Forfatter: Claus Peter Horstmann.
Udgives 1. december 2020.
Roman.
203 sider.
ISBN: 9788794083034
To brødre. Den ene, Gert, er ganske normal og den anden, Jesper, lever lidt i sin egen verden. Jesper er et barn der siger nogen mærkelige ting, han kan mange fremmedord og som han vokser op skiller han sig mere og mere ud. Jesper ender da også i det psykiatriske system men han får nu alligevel noget ud af sit liv.
Hans bror får kone og børn, det gør Jesper ikke. Men Jesper finder alligevel kærligheden. Hele sit liv har Jesper også næret stor omsorg for dyr og opholder sig gerne i naturen. Han ender endda med på et tidspunkt i sit liv at bo i skoven. Da han bliver involveret i en sag om en forsvunden pige, må folk alligevel ændre deres ikke altid positive mening om ham.
En meget rørende og dybfølt fortælling. En historie om at selv om man ikke er som gennemsnittet, kan man i bund og grund være reel nok. Og samtidig en bog der favner folk med psykiske problemer og fremlægger en fortælling som kan give større forståelse for mennesket bag.
Har man en interesse i psykologi eller har man selv haft psykiske lidelser tæt på, for eksempel som pårørende til en i systemet, så tror jeg man vil finde en behagelig ro i at læse denne roman. For her får man alligevel livsglæde sneget ind under huden og det gør at man nemt kan få empati og nemmere kan sætte sig ind i hvordan sådanne eneboere/særlinge er.
Men det er også en roman som blot har en rigtig god historie at byde på og som fanger far første side. Jeg havde personligt slet ikke lyst til at lægge bogen fra mig, da jeg først var i gang med at læse.
Den efterlader læseren med en følelse af at alt nok skal gå og et savn til personerne i bogen, da man egentlig gerne vil høre mere. Men det er en meget fuldendt fortælling, så det vil sikkert også være svært at skrive videre på.
Kan helt sikkert anbefaler at man kaster sig over denne roman, når den udkommer. Jeg kan i hvert fald personligt kun sige: Rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar