lørdag den 3. maj 2014

En travl tid!

Der er sket en hel del det sidste stykke tid. Så nu må jeg se om jeg kan få det hele med :)

Jeg har fået nye pennevenner. Jeg havde en notits i Familie Journalen og har derigennem været heldig at få kontakt til et par stykker mere. Så nu er der flere breve :) Det er så hyggeligt.

Og som I kan se her i bloggen har jeg fået læst en hel del. Det er dejligt og der er flere bøger at tage fat på!

Jeg fik ordnet vores staudebed forleden dag og nu er der gule tulipaner som er sprunget ud i det. Det er så fint.

I torsdags var Sascha og jeg ude og handle stort ind, til hende :) Jord, planter, selvvanding kasser mm. Den lille bil var godt læsset og vi måtte flere steder hen for at få alt det hun skulle bruge, men det lykkedes!

Fra igår til engang i dag passer jeg kat for Sascha i Sorø. Så Hr. Helmig og jeg har leget med hans legetøj, han har vimset omkring ude og inde og han har fået masser af godbidder :)

Kørte ned og kiggede ud over Sorø Sø, hvor jeg var heldig at få et billede af en stime fisk i forskellige størrelser :) Det jo godt vejr, så det var rart at få lidt luft også selv om det ikke blev til en gåtur denne gang...
Her i maj måned har vi en hel del planer. Vi skal til foredrag, ind og se et show og til koncert mm.
Men tænker at det skal i komme til at høre om løbende i stedet :)
Og i den ene af Caspers friweekender skal vi en tur til Sverige. Men også mere om det senere!

Og ser vældig frem til i næste uge hvor vi får vores lille akvarie hjem som min reservefar har hjulpet os med at få i orden :) Der vil jeg godt garantere der kommer nogen billeder :)

Håber ellers I nyder jeres weekend!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar