Forfatter: Marianne Nielsen.
Udgivet 2019.
Kan købes: HER
Det har taget mig noget længere tid end forventet at læse denne bog, på 212 sider. Sproget er ellers nemt nok, men jeg kedede mig bravt undervejs. Jeg stoppede derfor op og overvejede om jeg kunne læse bogen med en anden vinkel. Jeg forsøgte at læse det som en rejsebeskrivelse i stedet for som en personlig beretning og det hjalp en lille smule, men desværre slet ikke nok. Og selv om jeg nu har læst bogen færdig, så kan jeg slet ikke se mig selv læse den næste, for det fanger mig ikke nok.
Bogen handler om forfatterens vandringer i Italien, Grækenland mm og alt er set fra en meget personlig vinkel. Forfatteren mener selv at hun kommunikere med Jomfru Maria undervejs og også med andre engle samt spirituelle personer. Hun fører samtaler med Maria og genoplever sine egne tidligere liv. Og hvis man tror på det så fair nok, jeg er ikke selv imod at man kan have spirituelle indgange til livet, men her bliver det for mig tanden for opstyltet. Måske fordi det bliver så personligt at det ikke rigtig er relevant for læseren. Jeg prøvede derfor at læse bogen som en rejsebeskrivelse, men det er rigtig svært for selv om man får kort over ruterne og man får navne og steder beskrevet så handler det hele mest om de kirker som forfatteren besøger og rigtig meget om at nu køber hun næste kop cappucino og den næste sandwich. Man hører om hvordan hun sover forladte steder, når hun ikke kan nå frem til et bed and breakfast og man hører om at hun benytter hver chance for at vaske sit tøj til netop dette formål. Og det er da sikkert vældig spændende for forfatterens nærmeste familie at høre om hendes rejser og vandringer, men jeg kan som læser ikke komme ind i en stemning hvor jeg faktisk får noget ud af at læse bogen. Nogen gange skal ens dagbog nok bare beholdes privat.
Jeg kan sagtens se ideen i at lave bogen, for andre som har rejst i områderne eller vil rejse i områderne og besøge nogen af de samme steder, kan nok få lidt ud af den. Men så er jeg det forkerte publikum til bogen.
Jeg følte bogen var langtrukken og min tanke var at den bliver irrelevant for en bredere læserskare end hendes nærmeste. Og da man på et tidspunkt hører om at forfatteren mener at sygdom er psykisk samt at hun kan tænke sig til at en knude i brystet forsvinder, det bliver for abstrakt en tankegang til mig.
Det er rigtig svært for mig at anbefale bogen, men vil dog sige at den kan være en smule relevant for folk der er troende eller som nævnt for dem der ønsker at betræde samme pilgrimsruter. Dog må jeg sige at der findes bøger om mange pilgrimsruter som giver læseren noget mere og derfor skuffer denne bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar