Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
Digte.
84 sider.
Udkommer 28. marts 2019
https://birgitheholse.com/ord-for-ord-mod-lyset/
Bogen er sort. Ikke ment sarkastisk - nej, siderne er sorte med hvide ord. Det er specielt og anderledes men samtidig gør det bogen utrolig behagelig at læse. Og så er udtrykket flot.
Digtene omhandler forfatterens kamp imod en depression som er tæt på at opsluge hende. De omhandler hendes tilbagevenden til den virkelige verden med alt hvad den indebærer af andre mennesker, stress, jag, kærlighed og håb. Og man får samtidig nogen personlige ord med på vejen, både om hvad de forskellige digte repræsentere, men også om hvordan forfatteren selv har opfattet den rejse hun har været på.
Depression er ikke nemt at være i og mens det er værst ved man ikke altid selv hvor slemt det egentlig er, eller man kan ikke finde reelt fodfæste. Forfatteren har her brugt ordene til at komme ud af sine egne tanker. Brugt ordene som redningskrans og ikke mindst givet sig selv en pause fra alt ved at sætte sig og skrive. Hun var ikke bevidst om at det var digte hun egentlig skrev, men har jo så efterfølgende opdaget dette. Og det er der kommet denne digtsamling ud af.
Det er en personlig digtsamling som man med det samme bliver fanget af. Især hvis man som jeg selv, har været igennem en depression. Der er noget genkendeligt over flere af digtene. Da de skrifter karakter og kommer til at omhandle andre mennesker og kærlighed, så er der også noget i de skrevne digte som giver en som læser noget med sig. Så her er nogen digte, som jeg vil mene at næsten alle kan få noget ud af at sætte sig ned og tage til sig.
En digtsamling der skiller sig ud på en positiv måde og som efterlader et indtryk hos læseren, så man også føler man har fået noget med sig videre. For for enden af alt mørke er der lys, især hvis man selv er villig til at kæmpe lidt for det.
søndag den 24. februar 2019
torsdag den 21. februar 2019
Ti spareråd!
Sad lige og funderede lidt over hvor let man egentlig kan spare lidt penge (op). Havde læst en artikel om folk der sparede op ved at lægge et beløb til side hver uge og andre der sparede op ved at bruge en del af deres indkomst på investeringer. Men man kan jo også spare penge (op) ved at tænke sig om i hverdagen. Og så tænkte jeg: hvad gør vi egentlig selv... Så her er de ti ting jeg lige kan lure vi selv benytter os af og som gør at vi har lidt ekstra til os selv.
1. Ryd op og sælg de ting du ikke længere bruger via FB eller dba og husk at selv 5kr er bedre end ingenting.
2. Brug dine rester fra køkkenet. Lav for eksempel "tapas" af forskellige rester en dag om ugen så du ikke smider rester ud unødigt. Og frys ned så du kan bruge rester en anden dag.
3. Lav gerne dobbelt op af mad, så slipper du for at lave mad hver dag og har samtidig nem mad på dage hvor du kommer sent hjem.
Og bruger mindre strøm.
4. Drop diverse unødige abonnementer. Og tjek om du kan få dit mobilabonnement billigere andre steder.
Og bruger mindre strøm.
4. Drop diverse unødige abonnementer. Og tjek om du kan få dit mobilabonnement billigere andre steder.
5. Skift forsikringsselskab, netudbyder mm hvis du kan få tilsvarende produkt billigere hos andre selskaber. Husk at tjekke at du får samme dækning.
6. Køb en termokop og en drikkedunk og tag selv vand og te/kaffe med. Du får det du kan lide og slipper for at betale overpris på tankstationer eller andre steder når du er på farten.
7. Lav snacks selv. Der er mange opskrifter på for eksempel mueslibarer og du kan lave en stor portion som er noget billigere end de færdigkøbte varianter. Og så er det sundere.
8. Hold byttemøder med familie og venner. I kan bytte tøj, sko, tilbehør, planter til haven mm og kan både få ryddet op samt få lidt "nyt" ind i garderoben.
9. Handel gerne i genbrugser, lav privat handler på FB eller dba og spar penge når du er på udkig efter møbler, tøj eller andet. Der er ingen grund til at give 5000kr for en ny sofa hvis du kan få en tilsvarende for 1000kr brugt. Blot husk at tjekke at møblet eller genstanden er i god stand.
10. Har du pantflasker jævnligt så saml dem sammen i en sæk og når du har fyldt den så få panten udbetalt og læg beløbet til side i en sparegris. En gang om året kan du så tømme den og glædes over en lille "opsparing".
Måske du har et godt spare råd?
onsdag den 20. februar 2019
Boganmeldelse af: "Projekt luftballon"!
Anmeldereksemplar modtaget fra "Promote it".
Forlag: Egolibris
Forfatter: Jes Buster Madsen
167 sider.
Kan købes: HER
Jeg troede allerførst at dette var en form for børne/ungdomsbog. Men det er det ikke. Det er en bog som henvender sig til unge og voksne.
Den handler om en dreng som har mistet sin mor på grund af kræft. Hans far er en underlig starut der lever i sin egen verden og hans bror er så klog at det halve kunne være nok samtidig med at hans bror ikke kommer op fra kælderen. Drengen, Bjørn, opdager at det er meningen at hans mor skal brændes og det ved han at hun på ingen måde ønskede så derfor sætter han en storstilet plan i gang. Men når man kun er 15 år og ens far ikke er til megen gavn, hvordan skal man så få alle detaljerne på plads? Det er godt Bjørns morfar kan give ham en hånd.
Undervejs i historien møder vi også Frank. Han er vist rodet ind i noget man ikke skal blande sig i men Bjørn hjælper ham alligevel. Men kan det hele gå godt når man befinder sig på kanten af loven?
Det er en historie som er både fangende, interessant og absurd. Det sidste nok mest fordi det er ret urealistisk at man skulle kunne lave en luftballon og flyve et lig væk i, men det er jo det bærende element i historien og man hepper alligevel på Bjørn til sidst. For han kæmper sådan set bare en kamp for at få sin mors sidste ønske opfyldt.
Bogen er speciel og anderledes end noget andet jeg før har læst, men den er også tankevækkende når man ser på familiemønstret i den. Mange kender nok til at have en syg forældre, en forældre der drikker og lign. Så man får nogen meget hverdagslignende situationer samtidig med en ganske underholdende og lettere dramatisk historie. Det er tiltalende, da den vil ramme et større publikum på denne vis.
Jeg var alligevel lidt længere om at læse den end jeg havde forventet af en bog på knap 200 sider. Men jeg følte bare ikke et behov for at læse den ud i en køre, så de pauser jeg holdt undervejs gjorde egentlig kun at historien voksede på mig. Og det er helt sikkert en bog som har efterladt et indtryk hvilket ikke sker så tit. Så det er klart et stort plus. Og derfor er den også en anbefaling værd i mine øjne.
torsdag den 31. januar 2019
Boganmeldelse af: "Rigtige kvinder spiser heller ikke creme friahce"!
Udsolgt fra forlaget. Kan måske findes antikvarisk.
Bogen er udgivet af Martins forlag i 1983.
Forfatter: Joyce Jillson.
91 sider.
Jeg fandt denne i mine gemmer og tænkte at den lød sjov. Jeg læste den da også på en enkelt aften og syntes den var ganske underholdende.
Den udfordrer måden at være kvinde på. Skal man virkelig selv tanke sin bil eller er man en af de kvindetyper der selv skifter olie? Er man det sidste så er man i hvert fald ikke en "ægte" kvinde.
Her er guidelines til hvordan man opfører sig, hvordan man bruger penge - hans selvfølgelig, ideer til påklædning og egentlig også en del fordomme om hvordan kvinder kan eller bør være.
Nu skal man jo tage i betragtning at den ikke er ny, bogen. Og derfor er der nogen ting og nogen kvinde navne som nævnes, som mange i dag måske ikke lige kender. Men set med datidens øjne, så er den ganske finurlig, for det var jo blandt andet kønnenes roller der blev kigget en del på blandt de unge i 80erne. og selv om den er skrevet med en satirisk vinkel så er der noget sandhed i det hele alligevel.
Kvindekønnet er stærkt når det tør være det og fred være med det. Men derfra og til at mene at der findes "rigtige kvinder" og så dem der skifter olie selv... der er godt nok lang vej, når man ser på kvindekønnet i dag. For i dag vil man jo nok mene at jo mere man kan selv jo bedre. Men måske noget af den moderne indgangsvinkel er med til at fjerne en grad af feminisme? For der var klart en større forskel på mand og kvinde førhen.
En sjov lille bog, som hvis du kan skaffe den, klart kan anbefales. Om ikke andet så for underholdningens skyld :)
tirsdag den 29. januar 2019
Boganmeldelse af: "Mig, Joanna"!
Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.
Fortsættelse til bogen "Kan man dø ung" som jeg har en anmeldelse af her:http://livstegnfraummi.blogspot.com/2018/12/boganmeldelse-af-kan-man-d-ung.html
223 sider
Roman
Kan købes: HER
Vi får her historien fra Joannas side. Vi følger hende mens hun oplever bruddet med sin kæreste Mikkel, efter hun opdager at han har været sammen med en anden og vi følger hende mens hun prøver at finde en plads i livet som ung. Hun mister en veninde der på et tidspunkt er sammen med hendes nye kæreste og da hun møder Jimmi ender hun med at flytte sammen med ham, selv om hendes forældre syntes de ter lige tidligt nok at hun flytter hjemmefra. Hun kommer i gang med at uddanne sig til frisør, men det meste af tiden går med at ryge hash og afprøve stoffer, selv om hun altid har sagt at det vil hun ikke.
Det er en bog som handler om at være ung og lidt rodløs - til trods for at hovedpersonen er vokset op i en ret almindelig familie. Der er ikke så meget at sige til selve bogen. Den handler om et miljø som mange unge nok genkender, hvor det meste handler om at finde en kæreste og feste. Men den er ikke så relevant at jeg vil sige den fanger mig synderligt. For den er også ret overfladisk, og selv om det da er synd for hovedpersonen at hun oplever utroskab to gange, så får man aldrig rigtig ondt af hende, da hun selv vælger at taget stoffer og være mere ligeglad med sit liv.
Bogen er hurtigt læst og efterlader ikke det store indtryk. Og selv om jeg tror forfatteren gerne vil fortælle noget med sine bøger, så er der ikke rigtig noget substans som efterlader mig med den store mening i det hele. Så jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til bogen her. For den er da fin som en lidt enkel læsning når man ikke lige har andet at tage sig til, men jeg vil ikke mene (rent personligt) at det er nogen bestseller.
mandag den 28. januar 2019
Boganmeldelse af: "Grovdyr"!
Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
277 sider
Forlag: Mellemgaard
Kan købes: HER
Ti noveller samlet til et værk der næsten minder om en roman. For selv om historierne ikke som sådan har nogen sammenhæng så er der et fællesskab mellem dem, hvorfor det hele passer godt sammen.
Dette er ikke en bog man læser lige ud i en køre, for det er nogen hårde noveller. Allesammen trækker en helt ud på kanten for hvad man kan holde til i forhold til knap så positive følelser.
Her er for eksempel en historie om en ung kvinde der er psykisk ustabil og som spiser nøgler. hun kan ikke tåle at blive ved med at skulle opereres, men hun formår samtidig ikke selv at stoppe med at spise metal. Hun har et mærkeligt forhold til sine forældre - som er yderst gudfrygtige - og det ender med det er hendes far som næsten driver hende ud på selvmordets rand.
Så er der også en historie om en der vokser op i en familie hvor der foregår incest mellem bror og søster. Og også i denne historie er der et religiøst islæt som et bærende led.
Der er historien om en kvinde som oplever at nu kommer de døde og henter hende, og så er der også en historie om en dreng, der ikke er ret god til at være social, men som har en stor forståelse for matematik og teknik.
Det er alle historier om nogen lidt ulykkelige skæbner, mange hvor det er forældrene som er skyld i at tingene ikke fungere og alle med et behov for enten behandling, støtte eller på anden måde et behov for hjælp.
Med andre ord, så bevæger vi os på nogen kanter i livet som ikke altid er af den gode slags, men hvor håbet alligevel er et sted inde bag ved. For nogen er selvmordet der roen findes og for andre er det at slå dem ihjel der har ødelagt noget for og hos en.
Jeg har svært ved at beskrive bogen, for selv om jeg finder den hård så var jeg alligevel ret opslugt undervejs. Så historierne har hver især fanget mig og efterladt et indtryk. Men jeg har også kunne bruge bogen til at komme lidt i kontakt med de mørkere sider af mig selv og det har faktisk været interessant. For man ender med som læser at spørge sig selv om hvorvidt man kan komme så langt ud at man ville kunne formå at gøre et andet menneske eller sig selv fortræd.
En anderledes bog, som jeg ikke vil anbefale til alle, men som jeg godt vil anbefale hvis man vil læse noget andet end de sædvanlige krimier man støder på, eller hvis man tør blive udfordret lidt.
Forfatteren giver udtryk for at enkelte ting i bogen har en relation til virkelighedens verden, selv om man ikke får af vide præcis hvad. Men jeg tænker at det nok er det barske miljø nogen er opvokset i, de psykiske problemer en hård opvækst kan give og i den dur. Og det gør klart at bogen er mere interessant, da den så også vil kunne være spændende for andre der kommer fra en svær opvækst at læse, da man her får lov at rase lidt ud sammen med et par af hovedpersonerne i novellerne.

lørdag den 26. januar 2019
Boganmeldelse af: "Snak om det... med alle børn - en bog om angst, depression, stress og traumer."!
Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
Man kan læse mere om bogen og forfatterens arbejde: HER
Man kan ligeledes købe bogen: HER
Forfatter: Karen Glistrup
Illustrator: Pia Olsen
Forord af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Mary.
Bogen er på 56 sider.
Den her bog er meget speciel. Fordi den egentlig ikke er skrevet til hverken børn eller voksne. Den er skrevet til os allesammen som kommer i kontakt med børn - og selvfølgelig primært til forældre og undervisere/pædagoger som har børn tæt inde på livet. Bogen åbner op for en mulighed for at samarbejde med børn på en helt anden måde end man plejer. For børn oplever verden mere intenst end vi måske tænker over som voksne, og derfor oplever de også sygdomme i familien som skræmmende, måske farlige og i hvert fald noget som betyder noget.
Psykiske lidelser er stadig tabu og derfor ikke noget der tales for højt om. Og det skal vi have gjort noget ved. Der er så mange mennesker der lider af stress, depression, angst mm at vi alle på et eller andet tidspunkt kommer i forbindelse enten med en der er syg, eller med en pårørende. Og især for børn, som måske oplever en forældre eller søskende, som er syg, kan have et stort behov for at forstå hvad det er der sker.
Det er det som bogen her kan. Den kan give den voksne en ide om hvordan man åbner op for svære emner, når barnet ønsker at tale. Den giver også redskaber til måder at tale sammen på samt øvelser som man sammen eller hver for sig, kan lave. Og det giver en rigtig god indgangsvinkel til noget samvær, som kan gøre barnet mere tryg, i alle henseender.
Jeg var med det samme interesseret i at læse bogen fordi det ikke er en hemmelighed at jeg selv har haft en svær depression. Og selv om jeg ikke har børn, så har jeg oplevet efterfølgende at venner og families børn har haft nogen spørgsmål omkring dette. Og det mest mærkelige ved det er sådan set ikke at børnene har haft spørgsmål, men at forældrene mange gange ikke har kunne forstå at jeg ret ærligt har ville svare børnene.
Men som bogen her netop beskriver, så har børn ikke altid brug for at blive skærmet, tværtimod har de behov for en enkel og logisk forklaring, så de ikke går og bekymre sig eller spekulere unødigt. Børn ved nemlig godt når vi voksne ikke fortæller dem alt. Og der kan vi som voksne helt sikkert lære at kommunikere på en anden måde. For hvad er det egentlig der gør at vi hellere vil lade børnene føle at her er noget de ikke må tale om, fremfor at sætte os ned med dem og prøve på deres niveau, at forklare dem hvordan verden hænger sammen?
Jeg kan på mange måder kun anbefale bogen her. Den er med korte præcise forklaringer, flotte illustrationer og den er yderst aktuel i dagens samfund, hvor mange lider af stress, har oplevet traumer mm.
Så har du børn, arbejder du med børn eller kommer du i kontakt med børn, så kan bogen her give nogen gode redskaber til at få lært at tale med børn om livets mere tunge sider. Så jeg håber den vil komme ud til alle der har behov for det!
Abonner på:
Opslag (Atom)