tirsdag den 22. juli 2014

Weekendtur...

Casper har fri hver anden weekend lørdag til og med mandag. Og det gir en gang imellem mulighed for at kunne planlægge lidt andet end de ting som hverdagen mm ellers byder på.

Jeg har i et stykke tid ikke været på toppen og Casper havde brug for at vi kom lidt væk hjemmefra. Så da vi alligevel havde et gavekort til en overnatning valgte han et hotel i Jylland og så var vi ellers afsted lørdag og søndag.



På vej til Jylland var der sket et uheld på motorvejen så vi holdt i kø og derfor endte vi med at spise frokost ved havnen i Middelfart... Vi ville ellers have været til Vejle, men det kunne vi ikke rigtig vente på :)

 Vi boede på Hotel Limfjorden... Ikke noget at skrive hjem om men der var da det man har brug for. Vi gik ned til stranden hvor der var alt for mange skaller så Casper fik skåret sine fødder desværre og derfor kunne vi ikke rigtig være så meget ved vandet dernede. Men han fik styr på sine fødder og derefter kunne vi konstatere at den lille pool der var på hotellet den havde vi nærmest for os selv, for selv om det er feriesæson så var der nærmest ingen gæster på hotellet.

Det skal dog lige tilføjes at jeg lider af vandskræk og kan ikke svømme. Men jeg var faktisk i poolen. Blev i kanten og det var kun fordi jeg kunne bunde at jeg til sidst kunne få mig selv til det, men jeg var i, så det er jeg egentlig lidt stolt over :)




Lørdag aften spiste vi på "Restaurant Bryggen" i Thisted. Det var alletiders, høflig betjening, god mad og skøn udsigt ud over havnen. ---------->

Og vi fik slappet af, snakket og hygget til den store guldmedalje så det var bare herligt at være lidt væk fra alt...

Søndag kørte vi lidt rundt og tog til Jesperhus hvor ingen af os havde været før. Der brugte vi et par timer inden vi tog videre.



Vi var omkring Højriis Slot, men det var virkelig ikke entreen værd, så det springer vi lettere henover.
Og spiste derefter sen frokost på "Sallingsund færgekro" - klart anbefalelsesværdigt og vi overvejer at tage en tur dertil og overnatte en anden god gang for der var så hyggeligt!

Så vendte vi ellers snuden hjemad. og ved et rent tilfælde ser vi et skilt til Jysk Automobilmuseum. Klokken er ved at være mange og vi tænker at der ikke længere er åbent. Og det var der egentlig heller ikke, men de holdt længere åbent fordi der var et par ud over os som lige var ankommet og gerne ville se stedet, så det var rigtig pænt af dem.
Og meget meget spændende. Vil gerne dertil en anden gang og bruge mere tid på at kigge på brandbiler, motorcykler, biler mm.

Og på trods  af varmen som gir mig flere smerter så nød jeg turen, for der var godt med blæs på i bilen og jeg havde min lille støttepude med. Og så var det dejligt at vi ikke skulle nå noget men kunne tage det hele i et roligt tempo.

King blev passet af min mor og er uden tvivl blevet forkælet mere end hvad han plejer i hvert fald hvad godbidder angår :)

Så det var en lang men skøn weekend.
Håber jeres har været ligeså god?? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar