onsdag den 23. oktober 2013

Er ok :)

Jeg kom hjem igår efter operationen var overstået og jeg har det godt. Jeg er øm og træt men slet ikke noget jeg ikke kan holde ud og kroppen er lettet fordi den belastning galdeblæren gav er væk. Så det var en positiv oplevelse hele vejen igennem.
Holbæk sygehus har gjort et godt stykke arbejde også selv om der var en del ventetid da de kom sent igang med patienten der skulle ind før mig.

Min mor passer mig idag, men har ikke behov for den store hjælp så det er bare fint.

Glæder mig til at få fjernet clipsene om ca 12 dage.

Så ville bare lige meddele at jeg har det ok og at jeg lige skal have et par dage til at komme helt ovenpå.

Håber ellers det går godt rundt om i de små hjem :)

søndag den 20. oktober 2013

Fjern den tak :)

Ca. der hvor pilen peger på billedet, gemmer ens galdeblære sig. Og som jeg har nævnt i et tidligere indlæg har jeg været på skadestuen med et par voldsomme anfald og her på tirsdag kan jeg se frem til at få fjernet galdeblæren helt.
Det skal foregå på Holbæk sygehus om morgenen og min mand har fået fri så han skal med mig.

Jeg skal til de sidste blodprøver i morgen og jeg glæder mig rent faktisk til at få det overstået, for jeg kan ikke holde til mere. Har konstant ondt, kan ikke spise og drikke normalt og er så træt hele tiden at jeg nærmest kan stå op og sove.

Det er en kikkertoperation og jeg bliver sendt hjem samme dag, har jeg fået af vide, men skal være forberedt på at have det skidt nogen dage efter. Så nu må vi se hvordan det hele bliver. Jeg har ikke prøvet at blive helbedøvet før, så det er også noget nyt.

Og 8 til 10 dage efter skal jeg have fjernet stingene.

Nu har det også snart varet længe nok og er blevet undersøgt flere gange og det er ikke særlig spændende i længden. Heller ikke selv om jeg mødte en jeg kendte i venteværelset den ene dag :)

Nå, men udover det så har det været en sjov weekend. I går aftes havde vi gæster og en sælger fra LoveJoy kom forbi :)
Der blev serveret kage i form af et sæt bryster :)
Og der blev snakket og grinet og hygget til den store guldmedalje, samt nogen købte vildt ind :)

I dag har jeg været forbi en venindes arbejde, hvor hun gik rundt helt alene og gerne ville have lidt selskab. At gøre rent på en skole er måske heller ikke det mest ophidsende når man går rundt for sig selv.

Og her til aften er jeg bare træt og skal tidligt iseng :)

God søndag, det der nu er tilbage af den!!

søndag den 6. oktober 2013

Stor oplevelse, kedelige jyder!

Arh men altså :) Var så heldig at vinde to billetter til Nephew koncert i Jyske bank boxen i går aftes, igennem Havkatten Jyske banks facebookside. Så først og fremmest stor tak til dem fordi jeg blev en af de heldige.
Jeg tog min mand med :) Og det var han vist ret glad for.

Fed stemning hvis man lige så bort fra at størstedelen af alle de jyder der var til stede nærmest ikke opdagede at Nephew spillede, for de havde mere travlt med at sidde stille og skvadre eller drikke og brugte nærmest ingen tid på at huje, synge, skråle, klappe mm.
Men dem der gav den gas havde en fantastisk aften og dem var vi heldigvis iblandt.

Kæmpe oplevelse og Nephew er herlige!

Der er godt nok lang vej til Herning når man først kunne køre fra vores lille hjem om eftermiddagen, men vi fik da holdt pause undervejs og strukket ben. Og hjemturen føltes hurtigere (læs: tomme veje, tungere fod på speederen :)) så det var alt i alt en sindssyg god aften.

God søndag til alle, her skal der ikke ske ret meget, for vi er lidt trætte :)