mandag den 30. marts 2015

King - tester foder - tredje del!

#10UgersUdfordringen 

Vi har absolut ikke været vildt begejstrede som i nok allerede kunne forstå sidst jeg skrev herinde om
 testen.

Og her den resterende periode får han en blanding af sit gamle foder og det testfoder fra Hill´s, så han kan vænne sig til at få rigtig mad igen og så han kan komme til at trives igen. For han har ikke været velfungerende på Hill´s foderet desværre.

Jeg venter til min slutrapport med at fortælle præcis hvor meget han har tabt sig, men jeg vil godt lige ligge to billeder ind af King.
Et fra før han startede testen hvor han er de der få kilo overvægtig (typisk vintertid) og et fra her undervejs hvor man tydeligt kan se hans vægttab.
Og husk nu på han er en stor hund, blanding af Grand danois og dalmatiner.

På ca 6 uger er dette forandringen:

Før:

Efter:
Læg især mærke til at han er helt indsunken ved hoftepartiet bagtil. Pyt med at man kan se hans ribben, for det er som sådan ikke unaturligt, men de er dog mere tydelige end normalt. Og det er altså efter forholdsvis kort tid, for man kan ikke sige at en 6 ugers tid er noget særligt. Men det er virkelig hurtigt at han har tabt sig. Men vil som sagt gemme det til min slutrapport med at fortælle præcis hvor meget han har smidt.

Og så vil jeg glæde mig over at han nu er ved at være sig selv igen, nu hvor han får mest af sin almindelige mad. King blev 10 år gammel her i marts måned, og en gammel hund har brug for at være normal vægtig og få smurt leddene.

Kan da bestemt godt se at Hill´s foderet virker til at hunden kan få smidt de få overflødige kilo, men hvis det skal være på bekostning af hans helbred fordi det går for stærkt så er jeg ikke fan.

Så vi kommer ikke til at blive faste kunder hos Hill´s men vi vender fluks tilbage til fast fodring med det foder han normalt fik og har fået igennem længere tid. Og kan også tilføje at der hvor vi køber foder normalt der sagde de nærmest med det samme at vi skulle være opmærksom på King nu når vi prøvede dette Hill´s foder, for det havde de bestemt ikke gode erfaringer med. Man kan så sige at det vil alle sige der sælger et andet mærke... tja måske, men nu har vi jo fået syn for sagen og det måtte King så ligge krop til.

King skal ikke fremover være med i tests, for det er ikke normalt noget vi går ind for at man udsætter dyr for på nogen måde, men vi håber at det kan gøre firmaer og producenter opmærksomme på at ikke alle hunde har lige godt af bestemte slags foder. Samt at andre hundeejere vil huske at gå efter det de kan se deres hund trives på og ikke bare kigger på mærke.

tirsdag den 17. marts 2015

Boganmeldelse: "Til Poul med kærlig hilsen"!

Det er et stykke tid siden jeg har anmeldt en bog her på bloggen. Det er fordi jeg mest har anmeldt bøger via kulturkongen og bogrummet og så har tiden gået med så meget andet :)

Men denne bog er en bog som jeg ikke kan anmelde de andre steder så derfor bliver det her jeg gør det.

Den er skrevet i forbindelse med Poul Nyrup Rasmussens 65 års fødselsdag i 2008. Og der er mange forskellige bidragsydere der hver især skriver en hilsen, en hyldest og en tak for samarbejdet.
Blandt andet Bill Clinton, Michael Kvium (der malede Pouls portræt), Ulf Pilgaard m. fl.

Den er ikke særlig politisk selvom der selvfølgelig bliver nævnt Pouls virke som statsminister, men den er til gengæld meget personlig. De fleste der har mødt Poul oplever ham som yderst arbejdsom, klog, velforberedt, hjælpsom og åben. Og som nede på jorden og en type der kan favne alle andre mennesker.

Man er ikke i tvivl om at selv de personer som ikke er enige rent politisk med Poul godt kan lide ham som person. Og især hans festlige side der tit omhandler at han synger højt, længe og på dansk :)

En hyggelig antologi, der beskriver personen Poul N. Rasmussen rigtig fint.


søndag den 8. marts 2015

Vil bare spørge....

... om alle har haft en god weekend?

Her har den stået på brevskrivning, gåture, hygge herhjemme og afslapning.

Nogen gange er det rart når der ikke sker en hel masse.

God søndag aften!

fredag den 27. februar 2015

King - tester foder - anden del!

Ja så er vi igang med testen af Hill´s pet nutrititon. #10UgersUdfordringen.

Foderet vil King gerne spise, men jeg må desværre sige at allerede her i starten er foderet ikke særlig fantastisk.

For det første er det rigtig dyrt i forhold til mange andre typer hundefoder på markedet og så kan man jo argumentere for at det så må være bedre. Men ... i følge doseringsvejledningen skal King med hans størrelse have knap 400gram pr døgn. Og min kære hund er altså langtfra mæt. Han kommer flere gange og henter os for at vise at hans madskål er tom og det gør han normalt kun når han er mere sulten. Det er yderst sjældent at han gør det på det foder han normalt får og det er til trods for at han savler helt vildt fordi han elsker det foder vi plejer at give ham. (Mens testen står på får han lidt mindre godbidder end ellers, for så det nemmere at vurdere hvilken effekt foderet har).

Vi har sådan en kop vi øser det op med og med det han skal have af det nye så er det 4 kopper dagligt. Det foder vi normalt gir skal han kun have 3 kopper af i alt dagligt. Så vi kan allerede nu konstatere at vi bruger mere af dette Hill´s foder samt at hunden ikke trives på samme måde. Men vi er stadig i starten af testen så det kan måske nå at blive bedre.

Vi kan for samme pris som vi har givet for de tre testposer af 12 kg få 5 til 6 sække af det sædvanlige foder og så holder det længere. Så det vil rent økonomisk ikke være Hill´s som vi kommer til at købe fremover for King er så glad for sit almindelige foder samt trives godt på det at vi ligeså godt kan spare hvor det er muligt...


I denne test får vi godt nok pengene refunderet for testsækkene, men jeg skal jo tænke tanken om hvordan det hele ville være hvis vi skiftede helt over til Hill´s...

Samtidig må jeg sige at de fra Hill´s side ikke gjorde det helt nemt at få fat i foderet. Det skulle jo være den bestemte slags som vi skulle have og selv om de skrev til mig at det kunne jeg få i samtlige dyreforretninger så måtte jeg 4 steder hen før jeg kunne få det rigtige. Flere steder sælger godt nok Hill´s foder, men ikke lige den type og de ville ikke tage 3 sække hjem for det kunne ikke svare sig for butikken. Men til sidst fandt jeg den rigtige slags i Maxi zoo i Ringsted.
Jeg er nød til at sige, jeg simpelthen ville nægte at køre land og rige rundt hver gang jeg skulle købe hundefoder så Hill´s har desværre ikke helt styr på hvor og hvem der sælger dette specifikke produkt.

Nu er jeg spændt på de kommende uger hvordan det kommer til at gå. Og jeg er spændt på om jeg kan se forskel på King både med hans vægt, hans pels mm.

Jeg vil så nævne en ting der for nogen er ret ulækker men den spiller altså en stor rolle når man skal kigge på kvaliteten af foderet.
Nemlig det der kommer ud i den anden ende.

King plejer at have en fin mavefunktion og har helt almindelig afføring der både er fast og "sund" at se på med det foder han normalt får.
Og max to pøller om dagen.
Men på Hill´s foderet kommer der for det første større mængder ud, hvilket viser at han ikke optager ligeså meget fra foderet (hvilket også forklarer hvorfor han er sulten) og det er både meget lyst og til tider rimelig tyndt. (Og vi har startet ud med at blande Hill´s med hans almindelige foder så hans mave kunne vænne sig til det). Men samtidig kan han også ligge alt fra 2 til 4 pøller om dagen så rent ernæringsmæssigt er der altså noget som ikke matcher helt overens - ihvertfald ikke til Kings behov.
Men dette er også noget jeg må holde øje med de kommende uger for at se hvordan og hvorledes.

Så som opstart må jeg sige jeg ikke er synderligt imponeret, men vi venter og ser hvad der videre sker :)

lørdag den 21. februar 2015

"Taxafortællinger" - kulturkongen.

Jeg havde igår fornøjelsen af at tage en tur til Hvidovre og se monologen "Taxafortællinger".

Se min anmeldelse her: http://www.kulturkongen.dk/scene/anbefaling/?Test=0ca0a744-4cab-4fb8-a4ad-c51bb57c4a10

Det er et stykke som jeg kun kan anbefale især hvis man gerne vil have både lidt at tænke over samt noget at grine af.

Zeev Sevik Perl kommer rigtig godt ud over scenekanten og det er både personligt, alvorligt og underholdende.

God aften på Teater Vestvolden.

Billetterne koster 135 kr (kan købes HER!) og stykket spiller frem til 27. februar.

Kan kun sige: God fornøjelse, hvis du vælger at tage ind og se det :)

tirsdag den 17. februar 2015

King skal teste foder!

Vores skønne hund skal teste foder i 10 uger.
Det er Hill´s pet nutrition der har denne kampagne og den kan findes flere steder på nettet og på instagram under #10UgersUdfordringen.

Vi får 3 sække foder der passer til størrelse og alder på hunden. Og skal så teste det. Vi skal løbende tage billeder af King for at se om man kan se en forandring, bl.a. på vægten.

King vejer pt 44 kg. Normalvægten er 40 kg og igennem et helt år svinger han fra 39 kg til 45 kg og vejer altid mest om vinteren. Så det er sådan set som det skal være.

Nu skal vi hente foderet og så skal vi igang med testen. Så må vi se om King overhovedet vil spise maden, for han er jo ligeså forkælet som så mange andre kæledyr og så har man jo sine særheder :)

Desuden fylder King 10 år her til marts så han er ved at være en gammel hund der har sine egne ideer.
Han er blanding af grand danois og dalmatiner og skal derfor have noget foder til en stor race.

Foderet vi skal teste hedder: Science plan canine adult weight large breed!

Så jeg vil løbende fortælle og vise billeder både her på bloggen og via instagram så I alle kan følge med i testen :)



lørdag den 14. februar 2015

Test: Proplan kattemad.

Proplan Delicate optirenal.
#smartson #Proplan #proplandelicate

Støtter kattens beskyttelsessystem takket være ekstra højt indhold af antioxidanter og vitaminer.

Reducere allergi risiko. Har en begrænset proteinkilde.

Består af 18% kalkun, ris, majsglutenmel, koncentreret ærteprotein og tørret kalkunprotein. Animalsk fedt, tørret æg, majsstivelse, mineraler, fiskeolie, hydrolysat og gær.

Små tørrede bidder med forholdsvis mild lugt.

Fåes i emballage størrelser fra 400g og op til 10 kg.

(Jeg bliver ikke betalt for denne reklame af produktet, det er en frivillig test)!