Interview med Nanna Lundgaard Arbøl.

Har fået mulighed for at interviewe denne forfatter. Jeg har via Bogrummet fået lov at læse hendes seneste digtsamling "Pulsens koordinater". Den er endnu ikke udkommet og jeg vil derfor vente med at skrive om den, men derfor kan jeg jo godt bringe interviewet med forfatteren bag!

Det er første gang jeg får denne mulighed og det er takket være et rigtig godt samarbejde med http://copenhagenstorytellers.dk/ at dette er kommet i stand. Så tusind tak for det.

Billede af: Cecilie Sund Kristensen

Nanna Lundgaard Arbøl.

26 år.

Har udgivet ”Under Cassiopeia” og ”Pulsens koordinater”.

Jeg har stillet Nanna nogen spørgsmål som hun her er så venlig at svare på:

1. Hvorfor digte?

Jeg har aldrig taget et bevidst valg om at skrive digte. Hvor kliché det end må lyde, så dukkede genren naturligt op i mit liv. Det var dén måde, mine ord ville fødes på.

2. Hvad mener du at din bog "Pulsens koordinater" kan byde på som skiller sig ud fra andre digte i samme stil?

Pulsens Koordinater er en stemning og en rejse - gennem København og følelsesregistret. Den er en hyldest til følelser og storbyen, og samtidig en opfordring til at finde sig selv, når det ser sortest ud - dernæst et kærligt puf/et nødvendigt skub til at holde fast i det genfundne, når dæmonerne er forsvundet. Og det er der mange - mig selv inkluderet - der kan have brug for. 

3. Kommer vi til at opleve romaner fra din side også, eller er det primært digte og noveller du gør dig i?

Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at finpudse og justere en roman, jeg har planer om at sende til forlag. Om den bliver til noget, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det var en fantastisk oplevelse at skrive den - at skabe et karakterkatalog og danne rammer var yderst interessant og sjovt! Især fandt jeg dialogerne enormt spændende at arbejde med. Dertil skal nævnes, at jeg har en stor håndfuld ufærdige projekter liggende. Hvornår og om jeg overhovedet puster liv i dem, ved jeg heller ikke. Det vil tiden vise.

4. Hvad betyder poesi/lyrik for dig?

Poesien er en portal for mit personlige følelsesregister. Jeg lagrer så mange følelser, oplevelser, minder og drømme, at jeg bliver nødt til at placere det hele ét sted. Det sted er poesien og dét den giver mig mulighed for at udtrykke ved hjælp af den.

Jeg holder også meget af at læse poesi. Naja Marie Aidt, Tove Ditlevsen og Caspar Eric er nogle af de digtere, jeg ynder at læse. 

5. Hvem henvender du dig primært til som forfatter, føler du?

Da digtsamlingen foregår i København vil mange mene, at den primært henvender sig til københavnerne eller folk, der har et godt kendskab til byen. Jeg derimod ønsker at nå ud til folk, der føler, at de sommetider føler så meget, at de ikke kan rumme det. Til de folk, der har mistet sig selv - om det er i et forhold eller en anden dyb relation - og som skal på benene igen. Til dem, der har elsket og mistet. Sandt nok danner 40 københavnske gader ramme for fortællingen med stedsbetegnelser og referencer, men følelserne ville stadigvæk være de samme, om de foregik i Aarhus eller Amsterdam. 

6. Hvorfor skal man læse "Pulsens koordinater"?

Der vil jeg faktisk henvise til spørgsmål 5's passage -> Jeg ønsker at nå ud til folk, der føler, at de sommetider føler så meget, at de ikke kan rumme det. Til de folk, der har mistet sig selv - om det er i et forhold eller en anden dyb relation - og som skal på benene igen. Til dem, der har elsket og mistet.

7. Hvad læser du selv lige for tiden?

Jeg er typen, der læser flere bøger på én gang. Pt læser jeg "En pige og en dreng" af Morten Brask, "En plus en" af JoJo Moyes og "Min lillebror" af Christel Wiinblad. Sidstnævnte er tredje gang, jeg læser den.

Jeg har netop færdiglæst "Jeg er her stadig" af Clélie Avit og "Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes. Begge kan varmt anbefales.

8. Er der en bog du selv vil anbefale folk at læse som du har været begejstret for?

Min yndlingsbog er "Min mor siger" af Stine Pilgaard. Den har jeg læst 8 gange. Jeg har tilmed fået en tatovering af en søhest, som en hyldest til bogen og det lille sted i hjernen, hippocampus, der er formet som en søhest. Bogen er varm, tragikomisk, smuk og enormt velskrevet.

Mange tak til Nanna for at stille op og jeg glæder mig personligt til at kunne skrive om digtene i "Pulsens koordinater" så snart de udkommer!

Så til alle ude bag skærmen: VI SKRIVES VED!