Boganmeldelse af: "Nytåret"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
Forfatter: Maja Maria Rakel Dahl.
E-bog.
Digtesamling.
46 sider.
Kan købes: ved at kontakte forfatteren.

Jeg har tidligere læst Maja Marias udgivelse "Sjælestorm" og den var både hård og interessant, så jeg så frem til at læse dette værk. Og det tog mig da heller ikke lang tid at fordybe mig i det.

Det kan godt være det ikke er en digtsamling for folk der aldrig har læst poesi før, men har man lidt kendskab til det og har man mod på at læse om de mørkere sider af livet. Så er det blandt andet i et værk som dette at man skal tillade sig selv at slå sine tanker fra. For det kræver det. Man er nødt til at være villig til at møde forfatteren på hendes præmisser. Det være sig i forhold til et vulgært sprog, i forhold til at hun selv præsentere værket som tvangstanker med mere. Men også i forhold til at de fleste af os aldrig kan sætte os helt ind i en anden persons tanker hvis vi hænger fast i vores eget hoved.

Maja Maria har her præsenteret et værk som strækker sig over et døgns tid. Hun skriver fra hjertet, fra beruselse og fra leden ved at fejre nytårsaften. En aften og et følgende døgn som ikke er en fest i hendes verden, men nærmere et tidspunkt der vender tilbage hvert år og som virkelig bare skal overstås. Derfor tyr hun også til alkohol selv om hun selv erkender at det ikke er en optimal løsning. Men i øjeblikket virker alkoholen som et værn mod at opleve livet fuldt ud i mens resten af Danmark ser Dronningens nytårstale, spiser mad, danser og skyder krudt af.

Det er et hårdt og direkte sprog. Det er et nu og her billede af hvor forfærdeligt, noget der for andre er festligt, kan opleves, når man ikke har samme indgangsvinkel til det som alle andre. Og samtidig er det rørende fordi det er hudløst ærligt. Man får til tider lidt ondt af forfatteren og har lyst til at hjælpe hende, men så vender det igen og man kan fornemme at det har hun på ingen måde behov for. Hun ved godt selv at alene det at hun får sat ord på sine tanker, handlinger, lyster med videre gør en forskel. Og medlidenhed er der - nej, må der ikke være plads til. Og for enden af værket kan man da også klart fornemme at Maja Maria ser et lys, for der er jo alligevel lang tid til nytårsaften vender tilbage.

Et værk der bringer flere følelser i spil. Utryghed, Håb, Lede, Savn, Frygt. Det kan være svært at rumme.
Personligt fandt jeg det spændende fordi det er sjældent man får lov at få et indblik i en persons liv på så direkte vis. Her bliver man den berømte flue på væggen!