fredag den 23. marts 2018

Anmeldelse af "Minimalistiske erotiske digte"!

Jeg har fået mulighed for at læse og anmelde en lille digtsamling for https://www.tellmeastorytoru.dk/
En digtsamling skrevet af Nete Krøll. Du kan finde og købe værket: HER!
Er blevet udgivet i dag.

Det er måske nok små digte man læser men på en måde er det et langt digt. Der er nemlig ikke den store opdeling og det hele er ret hurtigt læst. Værket er ikke så langt, men er til gengæld ret specielt at læse. Jeg ved stadig ikke om jeg rent personligt faktisk syntes det er genialt eller slet ikke fungere. For jeg blev aldrig rigtig fanget af det.
Det omhandler erotik og sex og forfatterens ønske eller ide om hvordan dette skal være, eller måske er i den situation hvor hun skriver det. Jeg bliver i tvivl og kan ikke rigtig finde ud af hvad det er hun vil med det. Men at det omhandler erotik er man ikke i tvivl om, og noget af det er meget direkte sprog. Det kunne måske egne sig godt til at læse op for en partner, hvis man ved ens partner tænder på erotiske tekster.

Værket er så kort at man sagtens kan kaste sig ud i det, selv hvis man ikke er vant til at læse erotiske digte. Men sproget og rytmen i det skrevne er lidt udfordrende, så man skal tillade sig selv at bruge tid for at forstå nuancerne i det.
Et anderledes erotisk værk.

Giv det en chance!

onsdag den 14. marts 2018

Filmanmeldelse: "A little something for your birthday"!

Romantik/komedie.
Hovedrolle: Sharon Stone.
Instruktør: Susan Walter.
1 time og 30 minutter.
Udkom på diverse streamingtjenester (Viaplay, Itunes, Googleplay m.fl.) 12. marts 2018.
http://www.sandrewmetronome.com/movie/little-something-birthday/

Så blev det tid til endnu en filmanmeldelse for http://www.sandrewmetronome.com/. Denne gang en film om Senna og hendes fødselsdage. Og jo der er flere af slagsen, da filmen springer fra år til år på selve dagen. Vi møder hendes veninde som virkelig vil hende alt godt og derfor også skubber lidt på når det handler om kærligheden. Vi møder hendes mor, som har det store ønske at se Senna blive gift.
Og vi møder en mand som Senna får et forhold til men alligevel ender de ikke med at blive gift, i hvert fald ikke til at starte med.

Det er en film der henvender sig til det lidt mere voksne publikum vil jeg mene, for personligt fandt jeg den enormt langtrukken, hvilket er lidt synd, for historien fejler virkelig ikke noget. Den rammer bare ikke mig.

Filmen handler om at finde kærligheden i en lidt sen alder og prøver på sin vis at beskrive hvor svært det kan være at have været single i lang tid, for så at skulle omstille sig til et liv med en partner. For er man i forholdet fordi man virkelig elsker hinanden eller er man det fordi man har fundet en der kan leve op til det alle forventer man bør have i et forhold?
Det er en film der er relevant i den forstand at vi har flere og flere singler i verden, men mange gemmer sig lidt og vil ikke erkende de faktisk er mere ensomme end de giver udtryk af. Og så handler den om håb. Håbet om at finde kærligheden. Et håb som vi nok alle kan sætte os ind i.

En sød men lang film som jeg er sikker på folk i alderen 45+ får meget mere ud af end jeg gjorde.