søndag den 6. november 2016

"Route 155"!

Har idag besøgt "Route 155" i Holbæk. De har frokostretter og a la carte de fleste dage men om søndagen har de buffet. Og den prøvede vi (Casper, min mor og jeg).

Stedet er ejet af mor og datter (Pia og Camilla) som allerede har meget travlt, selv om de kun har været i gang siden 30. oktober. Men de formår at fange folk ind fordi de laver god dansk mad som alle kan lide og så kan du alligevel også få en burger!

Stemningen er hyggelig og afslappet. Det er en familierestaurant og man føler sig meget velkommen.

Der er ingen tvivl om at konceptet virker og det vil være et sted der kan tiltrække mange kunder. Så hvis ejerne føler de har travlt nu, så tror jeg de får endnu mere fart på med tiden. For hvem kan ikke lide mad som "vor mor lavede den"? :) 

De skal også roses for at indretningen er enkel og pæn.

Man får god mad til en fornuftig pris og niveauet er betydeligt højere end de mange cafeer der ellers er rundt om i Holbæk. Så selv om "Route 155" ligger lige udenfor byen. så er den værd at køre ud til.

Mulighed for at bestille mad til julefrokost, juleaften og nytårsaften. Og smørrebrød kan de også klare.

Så vil klart anbefale at man besøger stedet hvad enten man skal spise frokost eller aftensmad, holde fødselsdag eller bare have en hygge søndag med vennerne. For man går ikke sulten derfra!

Enjoy!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar