Anbefalet af en bekendt og derfor lånt på biblioteket.
Skrevet af forfatter Pelle Goldin.
Udgivet i 1985.
Forlag Gyldendal.
Roman.
146 sider.
ISBN: 87-00-93434-8
Bogen er lånt hjem fra Det kongelige bibliotek. Og som ses på billederne, har man givet den et ekstra omslag for at bevare den bedre.
Ono sikre sig med proviant og snor, og den første dag kommer han så langt at han kan ane et lys i de mørke kældre, men han løber tør for snor. Han kommer op igen og kan ikke finde Elf, men det lykkedes til sidst. Elf er bange for at Ono ikke kommer retur, så hun trækker sig lidt fra ham indtil han er færdig med at gå ned i kældrene. Men Ono vil derned igen, for han er ikke færdig. Så han køber mere snor og ekstra proviant og går derned igen dagen efter. Denne gang ender han dog ikke hvor han sluttede, snoren knækker og han er nu prisgivet til selv at finde rundt. Tørsten er værst, for han løber tør for vand. Men så møder han en kvinde i mørket. Det kan jo bare ikke passe...
En roman som ikke rigtig har det store plot, men som nok bedst kan betegnes som en slags spænding. Samtidig en roman som gør at man bliver nysgerrig på hvad der er i de kældre, men som også gør at man som læser sidder og tænker undervejs, at hvis ens endemål er så vigtigt, hvad så med alt et andet man har i livet? For er det ikke ens virkelige liv der faktisk er hele essensen af at være levende? Når man så opdager at det meste handler om kærlighed og tillid eller mangel på samme, så bliver det lidt en flad fornemmelse. For så er den smule uhygge der samlede sig undervejs afløst af en ligegyldighed og man ender derfor med at blive lidt skuffet over historien. Eller det gjorde jeg i hvert fald. For det gav lidt sig selv at der kun kunne ske en af to ting til sidst.
Bogen er hurtigt læst og historien er fangende undervejs, så som lidt let underholdning kan den godt anbefales. Men leder man efter noget med dybde og substans, så er det ikke her man rammer plet!
