Boganmeldelse af: "Det syngende hjertes triumf"!

 

Bogen har jeg fået af en god veninde :)

Forfatter: Claus Ankersen.

Digte.

139 sider.

ISBN: 978-87-971050-7-8

Jeg har lyst til at sige så mange ting om dette værk. Jeg syntes det er rædselsfuldt. Jeg syntes det er genialt. Jeg syntes det er svært at forstå med alle de intellektuelle ord der bruges. Jeg syntes det er ekstremt enkelt og ligetil. Jeg syntes... Jeg syntes... Jeg syntes...

Forstå mig ret, værket rummer det hele og lidt til. Og det er derfor både utrolig nemt at læse men også utrolig svært. For der er mange indtryk og det er yderst tankevækkende. Forfatteren kan noget med ord og med en underliggende klang (hvis man læser lidt af det højt) som virkelig er dragende. Men jeg er også nødt til med det samme at sige, hvis ikke man er vant til at læse digte så er det ikke sikkert man forstår noget som helst. I starten skulle jeg lige fange den grundlæggende ide i at sætte så mange ord på verdensskabelsen, som forfatteren selv mener det her er. Og jeg skulle også forstå ideen i at det skal ses som et feministisk værk. 

Men efterhånden som jeg kom ind i det, var jeg med hele vejen. Jeg forstod godt tankerne omkring hvor meget vi misbruger vores jord og vores natur. Jeg forstod godt frustrationen over at vi som et samlet folk simpelthen ikke udnytter vores ressourcer godt nok. Men jeg mærkede også kærligheden til det at være i live og selv om det både kunne rumme lys og mørke, så var jeg fanget.

Det er et meget specielt værk og jeg kan blive ved at vende tilbage og læse enten dele af det eller lange passager. For man behøver egentlig ikke læse det hele ud i en køre. Og jeg kan blive ved at finde nye ting og reflektere over undervejs. Så stor ros til forfatteren for det, da jeg for det meste ikke får ret meget ud af digtsamlinger hvis jeg først har læst dem og følt at jeg har fattet det hele med det samme. Her skal jeg faktisk sætte de små grå i gang, for det meste af det som værket indeholder kan tolkes på flere måder. Og det er i sig selv opslugende.

Et anderledes men spændende værk.

Boganmeldelse af: "På røven gennem natten"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Brændpunkt.

Forfatter: Søren Poder.

Ungdoms-/kriminal roman.

175 sider.

ISBN: 9788793835863

Her er fart over feltet og spænding for alle pengene fra første side. Dette værk er henvendt til store børn, 12-16 åt og opefter. Og som voksen er den også ganske fornøjelig.

Man kommer ind i en historie om to drenge som skal aflevere en pakke. De tror pakken indeholder iphones men da de mister pakken og sætter efter de unger som har hugget den, opdager de at den indeholder noget som er meget værre.

Nu er gode råd dyre for banden som de skal aflevere pakken til er nu efter dem og politiet er også. Og den ene drengs kæreste, en muslimsk pige, er nu stukket af hjemmefra så nu er de pludselig tre der flygter. Hvem skal hjælpe og hvem kan i det hele taget skaffe så mange penge? For penge er det eneste der kan få dem ud af suppedasen. I hvert fald så banden ikke længere er efter dem. 

Det er både underholdende og spændende at følge med i undervejs og selv om man får en fornuftig afslutning på det hele, så kunne man godt bruge flere historier om de to drenge. Så det er hermed en opfordring til forfatteren - lav gerne en bog mere :)

Der er nok ingen tvivl om at denne bog mest henvender sig til de store drenge. Især dem som måske lige skal have af vide at de skal passe på med hvem de omgiver sig. Og jeg er sikker på det er en bog som kan skabe god debat hvis den læses i skolen. Vi kommer omkring kriminalitet, stoffer, våben og ikke mindst det kedelige voksen ord: konsekvenser.

Bogen er godt skrevet og er yderst fangende. Og den kan helt sikkert anbefales herfra!

Boganmeldelse af: "Drengen uden ord"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter: Marianne Joensen.

533 sider.

ISBN: 978-87-7237-229-7

Jeg har før læst bøger fra Mariannes hånd og været meget begejstret. Det er jeg også denne gang, men jeg er også følelsesmæssigt ramt. Jeg har aldrig grædt så meget som jeg gjorde undervejs og især under sidste del af læsningen. For fy for pokker hvor er det en barsk bog at komme igennem. Realistisk, genkendelig og hård.

Bogen handler om en familie som har en datter og en søn. Sønnen er infantil autist og derfor har familien behov for hjælp. Kommunen presser på for at familien skal tage imod aflastning og da det lykkedes er det desværre den helt forkerte person de får indenfor i hjemmet. Samarbejdet mellem familien og kommunen bliver forværret over flere omgange og kommunens folk gør alt hvad de kan for at få det til at se ud som om det er familien den er gal med. Det er barsk læsning og får en som læser til at forstå hvor svært det kan være at blive hørt som borger. Men man får også ondt af især børnene for det er altid dem der taber i disse kampe.

Alene det at skrive om bogen nu, jeg læste den færdig i går aftes, berøre mig dybt. For det er virkelig de barske realiteter man får serveret råt for usødet. Et barn som nærmest udsættes for ekstrem omsorgssvigt udefra, da det på ingen måde er forældrenes fejl det der sker undervejs.

Marianne formår på en meget nærværende og rørende måde at beskrive en historie baseret på nogen virkelige hændelser, så man som læser slet ikke kan undgå at få medfølelse for familien og føle lede ved det kommunale system.

Når jeg skriver at historien er genkendelig er det fordi jeg førhen selv har haft lidt med autistiske børn (samt voksne - dog med asperger syndrom) at gøre og det rammer ind i nogen oplevelser som jeg desværre kan nikke genkendende til. Nemlig mangel på forståelse og den firkantede indgangsvinkel som det kommunale system kan være.

I denne historie kommer man helt ud på et overdrev hvor man til sidst frygter for sønnens liv og det er yderst hårdt at læse om. Men det er også ekstremt relevant at vi får historier som disse serveret, da der findes mange i det kommunale system som ærlig talt aldrig burde have lov at have med hverken voksne eller børn at gøre.

Det er en bog som jeg håber vil blive læst af mange som arbejder i systemet, men også af andre fordi det er en bog som udover at berøre en også kan skabe en god debat. Og så kan man bagefter sidde og tænke at så grelt som det går i denne historie kan det da ikke reelt være, men det giver forhåbentlig stof til eftertanke, så man ikke naivt blot stoler på at andre ved bedst. For Marianne formår samtidig at fortælle historien med en vinkel til at forældre for det meste kender deres børn bedre end andre udefrakommende personager. Og den del må vi ikke glemme.

For børnenes skyld så læs den her bog, for den kan kun gøre os allesammen klogere. Rystede men klogere.

Boganmeldelse af: "Mennesker og mosevæsner"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter Jens S. Holt.

Folkesagn.

214 sider.

ISBN: 978-87-7237-215-0

Vi kender nok alle til forskellige ældre historier som lyder lidt for utrolige til at være sande. Og her er vi da også på kanten af nogen fortællinger som nok ikke er helt sandfærdige, men som alligevel har kunne give folk førhen og i dag noget at tænke over samt lade sig skræmme en smule af.

Bogen er fyldt med 8 forskellige sagn fra Sulstedt mose og omegn. Vi hører blandt andet fortællingen om Bitte Inge som er en lille pige der forsvinder, og det viser sig at være elverfolket som har taget hende. Så møder vi også et spøgelse med raslende lænker, som viser sig at være en mand der var yderst grådig og aldrig fik en arving og derfor er han henvist til at spøge og bære en landmålerkæde om halsen. Og vi kommer omkring trolde, magi, mosekoner, nisser og ikke mindst kærlighedshistorier. Så her er virkelig lidt for enhver smag omend med et strejf af morale, venskab, fællesskab og uhygge ind over.

Der er lidt skønhedsfejl i korrekturen men det er ikke skæmmende undervejs. Og det er dejligt med en bog hvor man kan læse små historier en efter en, uden man absolut skal læse hele bogen ud i en køre. At fortællingerne så samtidig er fangende og interessante gør den klart værd at smide sig i sofaen for.

Så alt i alt er det et godt værk, som man kan få lidt tid til at gå med. Man bliver efterladt med en følelse af at det kunne være sjovt at høre mere også selv om der er død og selvmord indblandet undervejs. For der skal jo være noget trist og lidt uhyggeligt som opvejer det gode. Det er nemlig med til at holde en godt fanget som læser.

Den lille julefortælling til sidst, hvor vi møder gårdnisser og køer er virkelig hyggelig. Ikke mindst fordi der er en god morale i den historie. Vi skal behandle hinanden og dyrene ordentligt!

Nytår/Farvel 2020!

 Og velkommen til 2021... eller det varer lige et par dage endnu, men vi nærmer os årsskiftet.

Året i år har budt på en del udfordringer men heldigvis også på en del positive oplevelser. 2020 har ikke været et nemt år. Der har været meget sygdom i familien, der har været dødsfald blandt venner og familie samt vi mistede Bonnie. Så der har været mange svære stunder foruden vi jo som så mange andre også blev berørt af corona-situationen da Casper mistede sit job. Heldigvis fandt Casper hurtigt en anden vej at gå, først som vikar og siden som ansat i Kbh. Ved siden af alt dette skulle min mor igennem operation, som godt nok ikke var synderlig risikofyldt, men logistikken med hjemmepleje, sygepleje og coronatests besværliggjorde hele forløbet som derfor endte med at trække ud. Så nu må alt hvad der hedder sygdom med mere gerne holde en pause i vores nærhed. 

Mit overskud har været væk i lange perioder, hvorfor jeg har forsømt mine pennevenner i ind og udland. Men jeg tager revanche inden så længe, da jeg er så småt ved at være tilbage til "normalen". En af grundene til at jeg ikke har haft det store overskud har været at massører og behandlere har været lukket - igen grundet corona - så jeg har kæmpet ekstra med smerter med mere. Det har sågar påvirket at jeg i løbet af året slet ikke er i nærheden af at have læst alle de bøger jeg normalt ville kværne mig igennem. I år er det blevet til 60 bøger i alt. Det er ellers læsningen som er mit helle, men jeg har slet ikke kunne koncentrere mig. Så jeg er glad for at jeg overhovedet har formået at få læst så mange selvom det føles som få da jeg er vant til at tallet er højere.

Året har dog budt på gode oplevelser. Ture rundt omkring med gode venner, en kammerat der livestreamede musik fra vores indkørsel, aftensmad med familie og venner og unge mennesker tæt på os som har belejret os lidt i perioder. Det har været dejligt. Og Casper, Bonnie og jeg havde en god ferie til Klitmøller, hvor vi blot kunne slappe af og virkelig komme ned i gear. For der skulle også laves køkken, vægge i køkkenet og slibes gulv i køkken og gang. Samt først på året fik vi lavet nyt rør i væggen til en radiator. Så der har været et rend af håndværkere, men der er ro nu og vi er så glade for resultaterne.

Casper har ændret en del i haven og vi har fået bålplads. Det sidste projekt han er gået i gang med er at ændre indkørslen så den er blevet større. Og der har heldigvis også været mulighed for nogen gode stunder på restauranter i ny og næ. Så selvom alt i år har været anderledes og lukket, så har vi haft nogen hyggestunder alligevel.

Det at vi mistede Bonnie her sidst på året har gjort at vi har overvejet hvad vi så skal nu. Og vi er enige om at for en periode af ukendt længde, tager vi en pause fra at have hund. Vi vil gerne være lidt mindre afhængige, men det er virkelig svært at omstille sig til. Heldigvis er der hunde i vores omgangskreds :)

Håber at 2020 har lært os alle at sætte pris på de mere nære ting, da vi jo nærmest alle har været "tvunget" til at være mere hjemme. Det er i hvert fald mit håb, at folk har lært at værdsætte de små glæder i tilværelsen.

Jeg sætter stor pris på at du/I har fulgt med på bloggen i år og håber at alle jer bag skærmen får et dejligt nytår med mange gode oplevelser. Forhåbentlig kan der også snart komme nogen tilstande i samfundet som gør at vi kan bevæge os lidt mere frit rundt igen.

Tusind tak for i år og alt godt i det nye til jer alle!

 

Bogameldelse af: "Stregkoden"!

 

Har selv købt.

Forfatter: Lone Munksgaard Nielsen.

115 sider.

Roman i 111 scener.

ISBN: 87-595-2606-8

 

Her var en bog som jeg så frem til og den skuffede da heller ikke. Men jeg skulle lige finde den først, for den er udgået fra forlaget og er ikke nem at få fat i nogen steder. Sad så og søgte lidt rundt og var heldig at finde den i brugt udgave.

Det er en bog som er skrevet meget enkelt og man får mange ting af vide på få linjer, da enkelte sider/scener ikke består af så meget. Men der er en fin sammenhæng og man bliver hurtigt fanget af historien.

Det handler om et samfund hvor alle har en stregkode på venstre skulder. De bliver overvåget og kan ikke komme ud af den by de lever i. Vi møder en mor og hendes søn som finder ud af at morfar er død. Vi møder en kvinde der skal foregive at være gravid for at komme til bunds i hvad det er man gør ved børn og kvinder, da man igennem længere tid har forsøgt at få børn til at blive selvstændige individer hurtigere end deres udvikling kan følge med. Og vi hører også om hvordan der bliver spist af de døde.

Historien kan virke absurd og mærkelig og det er en historie som er svær at forklare handlingen på, men det giver på sin egen måde mening mens man læser.

Her er ikke pakket noget ind og man skal nok ikke være sart når man læser bogen. Men samtidig er den så speciel at den ikke nødvendigvis er logisk ved første øjekast. Så det er en bog som selv om den ikke er lang, så kan man fordybe sig i den her mystiske og lidt skræmmende verden.

Jeg håber at andre vil give den en chance hvis de falder over den, selv om den er kryptisk og svær at beskrive, for personligt syntes jeg den var fangende og interessant. Ikke mindst fordi det er et anderledes koncept.

Boganmeldelse af: "Mågesang"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Brændpunkt.

Forfatter: Claus Peter Horstmann.

Udgives 1. december 2020.

Roman.

203 sider.

ISBN: 9788794083034

To brødre. Den ene, Gert, er ganske normal og den anden, Jesper, lever lidt i sin egen verden. Jesper er et barn der siger nogen mærkelige ting, han kan mange fremmedord og som han vokser op skiller han sig mere og mere ud. Jesper ender da også i det psykiatriske system men han får nu alligevel noget ud af sit liv.

Hans bror får kone og børn, det gør Jesper ikke. Men Jesper finder alligevel kærligheden. Hele sit liv har Jesper også næret stor omsorg for dyr og opholder sig gerne i naturen. Han ender endda med på et tidspunkt i sit liv at bo i skoven. Da han bliver involveret i en sag om en forsvunden pige, må folk alligevel ændre deres ikke altid positive mening om ham.

En meget rørende og dybfølt fortælling. En historie om at selv om man ikke er som gennemsnittet, kan man i bund og grund være reel nok. Og samtidig en bog der favner folk med psykiske problemer og fremlægger en fortælling som kan give større forståelse for mennesket bag.

Har man en interesse i psykologi eller har man selv haft psykiske lidelser tæt på, for eksempel som pårørende til en i systemet, så tror jeg man vil finde en behagelig ro i at læse denne roman. For her får man alligevel livsglæde sneget ind under huden og det gør at man nemt kan få empati og nemmere kan sætte sig ind i hvordan sådanne eneboere/særlinge er.

Men det er også en roman som blot har en rigtig god historie at byde på og som fanger far første side. Jeg havde personligt slet ikke lyst til at lægge bogen fra mig, da jeg først var i gang med at læse.

Den efterlader læseren med en følelse af at alt nok skal gå og et savn til personerne i bogen, da man egentlig gerne vil høre mere. Men det er en meget fuldendt fortælling, så det vil sikkert også være svært at skrive videre på.

Kan helt sikkert anbefaler at man kaster sig over denne roman, når den udkommer. Jeg kan i hvert fald personligt kun sige: Rigtig god fornøjelse!