Lyset er på vej tilbage og vi kan snart se mod foråret.
Ved godt de fleste lige nu går voldsomt op i at det er juleaften på tirsdag, men denne dag er i min verden mere speciel, mere vigtig at huske på og mere dansk end julen.
Vintersolhverv er Vikingernes jul kan man sige. Der skåles i mjød, fejres midvinterblót, ofres for at sikre frugtbarhed mm.
Men det er ikke noget man hører meget til, for jul jul jul den 24 dec. er det som de fleste kender og ønsker at fejre istedet. En opreklameret jul der skal fejre en fødselsdag der ikke engang foregik i december. Men de gamle nordiske traditioner de får lov at gå i glemmebogen. Hvor er det synd.
Der er en lille skare der husker på denne dag og som fejre denne dag og tak for det!
For mig står dagen på hygge herhjemme, først for mig selv og senere med god mad og en skål sammen med Casper.
Det er en dag hvor jeg slapper af og nyder livet lidt mere end sædvanligt og en dag som jeg hvert eneste år glæder mig til.
Ikke så meget fordi lyset er på vej tilbage, men fordi det for mig er en hyggelig dag som gir mig tid og ro til at nyde naturen, livet og nuet!
Håber I alle får en god dag. Glædelig vintersolhverv herfra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar