Boganmeldelse af: "den vigtigste rolle"!

Reklame.

Anmeldereksemplar fra forfatter Sinus Reuss.

Ungdomsroman/YA.

490 sider.

ISBN: 978-87-94332-07-1

Jeg startede på denne bog for lidt tid siden og så blev jeg desværre fra start af ret træt af handlingen. Selve historien fejler ingenting, men det er snart blevet en kliche at ungdomsbøger især skal handle om en der ikke kender sin egen seksualitet endnu og fordi tiderne er som de er, så skal man selvfølgelig være til enten begge køn, være homoseksuel eller noget helt tredje. Og det jo i sig selv helt fint, men det bliver desværre også trættende at alle bøgerne pt skal afspejle det samme.

Og det gør denne også, for hovedpersonen er en teenage dreng som ellers er yderst populær blandt pigerne. Han er faktisk ikke særlig sød for han er vant til at få sin vilje, og da han er populær og kommer fra et hjem hvor han for det meste kan styre showet så er han ikke vant til at noget går ham imod. Dog er der en dreng på skolen som alle er enige om at ham kan de ikke lide fordi han tæver andre og generelt opfattes han som en taber. Men den dreng vælger at tilmelde sig da der skal sættes et teaterstykke op på skolen og foran næsen på hovedpersonen, får han hovedrollen i stykket. 

Hovedpersonen i bogen vælger derfor at gå efter prinsesserollen, så han i det mindste har en af hovedrollerne i teaterstykket. Men så skal han arbejde sammen med ham der skal spille prinsen og værst af alt, han skal kysse ham til sidst.

Og det er så allerede der at filmen knækker, for man kan med det samme regne ud at så skal der selvfølgelig ske mere mellem de to end først antaget. At der så er nogen fine ting i handlingen senere hen med opgør med vennerne, opgøret med ens familie og så videre er det som i det mindste gør at bogen alligevel er god. Og ikke mindst er historien omkring hvordan ham der ellers opfattes som taber ret så barsk og gør at man sideløbende med hovedpersonen i bogen, faktisk får medlidenhed for hans karakter.

Som sagt er selve handlingen ganske fin og man skal ikke tænke synderligt undervejs, for at kunne følge med. Men den kommer til at drukne lidt i de mange andre bøger i samme genre, da historien ikke i sig selv er unik. Og det syntes jeg faktisk er lidt ærgerligt, men man kan jo vende det om og sige at hvis man ikke før har læst ungdomsromaner eller young adult bøger, så er den et godt sted at starte hvis man selv er i sine spæde voksenår og selv måske er lidt usikker på ens egen seksualitet.
 

Boganmeldelse af: "Vågenætter"!

Reklame.

Har modtaget bogen fra forfatter Kirstine Freja Olafsson.

Digtsamling.

27 sider.

ISBN 978-87-974662-0-9

Dette er en yderst speciel digtsamling. Og den kræver at man ved hvad en våger er. En våger er en der frivilligt sidder ved en døende, som aflaster pårørende for eksempel midt om natten og som er med til at få vores kære herfra ved deres blotte tilstedeværelse.

Man får ikke en forklaring fra forfatteren på hvorfor hun har skrevet digtsamlingen, men når man læser digtene kan man mærke at hun gerne vil forsøge at oplyse. 

Hun tager os med ind i de timer hvor man som våger sidder ved en fremmeds seng. Hvor man tager hjemmefra og forbereder sig til et eventuelt møde med døden og til man måske er den der åbner vinduet og lader vedkommendes sjæl flyve ud når døden er indtruffet.

En våger har ingen plejeopgaver men brilliere blot ved at være.

Digtene er rørende, vemodige, tankevækkende og indeholder alligevel en gnist. Man kan læse dem enkeltvis eller ud i en køre. Og man bliver påvirket af de refleksioner som forfatteren gør sig.

Man bliver endda konfronteret lidt med sin egen dødelighed og det er både svært men også sundt. Og man konfronteres med et system som måske har travlt eller ikke når at være der så meget som de ønsker og her gør vågeren så en forskel.

Det er ikke en beskrivelse af hvordan døden egentlig er, for det ved man jo ikke. Man oplever en døende eller ser et dødsfald. Men hvad der sker inde i den person kan vi kun gisne om.

Alligevel er det nærværende og beroligende at læse digtene hvis ens udgangspunkt er at døden jo er en naturlig ting.

En digtsamling som ikke gør meget væsen af sig, men som er så utrolig vigtig at få ud til flest mulige.

For en ting er helt sikkert, vi skal alle herfra en dag. Og det ville da være rart at vide at der måske vil sidde en ved ens side, også selv om det måske er en man ikke kender.