mandag den 31. juli 2023

Boganmeldelse af: "Skyggespil ved havet - En kystvandrers fortælling"!

 

Reklame.

Anmeldereksemplar fra Mellemgaard.

Forfatter Poul H. Kamban.

Roman.

50 Sider.

ISBN 978-87-7608-235-2 

Jeg må som læser sige at jeg føler det er en novelle, den er så kort historien at jeg ikke rigtig kan finde roman delen. Men man har valgt at kalde det for en roman, så det er det jeg går med. 

Bogen handler om en mand som er ude og gå en tur fordi han vil se et fyr. Han har madpakke og termokande med og sætter sig for at holde en pause. Han bliver mødt af en kvinde der beder om hjælp, hun fortæller dog ikke til hvad, men han går med hende alligevel. Det viser sig at det drejer sig om at få hjulpet en ældre mand hjem. Den ældre mand er kvindens far men det er ikke noget de snakker om. Vores hovedperson er nysgerrig af natur og han finder kvinden og hele historien interessant og han opsøger derfor stedet igen næste gang han går samme tur. Det viser sig at han har mødt den ældre mand før. Da han var barn købte den ældre mand en båd da hovedpersonens far, og den båd har den ældre mand endnu. Det roder lidt op i fortiden og hovedpersonen vil gerne have fingre i båden igen, men det er jo ikke bare lige noget han kan få.Da den ældre mand kort efter dør har han faktisk sørget for at hovedpersonen kan arve båden og der kommer derfor en kommunikation mellem kvinden og hovedpersonen igen. Der er også sket en dødsbrand i nærheden som faktisk omhandler kvindens familie. Det hele er ret tragisk og til tider uforståeligt, og det er rigtig mange ting man får fortalt på meget lidt tid og med få men velovervejede ord.

Det er en anderledes bog og man bliver noget forundret over hvordan bogen ikke gør meget væsen af sig, for alligevel at slutte af med et tvist, som man som læser slet ikke forventer.

Et værk som jeg ikke nødvendigvis selv ville have valgt på hylden, men som jeg alligevel er godt tilfreds med at have læst her efterfølgende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar