fredag den 12. oktober 2018

Boganmeldelse af: "Da lille Proton pruttede sin familie væk"!

Børnebog
36 sider
Udkommer 18. oktober 
Kan bestilles: HER
Anmeldereksemplar fra Jakob Lund Pedersen

Den er lidt sjov den her bog. For den rummer mere end bare en historie. Den indeholder nemlig en snert af undervisning og egner sig klart bedst til at blive læst sammen med sine børn når de skal til at lære om naturvidenskab. I denne bog lærer man nemlig atomer og kende. Man får forklaret hvad det er for en størrelse, hvad de består af og for at gøre det hele mere overskueligt har man lavet en familie ud af disse bestanddele. Elektricitet bliver også nævnt, men dog ikke forklaret på samme vis.

Der er lille Proton som prutter meget og højt. Og en morgen prutter han hele sin familie ud af huset. Han må nu ud og lede efter dem og finder først sin far, Hr. Neutron. Så hunden Kvark og til sidst sin mor, Fru Elektron. Og mor er sur fordi hun ikke kan komme ned fra det træ hun er landet i. Så n skal de finde ud af hvordan de får hende ned. Og da de finder en løsning er de så glade for at være samlet igen at de beslutter sig for at holde en fest.

Bogen indeholder sider hvor man kan vise sit barn/sine børn hvordan atomer ser ud og sider hvor man kan tegne sine egne atomer.
Udover det så er bogen virkelig flot illustreret, hvilket var en fornøjelse at følge med i undervejs.
Det eneste jeg savner som læser er sidetal, men det har ingen betydning for historien :)

En fin introduktion til atomer i børnehøjde, så har du små børn og syntes de skal lære lidt om hvad atomer er for nogen, så kan bogen klart anbefales... Nej, det kan den faktisk også alligevel, for den er rigtig fint sat op og ganske underholdende.

Så hvis du har lyst til at læse den sammen med dit barn/dine børn, kan jeg kun sige: God fornøjelse!

mandag den 8. oktober 2018

Boganmeldelse af: "Du skal da være mor - hvis du har lyst"!

Af Karin Rahbek
180 sider
Forlaget LinjeH
Bogen er fra 2013
Den kan købes: HER


Jeg har i flere år gerne ville læse denne bog, og nu fik jeg så endelig købt den. Og jeg må sige at den faldt mig nem at læse, for jeg havde færdiggjort den i løbet af en dags tid. Men så måtte jeg også lægge den fra mig fordi jeg fik noget at tænke over.

Jeg har altid vidst at jeg ikke ville have børn og selv i en alder af snart 33 år har det ikke ændret sig. Det er et emne jeg har været meget i kontakt med, ikke fordi jeg nogensinde har været i tvivl, men fordi jeg har oplevet fordomme om den livsstil jeg har valgt og fordi jeg har kunne hjælpe studerende med at skrive opgave om samme. Men i tvivl om hvorvidt jeg skulle være mor eller ej, har jeg aldrig været.

Og jeg så frem til at læse bogen, fordi forfatteren ligger op til at her er en bog som giver en chance for at føle sig forstået og føle sig som en del af et fællesskab, i den her specifikke livsførelse. Og alligevel sidder jeg tilbage med en helt anden følelse  efter at have læst bogen. For jeg er så grundlæggende uenig i det meste af det forfatteren skriver at jeg faktisk endte med at blive irriteret på hende.
Jeg lagde derfor bogen lidt væk og så tog jeg fat i et par personer tæt på mig. Den ene uden børn og den anden med børn. For jeg følte jeg var nødt til at vende nogen ting med andre, for at se om det kunne gøre at jeg bedre kunne forstå forfatteren. Hvorfor kontaktede jeg ikke forfatteren selv? - det gjorde jeg ikke fordi jeg slet ikke følte en forståelse og derfor var jeg lidt bange for at jeg ville komme til at kontakte hende af ren nysgerrighed i stedet for at reelt prøve at forstå hende. Og efter de samtaler med først den ene og siden den anden så ved jeg ikke om jeg er blevet klogere. Nærmere er jeg blevet bekræftet i at vi allesammen er forskellige.

Bogen i sig selv handler om at forfatteren kæmper med en tvivl. Tvivlen om hvorvidt hun skal "gøre som samfundet forventer" - altså blive mor, eller om hun skal leve livet som hun selv vil, uden børn. Hun bliver endnu mere i tvivl da hun møder manden i sit liv og ser at han er en god far for sine to store børn. Hun er med i et netværk for folk uden børn, men det virker ikke som om det hjælper hende, nærmest virker det mere som om det giver hende et sted at snakke om tingene, men uden det løser noget.
Hun erstatter lidt de børn hun ikke vælger til med at have nogen katte og beskriver også undervejs hvordan dyrebørn gør noget ved en som person. Men det største element i bogen er hendes usikkerhed. Hendes tvivl. Hun spejler sig meget i andre kvinder og som læser føler jeg aldrig rigtig at hun har mod på at stå ved hvem hun er som person og hvad hun ønsker, før hun i løbet af flere år, med læsning om det at være mor med mere, bringer hende til en forståelse af at det er sådan det er for hende. Hun ønsker ikke egne børn. Men hun er alligevel bange for at blive ensom som ældre, bange for at komme til at mangle noget og hun beskriver sågar en form for dårlig samvittighed over ikke at sætte børn i verden da hendes økonomiske stabilitet og hendes livsførelse ellers efterlader plads til det.

Bogen henvender sig til folk der er i tvivl om hvorvidt de ønsker børn. Og jeg undre mig personligt over at bogen skal fungere som en platform for et fællesskab, fordi der mangler (i hvert fald da bogen udkom) bøger om dette emne, hvorimod der er tonsvis af bøger og tekster om glæden ved at blive forældre. For det syntes jeg ikke den formår. Jeg ville efter at have læst den, hvis jeg endelig var i tvivl, ikke være hverken mere eller mindre sikker på hvad jeg skulle. 
Men jeg har som person heller ikke selv haft den tvivl som der beskrives og derfor er bogen måske helt forkert for mig at læse.

Jeg har dog alligevel svært ved helt at anbefale bogen. For det første fordi jeg ikke kan læse mig frem til at man skulle blive klogere af at læse den, hvis man skulle være i tvivl. Og for det andet fordi jeg undre mig over at forfatteren nærmest ikke tør stå ved sig selv. Og det genere mig som læser. For jeg har altid lært at hvis du er i tvivl så er du reelt ikke i tvivl!


fredag den 5. oktober 2018

Boganmeldelse af: "Den blå drage - Øvelse gør mester"!

Anmeldereksemplar fra forfattere
Ry Kristensen
Forlaget Evig
44 sider
Børnebog
Lixtal 24
Kan købes: HER

Sidste bog i serien om Den blå drage. Henvender sig til aldersgruppen 8-9 år og opefter hvis de skal læse selv, men kan også læses sammen med/for mindre børn.
Super fint illustreret.

I denne bog skal Blå lære at flyve. Det er han ikke så meget for, da det er gået galt når han har øvet sig derhjemme. Men de får god undervisning i det og da Blå og Rosa, en rød dragepige er på hold sammen, vædder de med et andet hold, Flamme og Bruno, som tit driller, om hvem der kan flyve først og være ti sekunder i luften. Det hold der taber skal rulle sig i en Bronto bæ og det har ingen af dem lyst til.
Rosa letter først af de to, men hverken hun eller Blå er så god, hvorimod Flamme klarer sig ret godt. Så nu er gode råd dyre, for de vil jo helst ikke have at Flamme er ti sekunder i luften. Men kan en af dem nå at lære at gøre det bedre?

Det er en sød historie om det at vokse op og komme i skole. Lidt om at man med gode venners hjælp kan få mobning til at gå væk, man kan have det sjovt med andre og ikke mindst kan man få lidt selvtillid. Det er godt budskaber der bærer serien.
Denne tredje bog er som de andre to rigtig hyggelig, så giver du serien en chance, kan jeg kun sige god fornøjelse :)

Boganmeldelse af: "Den blå drage - Starter i skole"!

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Ry Kristensen
40 sider
Forlaget Evig
Børnebog
Lixtal 19
Kan købes: HER

Dette er nummer to i serien om Den blå drage. Som den første er den flot illustreret og er i den grad værd at læse.
Henvender sig til børn i alderen 8 til 9 år og opefter hvis de selv skal læse den, men henvender sig også til mindre børn som kan få den læst højt af sine forældre!

I denne bog er den blå drage blevet stor nok til at komme i skole. Det har han slet ikke lyst til. Han vil hellere være hos sine forældre, Bark og Mynte, men de forklare ham at man jo skal i skole fordi man skal lære forskellige ting, så man kan klare sig når man en dag selv bliver voksen. Og da han finder ud af de går med ham derover, så går han lidt modvilligt med.
De andre stirrer på ham, og han ved godt selv det er fordi han er blå, for det er drager normalt ikke.
Men da han kommer ind i klassen og kommer til at sidde ved siden af en rød dragepige, så lysner det hele alligevel lidt. Nu skal han bare lærer at begå sig.

Nummer to bog i serien er helt sikkert også nem at anbefale til  alle som har lyst til at læse en sød lille historie.
Og man kan næsten slå hjernen fra og bare forestille sig livet som drage, fordi historien er så nem og enkel at gå til. Det syntes jeg er en fornøjelse!

Boganmeldelse af "Den blå drage - Det blå æg"!

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Ry Kristensen
39 sider
Forlaget Evig
Kan købes: HER
Børnebog
Lixtal 21

Dette er første bog i en lille serie om Den blå drage. Det er en bog der henvender sig til børn og barnlige sjæle og den er flot illustreret hvilket gør den endnu mere spændende.
Læse den højt for mindreårige og hyg jer med det, eller lad større børn (8-9 år) læse den selv.
Jeg vil sige at jeg syntes denne første bog i serien var hyggelig at læse, så den er værd at stifte bekendtskab med.

Bogen handler om Bark og Mynte. De opdager et blåt æg i floden og Bark får reddet ægget ved at flyve ud efter det, selv om det er lige ved at gå galt, da det ryger ud over kanten ved et vandfald.
Bark og mynte har selv længe ønsket sig et æg, men har ikke kunne lave et. Og selv om ægget her er blåt er de sikre på det nok er et drageæg alligevel, så de tager det med hjem og stiller det ved varmen, for at se om der er liv i det.
Og ægget klækker da også. Ud kommer den fineste lille blå drage, som med det samme spørger om Bark og Mynte er hans forældre.

En virkelig fin lille historie, som jeg glæder mig til fortsættelsen af :)

mandag den 1. oktober 2018

#DepressionSucks

I dag er det 1. Oktober. Og det er dagen hvor der landet over er folk som tager orange sokker på.

Det gøres som led i Depressonsforeningens kampagne for at få mere fokus på emnet depression.

Jeg har selv kæmpet med svær depression i gennem en årrække. Fik både medicin og samtaleterapi og kan i dag se tilbage på nogen hårde år men også nogen lærerige år. For jeg oplevede også hvor tabubelagt depression er og hvor lidt kendskab folk har til denne usynlige lidelse.
Så jeg har også i ført mig sokkerne.

For det er vigtigt at vi får snakket om psykiske problemer, får spredt kendskab til hvordan man opdager når folk fejler noget samt oplyser folk om hvordan de skal/kan opføre sig i selskab med en der er syg. For gæt engang man er stadig lige menneskelig selv om man har en psykisk lidelse.

Jeg håber mange af jer vil støtte op om denne kampagne igen i år og på forhånd sige tak til alle der støtter på den ene eller den anden måde.

#TaSnakken #Depressionsforeningen
#DepressionSucks

torsdag den 27. september 2018

Boganmeldelse af: "Ham med skægget"!

39 sider
E-bog
Børnebog
Udkommer 8. oktober 2018
Se mere: HER
Har modtaget e-bogen til anmeldelse fra forfatteren Pernille Meldgaard Pedersen

Sikke en fin lille bog. Den er hurtigt læst og den er da værd at sætte sig sammen med sine børn at læse, hvis man ikke syntes de skal læse den selv. Den er nok mest henvendt til lidt større børn og især til børn som både har brug for en god historie men også til dem der er store nok til at vide at julemanden altså ikke eksistere sådan i virkeligheden.

Bogen handler om Mille på ni år som giver meget klart udtryk for at hun ikke tror på julemanden. Så meget at hun bliver sur på sin mor, Stella, der har en overbevisning om at det gør han. Og jo Stella er voksen, men hun har altid bibeholdt troen på at julemanden er virkelig, for hun har et bevis.
Men efterhånden som der sker flere og flere ting der gør at Mille bliver mere vred og tvær må Stella prøve at finde sit bevis frem. Hun ved nemlig der er et billede af hende og julemanden. Så Stella tager hjem til sin mor og beder om billedet. Her går det op for Stella at det slet ikke er julemanden hun er fotograferet sammen med, men en mand ved navn Ivan, som hun selv digtede sig til var julemanden. Det var da Stella var lille og hendes far døde af sygdom, der var hun et stykke tid på et børnehjem og billedet er altså derfra. Stella bliver vred og føler at så kan julen være lige meget. Hun går på nettet for at se om det virkelig kan være rigtig og da finder hun ud af at det er et sodavandsfirma der i sin tid opfandt julemanden, så de kunne tjene flere penge. Nu er julen for alvor ødelagt. Selve juleaften er det kun Milles far, Stellas mand, der prøver at skabe julestemning... Men så kommer julemanden ind af døren...

Det er en fin lille fortælling som man godt som voksen kan hygge sig lidt med. Dog undre jeg mig som læser over at nogen skulle tro på julemanden ind i deres voksen år, men i forhold til historien giver det fint mening, da julemanden i historien skaber glæde. Og hvad er vigtigere i livet end glæde?

Jeg kan helt sikkert anbefale denne bog. Men pas på. For hvis du læser den og dine børn så pludselig bliver klar over at julemanden ikke er virkelig, så kan der godt opstå lidt sure miner rundt omkring :)

En rigtig sød bog, som på en eller anden måde sætter en lidt i julestemning!