Forfattere: Michael Jeppesen og Anders Lund Madsen.
Udgivet af Politikens forlag.
239 sider.
Den ramte mig fra første side. Den krøb ind under min hud og gav min hjerne noget at arbejde med som egentlig ikke var noget der tilhørte mig at tænke over da bogen rummer en personlig mail korrespondance mellem disse to skribenter.
Jeg anede ikke hvem Michael var, men har siden læst mig til at han faktisk er en som mange har stødt på. Anders Lund Madsen kendte jeg men vidste slet ikke så meget som jeg måske burde.
Så bogen har givet mig et indtryk af disse to mænd (om end lidt forældet da bogen ikke er hel ny) og selv om jeg ikke nødvendigvis er enig med de to herrer i alt så kan jeg sagtens nikke genkendende til nogen af de ting som de diskuterer i deres mails.
Jeg kunne grine med og af dem begge og mærke Michaels smerte når kærligheden atter drillede ham, hans store forventninger til sig selv og samtidig Anders ydmyghed, der til trods for at han gerne vil vise sig frem, så er den meget tydeligt til stede.
Det er en herre-snak men på et højere plan, for det lyser ud af dem begge at til trods for et stort vid og intellekt rummer de begge en lille dreng, der bare gerne vil have lov at lege og skeje lidt ud engang imellem.
Bogen er yderst velskrevet og finurlig. Dyb og overfladisk. Ret og vrang.
Jeg kan kun anbefale den til dem der endnu ikke har ladet egne fordomme opsluge dem helt...
Sæt i gang!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar