torsdag den 27. september 2018

Boganmeldelse af: "Ham med skægget"!

39 sider
E-bog
Børnebog
Udkommer 8. oktober 2018
Se mere: HER
Har modtaget e-bogen til anmeldelse fra forfatteren Pernille Meldgaard Pedersen

Sikke en fin lille bog. Den er hurtigt læst og den er da værd at sætte sig sammen med sine børn at læse, hvis man ikke syntes de skal læse den selv. Den er nok mest henvendt til lidt større børn og især til børn som både har brug for en god historie men også til dem der er store nok til at vide at julemanden altså ikke eksistere sådan i virkeligheden.

Bogen handler om Mille på ni år som giver meget klart udtryk for at hun ikke tror på julemanden. Så meget at hun bliver sur på sin mor, Stella, der har en overbevisning om at det gør han. Og jo Stella er voksen, men hun har altid bibeholdt troen på at julemanden er virkelig, for hun har et bevis.
Men efterhånden som der sker flere og flere ting der gør at Mille bliver mere vred og tvær må Stella prøve at finde sit bevis frem. Hun ved nemlig der er et billede af hende og julemanden. Så Stella tager hjem til sin mor og beder om billedet. Her går det op for Stella at det slet ikke er julemanden hun er fotograferet sammen med, men en mand ved navn Ivan, som hun selv digtede sig til var julemanden. Det var da Stella var lille og hendes far døde af sygdom, der var hun et stykke tid på et børnehjem og billedet er altså derfra. Stella bliver vred og føler at så kan julen være lige meget. Hun går på nettet for at se om det virkelig kan være rigtig og da finder hun ud af at det er et sodavandsfirma der i sin tid opfandt julemanden, så de kunne tjene flere penge. Nu er julen for alvor ødelagt. Selve juleaften er det kun Milles far, Stellas mand, der prøver at skabe julestemning... Men så kommer julemanden ind af døren...

Det er en fin lille fortælling som man godt som voksen kan hygge sig lidt med. Dog undre jeg mig som læser over at nogen skulle tro på julemanden ind i deres voksen år, men i forhold til historien giver det fint mening, da julemanden i historien skaber glæde. Og hvad er vigtigere i livet end glæde?

Jeg kan helt sikkert anbefale denne bog. Men pas på. For hvis du læser den og dine børn så pludselig bliver klar over at julemanden ikke er virkelig, så kan der godt opstå lidt sure miner rundt omkring :)

En rigtig sød bog, som på en eller anden måde sætter en lidt i julestemning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar