fredag den 2. november 2018

Boganmeldelse af: "Tommy med det gyldne ben"!

Anmeldereksemplar modtaget fra Forlaget Memoris
Bogen kan købes: HER
Erik Christian Larsen
64 sider
Børne-/ungdomsbog

Jeg sidder med et lille smil på læben efter at have læst denne bog. Den handler om Tommy som bliver født kalveknæet. Men en trold har forudsagt at han vil blive professionel fodboldspiller, og det kan alle jo godt se ikke kan lade sig gøre. Hans to brødre derimod regner med at de har ret gode chancer.
Tommy arbejder hårdt for tingene og Dennis, der er træner, opfordre ham til at blive ved med at arbejde hårdt. For man ved jo aldrig om træning, træning og atter træning, kan gøre underværker. En dag er der mulighed for at skrive kontrakt med en klub. Tommys brødre tager afsted, men opdager at man andre steder kan tjene mere, så de rejser videre. Tommy må ud og lede efter dem, da de ikke kommer hjem igen. Og her møder han den trold som hans brødre dagen forinden har ydmyget. Trolden er sur og tackler Tommy, så hans ben bliver revet over. Nu er gode råd dyre, for trolden får dårlig samvittighed da Tommy faktisk var flink ved ham. Han henter en troldmand som hjælper med at få benet sat på plads igen. Og så spørger trolden ham om ikke han kan hjælpe med at opfylde Tommys ønske om at blive verdens bedste frisparksskytte, men det kan troldmanden ikke... til gengæld forklare han hvordan trolden kan hjælpe med at gøre Tommys ønske til virkelighed...

En rigtig sød historie som indeholder gode elementer, der kan få børn til at forstå hvorfor man ikke skal drille andre, hvorfor de ter vigtigt man støtter hinanden og hvorfor det er godt at have mennesker i sit liv som vil en det bedste. 
En bog der henvender sig til større børn som selv læser, men den vil også fungere fint som højtlæsning.

Flotte illustrationer, af Jakob Kramer Hero, selv om jeg personligt gerne havde set nogen flere. Det havde bogen og historien sagtens kunne bære.

Bogen er fangende og man bliver ret hurtigt nysgerrig på hvordan det dog skal gå Tommy. I sær fordi man også ret hurtigt syntes hans brødre er lidt tarvelige. Så man vil som læser gerne have det skal gå Tommy godt.

En bog som helt sikkert kan anbefales herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar