tirsdag den 24. marts 2020

Ting du kan foretage dig mens du skal blive hjemme!

Vi har jo alle svært ved at få tiden til at gå, nu hvor vi helst skal blive hjemme. Lad os håbe vi snart kan komme tilbage til den normale hverdag.
Men indtil da så er her nogen idéer til ting du kan foretage dig, mens du alligevel er hjemme:

*Få brugt dine cremer, forkæl dig selv efter hvert bad, tage en hjemme-spa-dag og få brugt ud i alle de cremer du har liggende.
Plej også dine fødder lidt ekstra.

*Ryd op i køkken skuffer og skabe og gør rent inden bagerst, hvor du sjældent får det gjort. Gentag evt processen i skabe, reoler med mere rundt om i huset.

*Lav et fotoalbum eller lav en kalender for næste år. Vi har nærmest alle en mobil, en pc og en printer. Så vær kreativ.

*Sortér dit tøj, sko og andre ting. Nu har du tid og kan også få sorteret i alt det du har på loftet. (Vent med at give det væk, sælge eller aflevere på genbrug. Det når du nok senere hen). 

*Gå en tur og tag handsker og en sæk med dig. Saml affald op på gå turen og stil sækken til side så den kan afleveres på genbrugspladsen eller hvis den ikke er så stor så slå knude på og smid i skraldespanden. Du får luft, motion og hjælper naturen samtidig. Husk at vaske hænder når du er færdig, selvom du har haft handsker på. 

*Skriv et brev. Ved godt det ikke er moderne mere, men gør dig omhyggelig, skriv til en i familien evt en ældre eller en du ikke ser så tit. Vedlæg billeder, fortæl små hverdagshistorier. Hyg dig med det og vær lidt social på gammeldags manér. 

*Start op på den hobby du aldrig kom igang med. Yoga, guitar, tegning eller andet. Der er masser af inspiration på nettet. YouTube videoer med hjælp til fx dans og musik. Sæt igang. 

*Hvis du har tid i dit almindelige liv til en hund eller et andet kæledyr, så skaf det nu mens du går hjemme, og har mulighed for at lære det at være alene hjemme (dette er især for dem der ønsker hund da alene hjemme træning kan tage tid). 

*Start din livsstilsændring nu. Du kommer alligevel ikke til fest, konfirmation eller andet foreløbigt og bliver derfor ikke fristet af noget udefra så du kan komme godt igang med at spise sundt, dyrke motion og give din krop et godt skub. 

*Tillad dig selv at tage en hel dag i sengen, på sofaen eller i lænestolen. Kom helt ned i gear. Sluk telefonen, lås døren og nyd at du kan få helt ro. Vi er normalt så fyldt med indtryk, lyde og så videre så benyt lejligheden til at få den ro ind som ellers ikke er der. 

*Syng højt, dans grimt, spis morgenmad til aften, rend nøgen rundt. Tag en dag hvor du skejer ud og gør de ting du ellers ville syntes var pinlige hvis nogen opdagede. Nu du dig selv, alene og kan gøre lige hvad du vil. Nyd det. 

*Bliv telefonven hos ældresagen. Man ringer en eller flere op som ellers mangler kontakt. Se her: https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/lige-nu/aeldretelefonen

Der er helt sikkert mange flere ting at lave, men det er da en start. Du må gerne komme med flere ideer 😊

Vi skal allesammen nok komme gennem den her periode. Og selv om Coronavirussen er skræmmende, så er der altså stadig et liv at leve. Så nyd det og læg økonomiske og andre spekulationer lidt til side. Vi må jo prøve at få det bedste ud af situationen! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar