onsdag den 27. april 2022

Boganmeldelse af: "Hajen der tabte en tand"!

Anmeldereksemplar modtaget fra BruunsBooks
Forfatter Katrine Bruun
32 sider
Børnebog
ISBN 978-87-973318-2-8

Vi møder en skræmt lille fisk, som er bange for alt og alle og derfor ikke har nogen venner. Den er ude og svømme og møder en haj som beder om hjælp. Men hajer er jo farlige. Hajen lover at den ikke vil spise fisken, hvis fisken hjælper hajened at finde den tand den har tabt. De leder og leder og møder en blæksprutte som har en tand i munden. Det viser sig at være hajens tand. Men blæksprutteb er også bange for hajen. Så kan de få tanden igen og bliver de spist af hajen? Det må man selv læse.

Det er en virkelig sød historie om venskab og om at man ikke altid skal tro det værste om andre, før man lære dem at kende.
Samtidig præsenteres vi for at der er meget plastik i havet og at vi bør gøre noget for at fjerne det, så fiskene og andre vandlevende dyr kan få det bedre.

En bog der henvender sig godt til små børn hvor man læser højt, men også fin til børn der selv læser især hvis man syntes de skal bruge fantasien lidt og samtidig lærer noget om forurening.

Og illustrationerne er fantastiske. Man kan virkelig bruge lang tid på at studere de forskellige sider.

En bog der kan anbefales herfra, for personligt hyggede jeg mig hele vejen igennem.

Boganmeldelse af: "Elias og stjernerne"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Forfatterskabet
 
 
Forfatter Marianne Gyllensten Jahn
173 sider
Børne/ungdoms bog
ISBN 978-87-94289-08-5
 
En bog som tager os med ud i rummet på opdagelse. Handler om Elias som er træt af corona, især fordi far ikke er ret meget hjemme og mor og lillesøster er i karantæne. Men så må man jo prøve at få det bedste ud af tingene. Og da 2bias dukker op så bliver Elias glad for at have fået en ven. Men det er svært når det er en fra rummet og som skal holdes hemmelig for far. 2bias tager Elias med ud i rummet og her sker der ting og sager. Det er svært for 2bias at forklare det hele da han ikke kan finde hjem, det er også svært at han ikke forstår alt det som Elias siger. Men de finder ud af det sammen og Elias vil gerne hjælpe ham med at finde hjem. Problemet er dog større end som så, for der er også ting i rummet som flytter sig på en anden måde end det plejer. Men der kan vel ikke findes monstre i rummet? Elias kommer på noget af en opgave da det i sidste ende viser sig at han som jordbo faktisk spiller en større rolle end han selv nogensinde havde forventet.
 
Det er en spændende historie med nogen flotte illustrationer undervejs. De er ret maleriske. Og man kan nemt forestille sig planeter, meteorer og så videre. Jeg var alligevel ret længe om at læse bogen, for jeg faldt ikke helt i hak med måden den er skrevet på. Men det nok en smagssag, for historien er rigtig god i sig selv. Og jeg var godt underholdt. Vil mene bogen henvender sig til mindre børn hvor man kan læse højt, men især til større børn og unge som selv læser. Den er lidt svær med de mange udtryk omkring rummet så der skal en voksen måske lige hjælpe, men ellers er det en bog som henvender sig til drengen eller pigen der interessere sig for liv i rummet og en god og hæsblæsende fortælling.