tirsdag den 25. august 2015
Boganmeldelse: "Uden personligt ansvar" af Lena Andersson!
320 sider
Det er første gang jeg skal anmelde en bog for Plusbog og jeg er glad for at få lov at starte ud med denne bog.
Den er velskrevet og hurtigt læst omend handlingen bliver lidt ensformig hele vejen igennem.
Vi møder Ester (dette er anden bog om Ester, har ikke selv læst den første) som indleder et forhold til en gift mand, Olof.
Olof gir allerede fra start af udtryk for at han ikke ønsker et seksuelt forhold til Ester, men det mener han ikke. Faktisk vil han det utrolig gerne, men han magter ikke at være åben og ærlig. Han mener selv at hans liv bliver ødelagt hvis hans kone opdager hans forhold til Ester.
Ester kører rundt i ring med sine følelser, for på den ene side ved hun godt at hun ikke kan få det hun gerne vil have, nemlig hele pakken med Olof, og på den anden side vil hun gøre alt for at holde på ham, for tænk nu hvis det lykkes at få ham til at gå fra konen.
Ester køber på et tidspunkt en lille bil, ikke så meget for sin egen skyld men for at kunne køre Olof rundt. Det fortæller hun ham selvfølgelig ikke, men hun føler sig ekstremt ensom når han ikke er i hendes nærhed.
Ester har en del veninder som på forskellig vis råder og lytter til hendes dilemma, men ingen af dem kan helst forstå at hun gider blive ved. Særligt ikke fordi Olof tit og ofte behandler Ester rigtig dårligt.
Det ender til sidst med at Ester får nok. Hun skriver en sms til Olofs kone og så får hun virkelig af se at Olof ikke er helt normal. Det lykkes nemlig Olof at få bildt konen ind at Ester har stalket ham og at de kun har været sammen 1 gang.
Ester bliver meget forarget for selv om konen nu ved der foregår noget så har Olof alligevel ikke helt tænkt sig at slippe Ester. Men til sidst siger Ester fra!
Bogen kører meget i ring da den jo kun handler om affæren mellem Ester og Olof. Men den er som sagt letlæselig og velskrevet, så man bliver alligevel fanget ind af historien.
Helt i orden bog til når man skal have lidt let underholdning og en anden vinkel på menneskehedens mange finesser!
mandag den 10. august 2015
Diverse boganmeldelser hos Bogrummet.
Så her er lidt forskellige bøger at kigge på :)
"Landet og Året" af Søren Ryge Petersen
"Gale hunde" af Irene Pedersen
"Verdens året" af Lars Flemming
"Smagen af honning" af J G Gylling
Enjoy :)
tirsdag den 21. juli 2015
Mere fra Testr kassen.
Jeg vil her nævne nogen flere ting og så se frem til at skulle anmelde noget mere en anden god gang :)
Aloe Vera Mango drik. Måtte lade en anden teste den da jeg er allergisk overfor aloe vera desværre.
Smagen og duften er sød men frisk og mangoen smager godt igennem.
Nem at have med rundt.
Skal være iskold for ellers er den tyktflydende konsistens ikke rar at drikke.
Virker mættende, fordi den er rimelig tung.
Weet hårfjerningscreme.
Jeg kunne ikke tåle Weet produkter (øv at have sart hud nogen gange) men så ved jeg da det.
Min nabo har haft fornøjelsen af denne creme og dommen er sådan ca at cremen godt kan bruges, jo jo, men det er nemmere og et bedre resultat med en almindelig skraber.
Der medfølger en skraber der er bred og smal så man skulle kunne få creme og hår nemt af.
Muesli/Granola fra Karen Wolf.
Med frysetørret hindbær og solbær.
Den er sød, men smager ikke af ret meget. Mætter desværre ikke særlig godt.
Er bedst som drys ovenpå youghurt, men er faktisk ret kedelig i forhold til andre udgaver man kan købe.
Selv min mand som ikke kan lide solbær kunne spise denne og han fandt den ligeså kedelig som jeg gjorde.
Kaffe som kan drikkes kold eller varm.
Jeg drikker ikke kaffe selv, men sjov lille flaske. Den testede min nabos mand og han drak den kold. Det var ikke noget hit.
Så må lade andre bedømme om den er god varm.
Det i hvert fald nemt at få kaffe med sig rundt, når man kan købe den færdig på denne måde. Men hvis smagen halter, så det jo næsten lige meget.
fredag den 17. juli 2015
Test af diverse ting fra Testr kassen!
Soyalys fra Ransborg. I lille glas med metal låg (glasset kan genbruges). Soder næsten ikke og brænder flot rent. Har primært brugt det udenfor.
Kan brænde i op til 16 timer.
Kan anbefales herfra især fordi vi har familie der ikke tåler stearinlys særlig godt, men dette har vist sig ikke at være noget problem.
Merrild instantkaffe, styrke 5. Er ikke selv til kaffe, men må sige det dufter godt og kan bruges både til varm og kold kaffe evt hældt over vanilieis. Dufter kraftigt.
Det er et minus at glasset er lukket med tryklåg og ikke skruelåg, for det suger kraftigt til, hvilket er fint til at holde på aromaen, men når man skal åbne skal man hive ret hårdt og det resultere ofte i at der ryger en del ud af glasset. Det gør det også svært for folk med svage fingerkræfter at åbne glasset. Så det trækker kraftigt ned.
Men ellers et godt produkt både til eget brug og til gæster.
Energy bar med rødbede.
Velsmagende, sund, mætter godt. En smule bedre end andre barer på markedet, da smagen er bedre og den ikke er så klistret som fx nupo og nutrilett barerne.
God til en madpakke, i tasken eller bare til at hygge med.
Økologisk!
Jãsön balsam.
454gram.
God stor flaske, drøj i brug, smart at den står på hovedet, så man får mest muligt ud af den.
Duften er ret voldsom og enten kan man lide den eller også er den for meget, da den bliver ret sød og kvalm.
Er uden alle mulige ligegyldige tilsætningsstoffer og den virker bare. Selv til farvet slidt hår er den faktisk ret god.
Den indeholder diverse vitaminer og håret bliver ikke tungt af den.
Jeg er fan, men kan godt blive træt af den kraftige duft, så kommer ikke til at bruge den fast...
torsdag den 16. juli 2015
Testkasse fra Testr!
Der er bl.a. diverse drikkevarer, muesli, soyalys, hårfjerningscreme og kaffe. Der er også slik som vi har kunne dele lidt ud af og bruge til forskellige gæster.
Så det er en kasse hvor det kommer til at tage lidt tid at få afprøvet det hele, men det er jo bare herligt.
Har prøvet den shampoo der er med og den er ganske udemærket. Vasker godt rent, er ikke tilsat en masse unødige ting og har kun den ulempe at den ikke blødgøre håret men efterlader det en smule tørt.
Den kan anbefales til almindelig hverdagsbrug især hvis man lider af lidt fedtet hår, netop fordi den tørrer håret ud uden at ødelægge hårbunden.
Drøj i brug og skummer godt op.
Mild duft.
Nordic Birch fra Urtekram.
mandag den 6. juli 2015
Mit resourceforløb.
Jeg er jo på et resourceforløb og pt har jeg ro fra alt andet fordi jeg er på smerteklinik.
I dag har jeg haft besøg af min sagsbehandler og hun havde svar med på nogen spørgsmål som Casper og jeg havde stillet til hende. Så vi blev lidt klogere omkring hvad man må og ikke må. De ting hun ikke kunne svare på kunne hun til gengæld henvise os til hvor vi evt selv kunne få svar. Så det var egentlig ret positivt.
Vores mål for fremtiden er forhåbentlig et minifleksjob helt ned til to timer om ugen da min nuværende situation ikke bedres. Men det ligger langt ude i fremtiden så indtil videre skal jeg blot prøve at sætte lidt ekstra ting ind i min hverdag der måske kan bedre bare en lille ting fysisk eller psykisk for mig.
Jeg har fået bevilliget et forløb på hensyntagende yoga som vi nu skal finde ud af hvor og hvornår. Har fundet et hold der er 1 time 1 gang om ugen men skal snakke med dem i morgen for at høre hvordan og hvorledes da jeg skal følges tæt af fysioterapeut imens. Så kan det lade sig gøre så skal jeg prøve det fra august måned.
Sagsbehandleren ved godt det ikke ændre min situation for det får mig jo ikke til at slippe af med smerter, medicin mm men lige nu gælder det egentlig også bare om at få lidt ud af resourceforløbet.
Så nu må vi se hvordan det bliver.
Det vældig frustrerende at være på et resourceforløb uden indhold da jeg ikke kan klare endnu en arbejdsprøvning og derfor handler det mest om at få tiden til at gå. Og kan godt være det er provokerende at skrive men det jo samtidig billigere for kommunen at have mig på resourceforløb end på pension som de jo ellers havde indstillet mig til i samråd med læger m.fl.
Nå, men når livet gir dig citroner så lav lemonade. Så jeg prøver at få det bedste ud af situationen.
Så det var lige en update på hvordan tingene går med mig lige nu og her.
God aften til alle ude bag skærmen.
søndag den 28. juni 2015
Sommerferie!
Men Casper har holdt 3 uger fri og der er da nået at ske lidt. Vi har været en uge i Løkken. Det blæste en hel del, men vi var da både i Skagen, lidt nede og gå ved vandet og vi havde King med. Det var alletiders.
Lidt billeder fra turen:
Da vi kom hjem havde vi en tur til Kronborg sammen med min mor, det var vi til gengæld lidt skuffede over for vi troede faktisk at Holger Danske var større... Men vi havde en hyggelig dag.
Lidt billeder fra den dag:
Hvis ellers man kan se bort fra hvor koldt det har været så har vi nydt ferien, især Casper har haft stor glæde af at holde fri. Så nu venter hverdagen igen og så ser vi frem til næste ferie... langt ude i tiden :)

















