han forsøgte at hjernevaske hende med sine egne syge tanker,  han sultede hende, tæskede hende og han slap godt fra det. Ihvertfald indtil hun 8 år efter pludselig får en uventet chance for at flygte.

Natascha har siden hen givet udtryk for at hun ikke kun oplevede had og foragt for hans gerninger mod hende men også at hun havde knyttet sig til ham. Han var det eneste menneske i 8 år i hendes liv og hun var derfor dybt afhængig af ham, så hun følte en sorg da hun hørte han havde begået selvmord selv om hun godt vidste at han ville reagere sådan.

Bogen er ikke så dybtgående som man kunne håbe og man føler ikke at det er hele historien hun rent faktisk fortæller. Men hun nævner også selv at der er ting hun ikke vil fortælle, blandt andet de seksuelle overgreb vælger hun helt at udelade, og det er som om hun i sin egen historie ser tingene udefra og at det ikke som sådan er hende selv der oplever og fortæller.

Bogen er ikke så barsk som man kunne tro for der er ikke de store følelser i den måde hun beretter om sin tid i fangeskab.
Men til gengæld mærker man tydeligt hendes frustration over at samfundet bagefter ikke kan rumme at hun på sin egen måde gir udtryk for at kunne og ville selv og gir hende plads til at sørge over at Wolfgang ikke længere er i hendes liv.

Der er nogen selvmodsigelser som er lidt svære at forholde sig til og det gør også at bogen virker en smule overfladisk desværre...

Jeg syntes ikke jeg har fået mere forståelse af det der skete med hende ved at læse bogen end hvad jeg allerede havde igennem medierne dengang hun blev fri.