Boganmeldelse af: "Ham med skægget"!

39 sider
E-bog
Børnebog
Udkommer 8. oktober 2018
Se mere: HER
Har modtaget e-bogen til anmeldelse fra forfatteren Pernille Meldgaard Pedersen

Sikke en fin lille bog. Den er hurtigt læst og den er da værd at sætte sig sammen med sine børn at læse, hvis man ikke syntes de skal læse den selv. Den er nok mest henvendt til lidt større børn og især til børn som både har brug for en god historie men også til dem der er store nok til at vide at julemanden altså ikke eksistere sådan i virkeligheden.

Bogen handler om Mille på ni år som giver meget klart udtryk for at hun ikke tror på julemanden. Så meget at hun bliver sur på sin mor, Stella, der har en overbevisning om at det gør han. Og jo Stella er voksen, men hun har altid bibeholdt troen på at julemanden er virkelig, for hun har et bevis.
Men efterhånden som der sker flere og flere ting der gør at Mille bliver mere vred og tvær må Stella prøve at finde sit bevis frem. Hun ved nemlig der er et billede af hende og julemanden. Så Stella tager hjem til sin mor og beder om billedet. Her går det op for Stella at det slet ikke er julemanden hun er fotograferet sammen med, men en mand ved navn Ivan, som hun selv digtede sig til var julemanden. Det var da Stella var lille og hendes far døde af sygdom, der var hun et stykke tid på et børnehjem og billedet er altså derfra. Stella bliver vred og føler at så kan julen være lige meget. Hun går på nettet for at se om det virkelig kan være rigtig og da finder hun ud af at det er et sodavandsfirma der i sin tid opfandt julemanden, så de kunne tjene flere penge. Nu er julen for alvor ødelagt. Selve juleaften er det kun Milles far, Stellas mand, der prøver at skabe julestemning... Men så kommer julemanden ind af døren...

Det er en fin lille fortælling som man godt som voksen kan hygge sig lidt med. Dog undre jeg mig som læser over at nogen skulle tro på julemanden ind i deres voksen år, men i forhold til historien giver det fint mening, da julemanden i historien skaber glæde. Og hvad er vigtigere i livet end glæde?

Jeg kan helt sikkert anbefale denne bog. Men pas på. For hvis du læser den og dine børn så pludselig bliver klar over at julemanden ikke er virkelig, så kan der godt opstå lidt sure miner rundt omkring :)

En rigtig sød bog, som på en eller anden måde sætter en lidt i julestemning!

Boganmeldelse af: "Alla og klaveret"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren Morten Kvistgaard

432 sider

Saxo publish

Kan købes: HER

Det er en af de tungere bøger jeg i lang tid har haft fingrene i. Men det er også en barsk historie og selv om den ikke bare lige læses på en enkelt dag, så er det en spændende bog.

Det er en slægtsroman hvor der er lagt op til videre historie. Og man får da også af vide at dette kun er starten af en planlagt trilogi. Og det vil jeg faktisk se frem til, for jeg er nysgerrig for at vide hvad der sker videre i familiens liv, nu hvor jeg har læst denne og hvor den har fået en meget dramatisk slutning.

Bogen handler om Alla. Hun vokser op med gode traditioner og har et særligt talent for at spille klaver. Hun drømmer om at blive koncertpianist, og hvor hendes far støtter hende i dette er hendes mor lidt mere tilbageholden. Hendes mor mener at kvindens plads er hos sin mand og at det andet ikke er et liv man skal ønske sig. Og drømmen går da også itu for Alla, for hun bliver gravid hvilket ikke et planlagt og må opgive sin drøm for at blive gift. Hun bliver gift inden hun har fortalt det til andre end sin mor, men på bryllupsnatten abortere hun og nu føles livet for Alla endnu mere trist. Intet barn, en mand der elsker hende mere end hun elsker ham og en brast drøm om at spille klaver professionelt. Men Alla mander sig op og får et godt ægteskab og får også nogen børn undervejs. Det ene barn er hun dog ret sikker på ikke er hendes mands, men hun holder det for sig selv. Ægteskabet er ikke udpræget lykkeligt, men det er bestemt heller ikke dårligt. 

Grundet krigen sker der flere flytninger af familien, både så hendes mand kan bibeholde et job, men også så familien kan være i sikkerhed. 

Alla oplever mange groteske ting gennem sit liv. Voldtægt, arrestation, og at folk omkring hende dør eller bliver dræbt. Men hun kæmper til sidste vejrtrækning for sine værdier og hun er altid klar til at hjælpe folk der har mindre end hende selv.

Hendes mand flygter og hun vælger at blive tilbage med børnene og tage sig af sine svigerforældre og sin mor. Og hun oplever kun et enkelt livstegn fra manden, hvorfor hun til sidst opgiver at holde en kontakt til ham. 

Det er virkelig barske vilkår hun gennemlever, men hun får skabt et godt liv for børnene mens de er små. Men når hun selv at opleve dem vokse op?

Jeg bliver dog lidt ærgerlig over de korrekturfejl der er undervejs. De ødelægger på ingen måde bogen, men der er tilpas mange til at jeg lægger mærke til det. Og et enkelt eksempel er at der flere gange nævnes at den og den "ræbbede"... Nej... det hedder "ræbede". Men fred være med det, for som sagt er det til at se henover. 

Det er en utrolig barsk historie, med virkelige rødder. Og det gør absolut bogen både svær at læse, men også interessant. Især hvis man interessere sig for russisk historie. Zarens fald og bolsjevikkernes hærgen samt meget mere får man i denne bog. Med detaljer fra krigen som er så udpenslede at man ikke kan undgå at blive lidt kvalm. 

Men til trods for den barske realitet man støder på er der også en historie om familiesammenhold, kærlighed og livsglæde at spore. Og det kan godt være bogen er tung, men den er samtidig utroligt fangende.

 Jeg vil dog se frem til der kommer den næste bog i trilogien og indtil da håbe at rigtig mange vil læse denne bog.

Boganmeldelse af: "Radikal"!

Anmeldereksemplar fra Copenhagen Storytellers.

Kan købes: HER.

68 sider.

Pamflet/Lille bog.

Rune Christiansen, Peter Lauritsen og Sofie Carsten Nielsen.

Jeg vil gerne starte med at pointere at jeg ikke er radikal, men at jeg heller ikke ønsker at oplyse om mit eget politiske ståsted, da jeg forsøger at læse og anmelde denne bog, ud fra et objektivt perspektiv. Jeg kan dog ikke undgå at lade mine egne personlige holdninger farve min anmeldelse (jeg er på ingen måde vant til at anmelde politiske skrifter) men jeg prøver at gøre det med tanke på at se tingene fra flere vinkler!

Denne bog er historien om hvordan Radikale Venstre opstod og hvad de mener de i dag står for. Man får en baggrundsviden da man kommer lang tilbage i tiden, endda så langt at det radikale parti slet ikke var opstået.

Vi får beskrevet hvem der var forgangs mænd og kvinder for denne ideologi.

Først hører vi om Georg Brandes, så om Viggo Hørup og til sidst om Elna Munch.

"Frihed, frisind, demokrati, ligestilling, retsstat og globalt udsyn" er de værdier som Radikale Venstre gerne vil give udtryk af at stå for. Og man får en godt indblik i hvorfor de mener at deres politik holder godt fast i disse værdier. Der beskrives konkrete planer, tanker omkring hvordan man kan implementere disse tanker og værdier i ikke bare Danmark, men også udenfor Danmarks grænser. Og man får et indblik i hvorfor disse ting er så vigtige for partiet.

Det er en udemærket introduktion til partiets politik og historie. Og selv hvis man ikke er særlig politisk interesseret kan man godt få noget ud af bogen, da meget af historien jo også handler om hvorfor vores land i det hele taget ser ud som det gør i dag.

Det der genere mig personligt er at der står ting beskrevet i bogen som i mine øjne er ukorrekte. Fx beskrives det at alle er lige og skal have samme rettigheder, men man fokusere i ufattelig høj grad på at alle skal uddannes. Og det dur ikke i min verden, for det er ikke alle der har flair for at tage en uddannelse. Og det syntes jeg man glemmer lidt. Der er masser af mennesker som kan fungere fint og bidrage med en masse uden nogen sinde at have det mindste stykke papir på at de "kan noget". Jeg er med på at det handler om at der skal være mulighed for at alle kan uddannes og at det ikke er en tvang, men det virker for mig som om man alligevel er lidt mindre værd som person hvis man ikke vælger at blive dette. Jeg siger ikke at uddannelse ikke er vigtigt, jeg siger bare når man gerne vil have at alle skal være her så nytter det ikke noget at mene at uddannelse er så vigtigt, da der så er den del som vil føle sig udenfor.

En anden ting er at man insistere på at kalde vores maskeringsforbud for burkaforbud. Ja det er rigtig at via medierne med videre, kan man få det indtryk at det kun handler om et stykke tøj til udlændinge kvinder med en bestemt tro, men det er jo ganske enkelt ikke sandt. Maskeringsforbuddet er jo sådan set for at vi alle kan færdes frit. (Og jeg ved godt jeg risikere at blive haglet ned nu, men jeg ser det overhovedet ikke ud fra et religiøst synspunkt, men ud fra at det som menneske er en frihed at man ikke skal (må) skjule sig).

Og disse ting er desværre med til at gøre at jeg bliver irriteret når jeg læser bogen, for selv om det selvfølgelig er debatskabende som emne, så er det altså vigtigt, i hvert fald for mig, at det man oplyser om, når nu man ønsker oplysning som en grundsten, er korrekt!

Men at jeg rent personligt ikke er enig i en del af det som Radikale Venstre står for gør absolut ikke at denne pamflet er dårlig. Faktisk tværtom, for jeg bliver jo udfordret og får lyst til at debattere når jeg læser bogen. Og det kan jeg også lidt forstå er pointen. For der gives nemlig også udtryk for at det er vigtigt at vi alle har hver vores holdning, som vi så kan snakke om på forskellig vis.

Det er en bog som kan være interessant især for dem der er politisk interesserede. Den kan også være god i skole sammenhæng hvis man skal lære lidt om historie, politik og generelt gerne vil have en eller flere gode debatter om diverse emner.

Så hvad enten du er radikal eller ej, så giv den en chance :)

Boganmeldelse: "Den røde paraply"!

Anmeldereksemplar fra Egolibris
Kan købes: HER
247 sider
Johna Christensen

Det er længe siden jeg modtog denne bog og jeg havde i lang tid glædet mig til at læse den. Men så røg den til side sammen med nogen andre bøger fordi jeg havde en lang periode først på året hvor jeg ikke magtede at læse, var syg i lang tid og det er først for nylig jeg rigtig er kommet i gang med at læse igen.
Og nu måtte denne så læses, for som sagt havde jeg glædet mig til at læse den og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Det er en bog som er skrevet færdig efter forfatterens død og når man læser hendes eget forord mm er man ikke i tvivl om at hun ville have været stolt af at få sin historie ned på skrift.

Den handler om Johna og hendes opvækst under anden verdenskrig. Hun er en glad pige som er født med en stumpearm, da hendes mor fik et præparat under graviditeten som desværre medførte at Johna og mange andre børn, blev født med halve/manglende lemmer. Men det har aldrig holdt Johna tilbage, for hun kunne det hele alligevel.
Johna er jøde ligesom hendes mor. Hendes far er ikke troende og har svært ved at forstå at Johna og Johnas mor holder så fast i de jødiske traditioner. Men de har det alligevel godt sammen også selv om Johnas far og morfar ikke ser ens på tingene.
Johna bliver jaloux på sin venindes røde paraply og vil gerne selv have en rød paraply, men må nøjes med den almindelige paraply de har. Veninden må pludselig ikke lege med Johna og det bliver hun meget ked af.
Da krigen kommer tæt nok på bliver familien nød til at flygte. Johna er en lille pige og er meget bange undervejs, men hun prøver at holde på de hemmeligheder hun får af vide og prøver at være tapper.  Det lykkes dem at komme til Sverige, hvor Johna igen kommer i skole. Johnas mor arbejder og hendes far kommer med jævne mellemrum op til dem. Han er meget i Danmark for at hjælpe andre med at flygte. De overlever krigen og kan til sidst vende hjem igen.

Det er meget voldsomme oplevelser for en lille pige og man kan tydeligt mærke angsten igennem bogen. Også selv om det er forfatterens bror der har fået samlet historien sammen. Den er virkelig velskrevet og hvis man har interesse for historie og krig vil det være en interessant bog at læse. Jeg var fanget fra første side og kan kun anbefale bogen til alle, der har lyst til at læse en hård men sandfærdig historie.

Boganmeldelse: "NO.54."!

Af Mette Reinhardt Jakobsen

Anmeldereksemplar fra Byens Forlag

123 sider

Kan købes: HER

Sikke en spøjs lille roman. Hurtigt læst og meget nem at gå til. Jeg nåede slet ikke at lægge den fra mig, før jeg pludselig var igennem den.

Med andre ord, selv om jeg ikke følte jeg skulle tænke særligt meget over handlingen, så blev jeg fanget fra side et.

Bogen handler om Mette (Forfatteren?) der flytter til Paris hvor hun finder sig et job. Hun skaber sig et liv. Det er lange arbejdsdage og hun bliver hurtigt vant til at have mange jern i ilden. Hun bliver hård, lærer at fyre folk, sætter pris på sit job og prøver også at få tid til at finde en sød fyr... den del er strakt lidt mere svær og da det ender akavet med hendes underbo begynder han at larme.

Men hun finder ud af at hun passer godt ind i Paris, der hele tiden er omskiftelig og hun nyder egentlig at have travlt.

Hun føler sig helt udenfor da hun tager hjem på besøg i Danmark og pludselig ikke kan følge med i hvad der sker der.

 Hendes chef i Paris er en meget speciel dame. Hun er sensitiv overfor lugte. Hun tjekker alt og hun er meget perfektionistisk. Og hun kan slet ikke tolerere hvis folk ikke kommer til tiden. Men Mette får alligevel et ret godt forhold til chefen og lærer meget af hende.

En bog der skiller sig ud ikke kun i forhold til historien, som umiddelbart virker til at handle om forfatteren selv, da hun også har boet og arbejdet i Paris førhen. Men den skiller sig også ud i måden den er skrevet på. Som om hver side i sig selv er et kapitel. Det er en meget enkel måde at skrive på og man sidder som læser med en god fornemmelse, for her er i hvert fald ikke fyldt en masse ligegyldige detaljer på.

Så jeg kan kun anbefale denne bog, hvis man lige har lidt tid til overs og gerne vil læse en roman som det er nemt at følge med i!   

Boganmeldelse af: "Neja og børnefængslet"!

Vibeke Marx
151 sider
Anmeldereksemplar fra Byens forlag
Ungdomsroman
Bogen kan købes: HER

Neja er en pige som har det svært med at finde sig til rette i sit liv. Hendes mor er arbejdsløs og de har ikke særlig meget at gøre godt med. Neja føler ikke rigtig hun hører til nogen steder. De kommer til at bo i en lejlighed som de kun kan være i de næste to år, i hvert fald indtil videre.
Neja har en veninde i skolen, Rina. Hun er mere udfarende og Neja ved ikke altid hvor hun har hende. Men Neja har ikke rigtig andre og Rina beskytter hende også i skolen, når de andre driller.
Neja og Rina får en ven, Steven. Han er ked af det fordi hans farmor er ved at dø. De ser hans værelse hos farmoren, som han har malet med nogen dystre figurer og Neja føler at han på en måde inspirere hende, da hun selv maler. Det er noget de kan dele. Desværre begår Steven selvmord efter hans farmor er død.
Neja arbejder lidt et sted hvor der sælges kager og sandwich mm, nedenunder holder bageren til og der kommer hun en del ned fordi hun skal feje og hente ting. Der opdager hun at hun kan komme tilbage i tiden til det børnefængsel der var på stedet. Hun møder gentagne gange en dreng som sulter. Hun tager nogen kager og et brød til ham og ender med at blive fyret for at stjæle.
Det er bare som om alting ikke rigtig vil lykkes for Neja. Hendes mor får til sidst et job, men så er der problemer med Nejas storebror, og da Neja en dag møder ham går det næsten helt galt...

Det er en opfølger til bogen "Neja og manden i tårnet". Den har jeg ikke læst, men denne bog kan sagtens stå alene, da det er en historie i sig selv. Dog føles den ikke helt slut, så måske der kommer mere om Neja senere hen?

Jeg ved godt det er en ungdomsroman og at jeg måske ikke er den helt rette målgruppe, men bogen var hurtigt læst og hvis jeg ikke skulle skrive lidt om den så ville jeg desværre også hurtigt glemme den.
For jeg kan sige meget om den, men jeg vil ikke sige den efterlader noget større indtryk. Den bliver meget overfladisk til trods for at Neja, hovedpersonen, har det svært og til trods for at vennen begår selvmord.
Det er som om der er en distance til det hele hvorfor man aldrig rigtig føler man kommer tæt nok ind på livet af hovedpersonen. Det gør for mig at bogen desværre ikke er særlig fangende.
At den så er skrevet i et letlæseligt sprog og at den ellers overordnet set ligger op til en god historie, er som sådan ok. Der mangler bare noget - noget nærvær.

Alt i alt er det en udemærket bog for unge og opefter, men jeg kommer ikke op og ringe af begejstring, for det syntes jeg desværre ikke den er interessant nok til.