Disse kønne små blomster er kommet frem, sammen med vintergækker, erantis og begyndende stauder i det ene bed.
Det kan man da kun blive i godt humør af!
Sidste nyt må være at jeg har været til læge og få lavet en rapport til kommunen så jeg kan blive indstillet for rehabiliteringsteamet, så krydser fingre for det går hurtigt. Brugte næsten en time hos lægen.
Og ligeledes gjorde min kære mand i mandags, da han skulle undersøges fra top til tå i forbindelse med at han skal have en livsforsikring. Så vi har da fået benyttet vores lægehus noget mere end vi plejer :)
I morgen kommer der en murer og han skal pille dette gamle gavlvindue ud og lukke det til, samt pudse bunden af muren op over bag skraldespandende og lappe et lille hul der er i højre side. Det ser vi frem til at få gjort. Det jo ikke en stor ting, men hører vel nærmest ind under generel vedligeholdelse når nu man har et lille bitte gammelt hus :)
Håber I alle nyder at det er blevet lysere og af at kunne mærke at sommeren ikke er så langt væk som den har været!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar