torsdag den 2. juli 2020

Boganmeldelse af: "Ærkemestertårnet"!


Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Peasoup.

Forfatter Søren Jønsson.
126 sider.
ISBN: 978-87-92466-14-3

Endnu en smart book som kræver en mobiltelefon og en app. Dette er toeren og man får en længere og lidt mere kringlet historie. Man kæmper mod den onde Nexus og samler magiske tegn undervejs på ens færd.
Det er nærmest et eventyr man er en del af. Et eventyr fyldt med magi og trolddom.

Man kan godt gå i gang med toeren her uden at kende etteren, men man får mere ud af den hvis man har forhistorien med. Dog er opgaverne separate og har ingen sammenhæng med den første bog.

Bogen henvender sig til større børn og også til voksne. Jeg var i hvert fald godt underholdt og jeg kunne sagtens finde på en dag at gå i gang med bogen igen. For det er ikke helt nemt at vinde over den onde Nexus og da historien kan tage flere drejninger så der jo ingen garanti for at man vinder - hvilket betyder at man må prøve en af de andre metoder. Og det gør altså at man lige bliver hængende det længere.

Gode detaljer og flotte illustrationer som samtidig er ret enkle i deres udtryk. Men man kan sagtens leve sig ind i det univers man præsenteres for, ikke mindst når man i appen høre musik og lyde.

Det er smart at skrive bøger på denne måde da det vil gøre at mange børn og unge kan komme til at læse mere, i stedet for at alt skal foregå online og digitalt. Så alene for den indsats skal bogen roses. For i dag er det svært at få folks (jo folks, for det gælder også de voksne)opmærksomhed, da vanen med at stikke næsen i sin mobil hænger ved hos de fleste. Og det er lidt synd. Men kan man kombinere det med læring, leg og hygge, så det jo ret gennemtænkt!

Boganmeldelse af: "Åbn dine øjne"!

                                           
   
Anmeldereksemplar fra Copenhagen storytellers.
Forfatter: Michael Juhl Svendsen.
Digte.
106 sider.
ISBN: 978-78-93215-28-3

Det er snart et stykke tid siden jeg sidst har læst digte og jeg har faktisk savnet det. For jeg kan godt lide at fordybe mig i digte som har lidt kant. Digte hvor jeg som læser skal reflektere over hvad det egentlig er der bliver skrevet om.
Jeg ved ikke om det er tilfældet her, men jeg fik da vendt en masse tanker undervejs, for her er kant. Digtene handler om denne tids generation hvor alt foregår via de sociale medier, storbylivet og hvordan forholdet mennesker imellem nemt kan blive præget af en ligegyldighed, men som alligevel bærer en smerte af lidt ensomhed med sig.
Det er godt ramt og meget sigende for vores liv og samfund i dag. Hvis man ser sig omkring sidder alle med næsen i en telefon. Man skærmer sig fra virkeligheden ved at leve via en alternativ virkelighed der foregår på skærmen. Men man kan som menneske ikke komme udenom at det har nogen konsekvenser. Blandt andet sætter man kærligheden på spil.

Det er en ret fin digtsamling som på trods af et lidt hårdt udtryk virkelig fanger en som læser. Her er noget at komme efter og hvad enten man er vant til at læse digte eller ej, vil man få noget med sig fra dette værk.

En digtsamling som måske nok er i den dybere ende, som kan give en noget at tænke over, men også en digtsamling som er et bekendtskab værd hvis man gerne vil have et afbræk fra sit liv og lige se lidt nærmere på hvad det egentlig er for et liv vi alle lever - sammen eller bag skærmen.

Man kan selvfølelig selv tolke frit og det har jeg helt sikkert tilladt mig, men ligemeget hvad man ender med at mene digtene handler om så kan man tydeligt mærke at forfatteren vil noget med sine ord!             

Boganmeldelse af: "Ildmesteren"!



Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Peasoup.
Forfatter: Søren Jønsson.
95 sider.
ISBN 978-87-92466-07-5

Smart book... og det dækker over? Ja, altså det kræver at man har en smartphone og at man downloader en app. Og så henvender bogen sig især til større børn, men som voksen er den altså også ganske morsom. Og eftersom det ikke alt sammen er helt nemt, så kan den sagtens udfordre.

Ideen er grundlæggende at få større børn til at læse mere og da vores samfund efterhånden er bygget op omkring mobiltelefonerne, så giver denne bog en unik mulighed for at kombinere de to ting. Hvilket samtidig gør at man aldrig går død i læsningen undervejs.

Man er førsteårs lærling inden for magiens verden og man kastes ud i et eventyr der kan begive sig ud af flere grene. For man læser ikke bogen ud i en køre, som normalt, man løser opgaver og vælger selv ens handling undervejs. Og det er her appen på telefonen kommer til gavn, for nogen af opgaverne løser man nemlig på den. Man kan dog altid give op undervejs og få lidt hjælp hvis opgaverne er for svære (og indrømmet jeg måtte selv opgive et par gange fordi jeg ikke helt forstod hvad jeg skulle - samt er dårlig til tal).
Det er virkelig sjovt. Man bliver udfordret og lære en masse mens man læser. Og så er det samtidig en ok spændende historie, hvor man blandt andet slås med et skelet. Det er ganske underholdende og man vender tilbage til bogen flere gange fordi det egentlig er ret morsomt.

Et anderledes men yderst tidssvarende koncept og jeg fik da personligt lært lidt om romertal.