Boganmeldelse af: "Atomiseret ud i alting - Smadreroman"!

Anmeldereksemplar fra Trykværket.

Jan H. Hansen

132 sider

Kan købes: HER

Selv her et døgn efter jeg har læst bogen færdig så slipper den ikke mine tanker. Jeg har virkelig nydt at læse bogen. Den var nem at gå til, godt delt op og en skrivemåde som bare fangede mig. Så det var i sig selv en god oplevelse.

At bogen så faktisk rummer en historie som er ret hård på sin egen måde, det gør den absolut ikke dårligere.

Vi har hovedpersonen, som jeg tænker er forfatteren selv. Han prøver at finde ud af hvad livet skal gå med og han kæ,åer lidt med accepten fra sine forældre. Blandt andet er det svært at få moderen til at skrive under, da han skal bruge hendes underskrift for at kunne få SU. Men selv om han møder modgang så tager han det med rimelig oprejst pande og formår at klare sig selv på bedste vis. Han har ikke guld og grønne skove at gøre godt med og han prøver vel i sidste ende bare at finde sit lod i tilværelsen. Han får skrevet en afhandling og selv om han i første omgang ender som arbejdsløs, så er der alligevel dybt inde i ham en drivkraft.

Hans fars død gør at der bliver ryddet lidt op i nogen ting og på samme vis finder han på sin fars computer både dagbog som faderen har skrevet, men også hans egen tale til sin far, i forbindelse med en stor fødselsdag. Og her starter det reelle opgør nok først rigtig for ham. For man får et indblik i at forholdet til faderen fra begge sider har været lettere misforstået, de går skævt af hinanden på mange punkter og selv om de én gang forsøgte at tale ud om tingene, så endte det alligevel i tavshed.

Men nu får han endelig chancen for igennem sine skriverier at bryde den tavshed. Godt nok kan faderen ikke give svar på tiltale, da han jo af gode grunde ikke længere er til stede. Men det får på en måde lukket nogen huller for hovedpersonen. Og han bliver samtidig bevidst om at familie ikke altid er villig til, selv på afstand, at støtte en blot i at være den person man er. 

Det er en anderledes roman. Både måden den er sat op på, men også i forhold til handlingen. For man følger en længere periode for hovedpersonen (forfatteren?), hvor man egentlig fornemmer at man kan sidde på en stol ved siden af hele vejen, og blot observere. Man kan nemt sætte sig ind i tankegangen, ønskerne for livet, håber om at alting kan tales frit om mm og det er dejligt befriende. For hvor mange af os kender ikke til den akavethed/tavshed der kan være til vores forældre eller andre familiemedlemmer? Mange af os kan nok nemt se os selv lidt i hovedpersonens sko. Så den genkendelighed er rigtig rar, omend lidt barsk, da den også minder en om at de forhold der burde være mest åbne og mest ærlige, ikke altid er det.

En roman som jeg var overrasket over fangede mig med det samme, men som jeg netop af samme grund (og flere andre) klart kan anbefale.

Boganmeldelse af: "Erkend dig selv, Mand"!

Anmeldereksemplar fra ContentPublishing
Vildfarelsernes trilogi bind 1
Kim Gørtz
165 sider
Kan købes: HER

Jeg har vist aldrig læst noget i stil med denne bog. Og da den jo umiddelbart handler om at være mand så er jeg måske heller ikke den helt rigtige til at læse og vurdere den, da jeg jo i hvert fald har et forkert køn, i forhold til udgangspunktet.

Men bogen er samtidig et indblik i mandens roller i samfundet. Både førhen, nu og i fremtiden. Det er en måde at definere sit værd i livet på og selv om jeg mangler at forstå forfatterens bevæggrunde for at skrive bogen, så er jeg ikke i tvivl om at han vil noget med denne bog.
Jeg forsøger gentagne gange som læser at lure hvad forfatteren selv mener og især når vi snakker om kønnenes identitet, for jeg tænker at man har en årsag til at give sig ud i et sådan emne. Men den mening finder jeg aldrig. Så jeg er nødt til at prøve at se det som en slags fagbog der gerne vil gøre op med hvad det betyder at være mand i den tid vi lever i nu og her.
Der nævnes "den antikke mand" og "den moderne slyngel". Der er en masse modsætninger i hvordan man var som mand førhen, hvor ens rolle var mere defineret, og så til i dag hvor mandens rolle i mange sammenhæng er mere svævende. Og så nævnes der den usikkerhed man som mand (menneske i det hele taget) kan føle, og som kan gøre det endnu mere besværligt at finde sin egen livsglæde og mening med tilværelsen frem.

Udover det så er jeg faktisk lidt i tvivl om hvordan det er meningen at den gængse mand skal få noget ud af denne bog.
Og det siger jeg ikke fordi bogen ikke er interessant, men fordi jeg oplever at bogen henvender sig mere til de mænd der er mere spirituelt anlagte end til den gængse mand man støder på på tværs af alder, kulturer mm. For meget af bogens fokus handler om at mærke efter. At se ind i sig selv. At finde en slags guide via meditative tilstande. At indgå i yogaens verden for at komme i kontakt med kroppen. Samtidig med at den mere intellektuelle side bliver udfordret ved at henvise til Goethe, Kant og andre igennem tiden. Og personligt kender jeg mange mænd som vil stå helt af på både det ene og det andet, da de lever et liv som de ønsker og alligevel tør stå ved sig selv - hvorfor hverken den emotionelle eller den intellektuelle side er nødvendig at berøre synderligt.
Men kan bare én mand få noget ud af denne bog, og giver den ham det mod der skal til at turde tage ansvar for sit eget liv og sin egen glæde, så er det jo fint. Og så tror jeg at forfatteren har opnået noget.

Jeg har desværre følt at bogen var for feminint optrukket, netop fordi meget af det den beskriver, at der skal til for at man virkelig kan erkende sig selv som mand, er meget med at man skal se sig selv indefra - mærke efter i kroppen - lære at sige til og fra med mere og det fejler da ikke noget, men det er oftere emner som man hører en flok veninder diskutere.
Om pointen så netop er at forfatteren ønsker at gøre manden opmærksom på at det blot er muligheder i hans liv, ja det kan sagtens tænkes. Men personligt oplever jeg at mænd som føler sig usikre eller på anden vis ikke er klar til at indtage sin plads i livet, finder sin egen måde at håndtere tingene på uden at det nødvendigvis skal indeholde yoga, terapi eller lignende. Tit og ofte, blot gennem fællesskaber med andre mænd, da mænd i flok er gode til at give hinanden et skub og en hjælpende hånd.
Desuden syntes jeg det er lidt synd at man i bogen får det til at lyde som om at mænd generelt ikke hviler i sig selv, ikke tør stå ved sig selv. Det er i mine øjne en forkert opfattelse af både de roller mænd har i verden generelt men også af den enkelte mand som helhed.

En bog der kan sætte nogen tanker i gang, hvis man formår at læse den. For godt nok er den ikke så lang, men den er tung at læse og er man ikke dus med fremmedord eller intellektuel tankegang så er den virkelig svær at komme igennem.
Den kan dog klart være interessant som debatoplæg eller som undervisningsmateriale i fald man skal diskutere mandens og kønnets udvikling gennem tiderne.

En anderledes udfordrende bog! 

Boganmeldelse af: "Da lille Proton pruttede sin familie væk"!

Børnebog

36 sider

Udkommer 18. oktober 

Kan bestilles: HER

Anmeldereksemplar fra Jakob Lund Pedersen

Den er lidt sjov den her bog. For den rummer mere end bare en historie. Den indeholder nemlig en snert af undervisning og egner sig klart bedst til at blive læst sammen med sine børn når de skal til at lære om naturvidenskab. I denne bog lærer man nemlig atomer og kende. Man får forklaret hvad det er for en størrelse, hvad de består af og for at gøre det hele mere overskueligt har man lavet en familie ud af disse bestanddele. Elektricitet bliver også nævnt, men dog ikke forklaret på samme vis.

Der er lille Proton som prutter meget og højt. Og en morgen prutter han hele sin familie ud af huset. Han må nu ud og lede efter dem og finder først sin far, Hr. Neutron. Så hunden Kvark og til sidst sin mor, Fru Elektron. Og mor er sur fordi hun ikke kan komme ned fra det træ hun er landet i. Så n skal de finde ud af hvordan de får hende ned. Og da de finder en løsning er de så glade for at være samlet igen at de beslutter sig for at holde en fest.

Bogen indeholder sider hvor man kan vise sit barn/sine børn hvordan atomer ser ud og sider hvor man kan tegne sine egne atomer.

Udover det så er bogen virkelig flot illustreret, hvilket var en fornøjelse at følge med i undervejs.

Det eneste jeg savner som læser er sidetal, men det har ingen betydning for historien :)

En fin introduktion til atomer i børnehøjde, så har du små børn og syntes de skal lære lidt om hvad atomer er for nogen, så kan bogen klart anbefales... Nej, det kan den faktisk også alligevel, for den er rigtig fint sat op og ganske underholdende.

Så hvis du har lyst til at læse den sammen med dit barn/dine børn, kan jeg kun sige: God fornøjelse!

Boganmeldelse af: "Du skal da være mor - hvis du har lyst"!

Af Karin Rahbek

180 sider

Forlaget LinjeH

Bogen er fra 2013

Den kan købes: HER

Jeg har i flere år gerne ville læse denne bog, og nu fik jeg så endelig købt den. Og jeg må sige at den faldt mig nem at læse, for jeg havde færdiggjort den i løbet af en dags tid. Men så måtte jeg også lægge den fra mig fordi jeg fik noget at tænke over.

Jeg har altid vidst at jeg ikke ville have børn og selv i en alder af snart 33 år har det ikke ændret sig. Det er et emne jeg har været meget i kontakt med, ikke fordi jeg nogensinde har været i tvivl, men fordi jeg har oplevet fordomme om den livsstil jeg har valgt og fordi jeg har kunne hjælpe studerende med at skrive opgave om samme. Men i tvivl om hvorvidt jeg skulle være mor eller ej, har jeg aldrig været.

Og jeg så frem til at læse bogen, fordi forfatteren ligger op til at her er en bog som giver en chance for at føle sig forstået og føle sig som en del af et fællesskab, i den her specifikke livsførelse. Og alligevel sidder jeg tilbage med en helt anden følelse  efter at have læst bogen. For jeg er så grundlæggende uenig i det meste af det forfatteren skriver at jeg faktisk endte med at blive irriteret på hende.

Jeg lagde derfor bogen lidt væk og så tog jeg fat i et par personer tæt på mig. Den ene uden børn og den anden med børn. For jeg følte jeg var nødt til at vende nogen ting med andre, for at se om det kunne gøre at jeg bedre kunne forstå forfatteren. Hvorfor kontaktede jeg ikke forfatteren selv? - det gjorde jeg ikke fordi jeg slet ikke følte en forståelse og derfor var jeg lidt bange for at jeg ville komme til at kontakte hende af ren nysgerrighed i stedet for at reelt prøve at forstå hende. Og efter de samtaler med først den ene og siden den anden så ved jeg ikke om jeg er blevet klogere. Nærmere er jeg blevet bekræftet i at vi allesammen er forskellige.

Bogen i sig selv handler om at forfatteren kæmper med en tvivl. Tvivlen om hvorvidt hun skal "gøre som samfundet forventer" - altså blive mor, eller om hun skal leve livet som hun selv vil, uden børn. Hun bliver endnu mere i tvivl da hun møder manden i sit liv og ser at han er en god far for sine to store børn. Hun er med i et netværk for folk uden børn, men det virker ikke som om det hjælper hende, nærmest virker det mere som om det giver hende et sted at snakke om tingene, men uden det løser noget.

Hun erstatter lidt de børn hun ikke vælger til med at have nogen katte og beskriver også undervejs hvordan dyrebørn gør noget ved en som person. Men det største element i bogen er hendes usikkerhed. Hendes tvivl. Hun spejler sig meget i andre kvinder og som læser føler jeg aldrig rigtig at hun har mod på at stå ved hvem hun er som person og hvad hun ønsker, før hun i løbet af flere år, med læsning om det at være mor med mere, bringer hende til en forståelse af at det er sådan det er for hende. Hun ønsker ikke egne børn. Men hun er alligevel bange for at blive ensom som ældre, bange for at komme til at mangle noget og hun beskriver sågar en form for dårlig samvittighed over ikke at sætte børn i verden da hendes økonomiske stabilitet og hendes livsførelse ellers efterlader plads til det.

Bogen henvender sig til folk der er i tvivl om hvorvidt de ønsker børn. Og jeg undre mig personligt over at bogen skal fungere som en platform for et fællesskab, fordi der mangler (i hvert fald da bogen udkom) bøger om dette emne, hvorimod der er tonsvis af bøger og tekster om glæden ved at blive forældre. For det syntes jeg ikke den formår. Jeg ville efter at have læst den, hvis jeg endelig var i tvivl, ikke være hverken mere eller mindre sikker på hvad jeg skulle. 

Men jeg har som person heller ikke selv haft den tvivl som der beskrives og derfor er bogen måske helt forkert for mig at læse.

Jeg har dog alligevel svært ved helt at anbefale bogen. For det første fordi jeg ikke kan læse mig frem til at man skulle blive klogere af at læse den, hvis man skulle være i tvivl. Og for det andet fordi jeg undre mig over at forfatteren nærmest ikke tør stå ved sig selv. Og det genere mig som læser. For jeg har altid lært at hvis du er i tvivl så er du reelt ikke i tvivl!

Boganmeldelse af: "Den blå drage - Øvelse gør mester"!

Anmeldereksemplar fra forfattere
Ry Kristensen
Forlaget Evig
44 sider
Børnebog
Lixtal 24
Kan købes: HER

Sidste bog i serien om Den blå drage. Henvender sig til aldersgruppen 8-9 år og opefter hvis de skal læse selv, men kan også læses sammen med/for mindre børn.
Super fint illustreret.

I denne bog skal Blå lære at flyve. Det er han ikke så meget for, da det er gået galt når han har øvet sig derhjemme. Men de får god undervisning i det og da Blå og Rosa, en rød dragepige er på hold sammen, vædder de med et andet hold, Flamme og Bruno, som tit driller, om hvem der kan flyve først og være ti sekunder i luften. Det hold der taber skal rulle sig i en Bronto bæ og det har ingen af dem lyst til.
Rosa letter først af de to, men hverken hun eller Blå er så god, hvorimod Flamme klarer sig ret godt. Så nu er gode råd dyre, for de vil jo helst ikke have at Flamme er ti sekunder i luften. Men kan en af dem nå at lære at gøre det bedre?

Det er en sød historie om det at vokse op og komme i skole. Lidt om at man med gode venners hjælp kan få mobning til at gå væk, man kan have det sjovt med andre og ikke mindst kan man få lidt selvtillid. Det er godt budskaber der bærer serien.
Denne tredje bog er som de andre to rigtig hyggelig, så giver du serien en chance, kan jeg kun sige god fornøjelse :)

Boganmeldelse af: "Den blå drage - Starter i skole"!

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Ry Kristensen
40 sider
Forlaget Evig
Børnebog
Lixtal 19
Kan købes: HER

Dette er nummer to i serien om Den blå drage. Som den første er den flot illustreret og er i den grad værd at læse.
Henvender sig til børn i alderen 8 til 9 år og opefter hvis de selv skal læse den, men henvender sig også til mindre børn som kan få den læst højt af sine forældre!

I denne bog er den blå drage blevet stor nok til at komme i skole. Det har han slet ikke lyst til. Han vil hellere være hos sine forældre, Bark og Mynte, men de forklare ham at man jo skal i skole fordi man skal lære forskellige ting, så man kan klare sig når man en dag selv bliver voksen. Og da han finder ud af de går med ham derover, så går han lidt modvilligt med.
De andre stirrer på ham, og han ved godt selv det er fordi han er blå, for det er drager normalt ikke.
Men da han kommer ind i klassen og kommer til at sidde ved siden af en rød dragepige, så lysner det hele alligevel lidt. Nu skal han bare lærer at begå sig.

Nummer to bog i serien er helt sikkert også nem at anbefale til  alle som har lyst til at læse en sød lille historie.
Og man kan næsten slå hjernen fra og bare forestille sig livet som drage, fordi historien er så nem og enkel at gå til. Det syntes jeg er en fornøjelse!

Boganmeldelse af "Den blå drage - Det blå æg"!

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Ry Kristensen
39 sider
Forlaget Evig
Kan købes: HER
Børnebog
Lixtal 21

Dette er første bog i en lille serie om Den blå drage. Det er en bog der henvender sig til børn og barnlige sjæle og den er flot illustreret hvilket gør den endnu mere spændende.
Læse den højt for mindreårige og hyg jer med det, eller lad større børn (8-9 år) læse den selv.
Jeg vil sige at jeg syntes denne første bog i serien var hyggelig at læse, så den er værd at stifte bekendtskab med.

Bogen handler om Bark og Mynte. De opdager et blåt æg i floden og Bark får reddet ægget ved at flyve ud efter det, selv om det er lige ved at gå galt, da det ryger ud over kanten ved et vandfald.
Bark og mynte har selv længe ønsket sig et æg, men har ikke kunne lave et. Og selv om ægget her er blåt er de sikre på det nok er et drageæg alligevel, så de tager det med hjem og stiller det ved varmen, for at se om der er liv i det.
Og ægget klækker da også. Ud kommer den fineste lille blå drage, som med det samme spørger om Bark og Mynte er hans forældre.

En virkelig fin lille historie, som jeg glæder mig til fortsættelsen af :)

#DepressionSucks

I dag er det 1. Oktober. Og det er dagen hvor der landet over er folk som tager orange sokker på.

Det gøres som led i Depressonsforeningens kampagne for at få mere fokus på emnet depression.

Jeg har selv kæmpet med svær depression i gennem en årrække. Fik både medicin og samtaleterapi og kan i dag se tilbage på nogen hårde år men også nogen lærerige år. For jeg oplevede også hvor tabubelagt depression er og hvor lidt kendskab folk har til denne usynlige lidelse.
Så jeg har også i ført mig sokkerne.

For det er vigtigt at vi får snakket om psykiske problemer, får spredt kendskab til hvordan man opdager når folk fejler noget samt oplyser folk om hvordan de skal/kan opføre sig i selskab med en der er syg. For gæt engang man er stadig lige menneskelig selv om man har en psykisk lidelse.

Jeg håber mange af jer vil støtte op om denne kampagne igen i år og på forhånd sige tak til alle der støtter på den ene eller den anden måde.

#TaSnakken #Depressionsforeningen
#DepressionSucks