Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Lise Baltzer.
Forslag: Autenz.
96 sider.
Lix: 21.
ISBN: 978-87-93584-57-0
Sille opdager at hendes mor stikker sig i maven med en nål. Hun bliver bange, for det eneste Sille ved er at man er narkoman, når man gør det. Men det viser sig at hendes mor er begyndt at bruge slankemedicin. Sille fortæller dine veninder det og de er enige om at det er noget mærkeligt noget de voksne gør. Men da en anden fra klassen driller Sille med at Sille har en delle, så begynder hun at tænkeere og mere over det. Hun siger nej tak til aftensmad, hun vil ikke have slik da hun bliver "passer" og skal se film og hun vil ikke spise påskeæg da hende og hendes veninder er taget på tur.
Sille og hendes veninder skal sove sammen og planlægger at sejle ud til en ø, hvor der måske er et spøgelse. Men spøgelse eller ej så kommer turen til at betyde noget for Sille og hendes opfattelse af vægt. For er det virkelig så vigtigt at være tynd?
En historie som rammer ind i et voksende samfundsproblem. Vi har så meget fokus på vægt at det begynder at have en psykisk påvirkning på vores børn. Hvornår er det nok?
En bog som henvender sig til større børn der læser selv, vil også være god til skolebrug og debat om vægt og udseende. Og så henvender den sig egentlig også til voksne, for vi har nogen gange brug for at se på emner via barnets øjne, da det er os der viser dem vejen og vi har en tendens til at glemme at børn opfatter tingene anderledes end vi selv gør.
En relevant børne/ungdomsbog som godt nok er en del af en serie, men alle bøgerne om Sille kan læses enkeltvis.
Der er vigtige budskaber og gode emner. Men også plads til en historie om venskab og små eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar