tirsdag den 29. oktober 2019
Boganmeldelse af: "Sille begår en mega-fejl"!
tirsdag den 8. oktober 2019
Ting vi ejer, men ikke har brug for!
Kig dig omkring i din stue, dit køkken, dit soveværelse, dit kontor, dit badeværelse, din udestue, kig rundt på terassen. Bare kig rundt hvor du bor i det hele taget.
Hvor mange af dine ting ejer du fordi du vitterligt ikke kan undvære dem?
Personligt tænkte jeg at nu havde vi virkelig fået ryddet op og ud, inden vi flyttede (hvilket egentlig ikke gav mening da vi flyttede til noget større). Men nej... Jeg må erkende at jeg/vi ejer ting som vi slet ikke har behov for.
Men hvorfor har vi dem så? Ja... Det da et godt spørgsmål som jeg ikke bare lige kan svare på. For nogen ting ejer man jo fordi man har fået dem. Nogen ting har man skaffet fordi dem skulle man bruge (?). Andet er kommet ind i hjemmet for sjov og andre ting aner jeg ikke engang hvor kommer fra. Og jeg er ellers ret god til ikke at gemme en hel del og benytter gerne loppegrupper på facebook eller dba til at skille mig af med ting...
Nå, men hvis jeg bare lige kigger rundt så er det en alt for lang liste jeg kan skrive. Men her er et udsnit af ting som jeg/vi ejer uden jeg/vi egentlig reelt har behov for det.
- Kaffekander. Ja i flertal, for vi har tre og vi drikker ikke kaffe. Kun én er i brug jævnligt: når Casper vil have te med på job.
-Snapseglas. Flere slags og størrelser. Bruger dem vitterligt aldrig, men vi har dem og ingen af os vil af med dem.
-Bamser. Ok, det hyggeligt at gemme den man fik som barn. Men det er ikke sådan nogen bamser. Nej, det er bamser som vi bare syntes vi måtte eje fordi...?... Ja, aner det faktisk ikke. Men der er nogen stykker rundt om i huset og jeg tror faktisk der ender med at komme flere på et tidspunkt. Jeg mener Casper fik jo en mere da vi fik ny seng, så det er som om de der bamser bare skal følge med i vores liv.
-Spejle. Vi har nogen stykker. Umiddelbart er det ikke nok med et på badeværelset, nej vi har også nogen som ikke er oppe og hænge endnu men det kommer de. Hvorfor? Går vi og glor så meget på os selv? Næh, men fordi de er pæne med ramme rundt om... Skal det give mening? Sikkert ikke.
-Piskeris. Jamen det da praktisk og uundværligt. Ja da, men vi har tre hvoraf de to er ens og man pisker for det meste kun en enkelt ting...
- Tomme plastikkasser med låg. De er gode til opbevaring. Men når nu man ikke har mere at pakke ned og sætte væk, hvorfor gemmer man dem så? De koster ikke en formue at anskaffe i fald man en dag skal bruge en eller to igen og de står egentlig bare og fylder. Men kunne ikke drømme om at smide dem ud eller give dem væk (højst låne dem ud).
-Tøj! Der er altid noget tøj man gemmer som man hverken kan passe, vil bruge eller bruger i det hele taget.
-Halsbånd fra vores tidligere hunde. Af en eller anden grund nøjes vi ikke med at gemme hundetegnet, nej vi gemmer det sidste halsbånd som hunden brugte også.
Og kunne nævne meget mere. Men det giver da en lidt at tænke over, for hvorfor er det vi gemmer ting? Og hvorfor er nogen ting bare så svære at skille os af med?
Det siges at ejer du mere end 7 ting i alt, så er det tingene der ejer dig. Og jeg tror der er noget om snakken. For hvis det var så nemt at leve helt minimalistisk, så var der nok flere der gjorde det.
Eller hvad?
Hvad ejer du som du reelt ikke har behov for at eje?
Tænk over det, du vil med garanti blive overrasket over hvor lidt du reelt har behov for at eje!
torsdag den 26. september 2019
Ting vi alle gør - men ikke vil erkende!
Arh, men helt ærligt, vi har jo alle nogen dårlige vaner eller gjort nogen ting som vi tror ingen andre gør/har gjort eller som vi bare ikke forestiller os at andre kan finde på.
Men hvor kan det være befriende at remse ting op som vi alle gør i smug, når ingen kigger eller blot gør uden at vi egentlig tænker over det.
Mon du kan genkende nogen af disse ting eller mon du selv kan tilføje nogen flere ting?
1. Har lånt noget undertøj eller et par strømper af sin mand/kone fordi man ikke lige gad finde sit eget i vasketøj bunken (som har ventet et stykke tid på at blive lagt på plads).
2. Når man gerne vil have noget slik men ikke har noget i huset. Er for doven til at smutte i byen, så man tager en skive pålægschokolade og spiser som om det var en plade god chokolade.
3. Har beholdt de småpenge som lå i mandens/konens lommer da man tjekkede vasketøjets lommer inden det blev vasket.
4. Har råbt af en billist, gående, cyklist når man kommer kørende i bil og syntes de gør noget irriterende, velvidende at vedkommende ikke kan høre dig (tænk hvis han/hun kunne).
5. Når man har haft gæster og skal rydde op og "kommer til" at tømme slikskålen, tage det sidste stykke kage eller andet der ikke lige blev spist op.
6. Har lavet en masse planer for at nu skal man igang med træning, motion, kostomlægning og "glemt" alt om det næste morgen.
7. Har beholdt en ting man egentlig havde købt i gave til en anden, men som man alligevel bare gerne selv ville have og derfor endte med at købe noget nyt (og mange gange billigere) som gave.
8. Har gået ud fra et offentligt wc og rynket på næsen/sagt til næste i køen at man fortryder man gik derud fordi der lugtede - velvidende at det egentlig var en selv der var skyld i den lugt...
9. Har tjekket om man ikke godt lige kunne bruge sin trøje, sine bukser en dag mere, og ellers givet det et sprøjt parfume fordi det bare er nemmere end at tage rent tøj på.
10. Med vilje har ødelagt en ting, noget tøj eller andet blot for at du så kan købe noget nyt og bedre fordi du nu mangler det der "gik itu".
Der er helt sikkert mange flere ting at tilføje til listen. Og selvfølgelig er det ikke alt der gælder en selv - men vi gør mange ting allesammen som vi reelt ikke tænker over at andre nok også gør.
Jeg læste en liste engang hvorpå der i det ene punkt stod: Du har smidt mademballage ud men samler det op fra skraldespanden igen fordi du alligevel ikke kan huske hvordan du skulle tilberede det.
Og det jo lidt sjovt, for selv om det er en ret uskyldig handling ville man nok helst ikke indrømme det, da det bare lyder ulækkert at hive noget op af skraldespanden igen.
Nå, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med indlægget her. Måske bare underholde jer lidt eller give jer lidt at tænke over ;)
fredag den 13. september 2019
Slægtshistorier - 3 bøger
Jeg mødte hende lidt tilfældigt en aften i byen og fik derefter mulighed for at anmelde hendes bøger.
De er egentlig ikke sammenhængende, men jeg vælger at skrive om dem samlet, da det er samme familie/slægt og de derfor har en sammenhæng på sin egen måde.
De er udgivet af Saxo Publish og du finder dem alle: HER
Familien er alt hvad vi har... 3 generationer - 3 kvinder.
En super fin fortælling delt i tre og derfor er nogen af tingene de samme, men fra hver kvindes vinkel. Det er forfatterens egen lyst til at søge efter sine rødder, sit udgangspunkt, sit ophav som gør at denne bog overhovedet kommer til verden. Og man får et fint indblik i hvordan tiden var fra år 1875 og fremefter. Det er på mange måder kvinderne der bærer familien igennem ved at holde hus, sørge for børnene, tage sig af hinanden og mændene der bærer ansvaret for det økonomiske men dog ikke uden hjælp fra fra kvinderne som har små beskæftigelser ved siden af husholdningen. En hård tid og man følger familiens kamp for at få mad nok på bordet. Man er med under sygdomme, dødsfald, fødsler mm. Vi befinder os på Sjælland og hører blandt andet om Odsherred, En rigtig fin bog.
Peter og Johan - og alle de andre.
Her er vi på Bornholm efter søgen på historien om denne side af forfatterens familie. Og vi møder mange personer undervejs. Her befinder vi os fra år 1900 og fremefter. Og er igen med under alt fra fødsler, dødsfald, skolegang til fattigdom, giftemål med mere. Det er rigtig fint fortalt og man kan levende forestille sig både øen, men også kampen for at få det bedste ud af livet under de vilkår man nu engang havde. Der er en stor rummelighed at spore i familien som til trods for at nogen børn indimellem må sendes til andre familier, så formår de på sin egen måde at holde sammen. Her er plejebørn som får deres naturlige plads i sammenholdet og her er ingen tvivl om at man hjælper hvor man kan.

Aksel Pihl Fra Jydevang.
En afstikker som skrives fordi forfatteren er nysgerrig på hvad der skete med Aksel, siden han valgte at ende sit liv ved at kaste sig ud fra en bil. Bogen kan godt læses for sig selv, men giver mest mening hvis man har læst Peter og Johan - og alle de andre, da man allerede der får et indblik i at Aksel er en del af familien.
Aksel er en meget stille dreng og han vokser op med en utryghed for forandring. Han bliver uddannet bager men ender desværre på Oringe. Han kommer hjem og selv om det er svært lykkedes det til sidst at få et bagerjob. På et tidspunkt begynder han igen at opføre sig paranoidt og da han endnu engang skal indlægges, vælger han altså den triste beslutning at kaste sig ud fra en bil og der ender hans liv. Men det er samtidig en bog som afslutter historien om hele slægten ret fint. Fordi man lige får de sidste løse ender med og fordi man jo også selv som læser bliver nysgerrig for hvad der egentlig skete med ham.
Alle tre bøger er i et fint lille format, nemme at læse (omend de mangler lidt korrekturlæsning) og kan helt sikkert anbefales. Især hvis man er til slægtshistorier som ikke er så tunge at læse. Jo indholdet er nogen gange tungt, men det hele er skrevet med en lethed og en forståelse for de enkelte personer, så selv de ting som forfatteren blot forestiller sig (folks tanker mm) fungere.
Så en fin lille "serie" som jeg håber andre vil få lige så stor glæde af som jeg havde.
fredag den 23. august 2019
Boganmeldelse af: "Ingemanns land - et familiedrama"!
torsdag den 22. august 2019
Boganmeldelse: "Manden der glemte sig selv"!
Forfatter: K. B. Assenholm.
Roman.
138 sider.
Kan købes: HER
Dette er forfatterens debutroman. Og historien er ganske fin. Bærer sig selv og man bliver hurtigt fanget da den samtidig er nem at læse. Jeg læste bogen på en formiddag og selv om den ikke efterlod et store indtryk, så var det en ganske udemærket bog at sidde og slappe af med.
Bogen handler om en mand, Arne, som har en skjult perosnlighed: BatArne. Der har han en dragt med vinger og han opfatter sig selv som en slags superhelt der hjælper hvor han kan og forsøger at stoppe diverse bøller fra at røve ældre damer mm. Men Arne selv er ikke i god form, han puster og stønner af selv den mindste anstrengelse og han afskyer sund kost, motion og lignende. Han er sukkerjunkie og har skjulte chips og andre lækkerier for det kommer jo ikke nogen ved - slet ikke hans kone. Og han spiser hotdogs hver dag, for det kan man da ikke lade være med.
Arne tror selv at han gør en stor forskel som sit alterego, men på et tidspunkt går det op for ham at han måske slet ikke er så god til at være helt som han selv tror. Og han bliver også i tvivl om hvorvidt det er en god ide at han har løjet overfor sin kone og sine tre børn. Det Arne ikke ved er at da han en dag i rollen som sit alterego forstuver sin fod, der ser hans ene søn ham. Arne kan godt mærke at der er sket et eller andet, men han kan ikke lure hvad det er. Indtil han overhøre en samtale...
Bogen er enkel i sit udtryk, man er hurtigt igennem historien. Og det er da en ganske sød historie. Der skal komme en toer, for det får man af vide og slutningen ligger da også op til at der skal ske noget mere. Så den vil jeg se frem til.
Jeg vil gerne anbefale bogen, men jeg vil samtidig sige at jeg ikke syntes det er et mesterværk. Det er ikke en af de bedste bøger jeg har læst og jeg mangler den humoristiske side som man ellers får et indtryk af skulle være et tema. Blandt andet beskrives bogen som en sjov roman, det er så ikke mit indtryk. Men en fin og enkel historie hvor man som læser ikke behøver tænke så meget, det kan jeg godt medgive er til stede.
Af en debutroman at være vil jeg sige den fortjener ros. For selv om historien ikke er lang så holder den hele vejen. Og man er ikke i tvivl om at forfatteren har noget talent i sig, så jeg håber at der kommer mere fra forfatterens side hvor man også kan mærke en udvikling!




