tirsdag den 30. september 2014
September-Casper ferie-Malmøhus mm!
Men også hele måneden som sådan har været lang men god.
Jeg har dog måtte erkende at jeg har svært ved at have uger hvor jeg ikke kommer til behandling for jeg har haft ret ondt og har derfor måtte ty til lidt ekstra piller og lidt mere afslapning på sofaen når muligheden har budt sig. Og har samtidig været på smerteklinik nogen gange hvor jeg blandt andet fik en meget invasiv form for akupunktur som gjorde at jeg i næsten 2 døgn ikke kunne bruge mit venstre ben ordentligt. Men det havde alligevel en ok effekt bagefter.
Vi har været en tur i Malmø sammen med min mor. Vi besøgte Malmøhus (slot og udstilling). Det var rigtig spændende og vi brugte en del timer på at gå det hele rundt. Især kontratens mellem nyt og gammelt var jeg ret begejstret for.
Her lidt billeder derfra:
Derefter tog vi ind i selve Malmø og spiste frokost og sluttede af ude i Semporia, som er et stort indkøbcenter, inden vi kørte hjem. Semporia var dog ikke noget særligt. De mange butikker var ret ens og var næsten kun tøj hele vejen rundt. Men så fik vi da set det!
I september blev der også gået mange ture (som sædvanlig) med King :)
Og vi har været på Livstilsmesse i Øksnehallen. Der var diverse boder med forskellige cremer, drikke, aloe vera og nupobarer. Raw food, foredrag, pilgrimsvandringer, massager, håndlæsning mv. Det var vældig spændende og selv om der var mange mennesker var det forholdsvis nemt at komme til. Der var også flere steder hvor man kunne smage på alt fra sojadrikke og proteinbarer til vin og brød.
Nu venter en ny måned den er der mere ro over hvilket jeg ser meget frem til for jeg kan godt mærke der er en konsekvens ved at foretage os så meget. Jeg har brug for mine dage herhjemme til at få smerterne lagt ned igen og få ro i hovedet.
Til slut vil jeg lige vise dette billede:
Og hvor ville jeg ønske jeg selv sad i den luftballon, men desværre... Vi ser dem tit og ofte hernede. Det er så hyggeligt :) Mange gange kan vi vinke til dem i kurven og en enkelt gang for nogen år siden oplevede vi at de landede i naboens hestefold (der var ikke heste ude den dag heldigvis :) ).
Så dem har vi stor glæde af :)
Håber ellers I alle har haft en god september måned?
søndag den 21. september 2014
Boganmeldelse: "Tusind dage med Sirius"!
Gyldendal.
Peter Schmidt Mikkelsen.
198 sider.
Peter gjorde tjeneste ved siriuspatruljen fra 1977 til 1979.
Han fortæller om kurser og udtagelsen og rejsen derop.
Han beretter meget levende om hverdagen på Daneborg og hvordan arbejdet udføres af hver enkelt.
Og ikke mindst om samarbejdet med slædehundene.
Slæderejserne beskrives med alt fra måden man gør sig klar til en længere tur og til sammenholdet med sin makker undervejs.
Det er ikke alt som er en dans på roser, men man forsøger efter bedste evne at hjælpes ad og bruge humor til de lange aftner væk fra familie, venner, omverdenen mm.
Det er en meget spændende beretning som gir et godt indblik i hvad der kræves af at leve så isoleret og et godt indblik i at man skal kunne lidt af hvert.
Peter mener heller Ikke at han er kommet helt hjem nogensinde, for Grønland sætter sig under huden på en.
torsdag den 18. september 2014
30 dages blogudfordring: dag 30!
Og opgaven lyder: hvor er du om 5 år?
Og det aner jeg ikke... hvis jeg er heldig så sidder jeg på toppen af et isbjerg på Grønland og nyder livet eller drikker god vin på Mauritius siddende i en hytte med fødderne dyppet i vandkanten :)
Eller også er Casper og jeg flyttet til et hus vi sammen har valgt og er ved at indrette det fuldstændigt efter vores eget hoved.
Det vigtigste er at om 5 år skulle min sag hos kommunen gerne være overstået og jeg skulle gerne have fået et tåleligt smerteniveau så jeg kan få mere ro i kroppen. Alt andet er kun en bonus.
Hvad med dig kære læser? Hvor er du om 5 år??
onsdag den 17. september 2014
30 dages udfordring: dag 29 + Boganmeldelse: "Hvid Nerie"!
Støvlerne er af mærket Vagabond, bukserne er af mærket Kombi og skjorten er af mærket Malou.
Og så har jeg lilla strømper på med striber :)
Og så en boganmeldelse....
Jeg har været lidt tid om at læse denne bog, ikke fordi den er kedelig, for det er den ikke, men har ikke haft så meget ro omkring mig.
Bogen er skrevet af Janet Fitch og er på 373 sider. Forlaget Viva.
Den handler om en digter og hendes datter.
Datteren ender i pleje da moderen bliver fængslet for mord.
I plejesystemet vokser Astrid op hos forskellige familier. Nogen bedre end andre.
I den ene familie ender Astrid med at falde for manden i huset til trods for hun kun er 14 år. Det splitter familien helt ad og Astrid kommer videre til en ny familie efter at være blevet skudt af den jaloux plejemoder.
I en anden familie bliver Astrid og de andre plejebørn sultet.
I den plejefamilie hvor Astrid falder bedst til begår plejemoderen til sidst selvmord bl.a. fordi hun er psykisk ustabil men også fordi Astrids mor manipulere med hele situationen.
Astrid vælger på et tidspunkt sin mor fra. Moderen manipulere for meget, lyver og selv den dag hvor hun har brug for Astrids hjælp i sin retssag går tingene ikke helt glat. Men Astrid slipper ud af bindingen til sin mor og ender selv med at leve som kunstner. Hendes mor ender med at blive frikendt til stor begejstring for hendes fans og lever tilsyneladende videre uden at bekymre sig videre om Astrid. Astrid ved at hendes mor er skyldig men vælger at cutte al kontakt og man forlader Astrid i Berlin hvor hun er sammen med en sød fyr.
Astrid ved godt hvor hun egentlig hører til og det trækker i hende at vende hjem, men hun vælger at følge sit hjerte, så i bund og grund har hun måske nok været meget igennem, men hun kommer ud på den rigtige side!
Kan virkelig anbefales at læse. Eller se som film... Der er titlen "White Oleander" og selv om film aldrig kan hamle helt op med de bøger de er baseret på, så er denne en der er værd at se!!
tirsdag den 16. september 2014
30 dages udfordring: dag 28!
Det første billede er fra 2013 fra en tur med Oslo båden som Casper og jeg var på.
Der havde jeg en noget anden frisure :)
Og det næste billede er fra i år... der har jeg smidt nogen kilo og har fået en ny frisure (den skiftes ret tit)... Og så har jeg samtidig fået briller :) det er ret nyt og som man kan se i baggrunden i spejlet er det en hanekam jeg har på toppen :)
mandag den 15. september 2014
30 dages udfordring: dag 27!
Nu er det mest Casper som samler på diverse ting, men jeg kan da nævne min (vores) LP samling, der gerne skulle vokse sig større end den er pt.
Er meget glad for vores pladespiller og kan bruge lang tid på at finde LPer som jeg bare må eje og have med hjem :)
Intet billede idag, men ja... alle ved jo at en LP samling fylder lidt... og alle ved hvordan LPer ser ud :)
God aften herfra!
søndag den 14. september 2014
30 dages blog udfordring: dag 26!
Favorit band for tiden...
In flames.
Kan høre deres musik om og om igen og lige pt bliver der spillet en hel del her i hytten og i bilen :)
God søndag.









