torsdag den 25. februar 2021

Boganmeldelse af: "Den hvide regnbuefortælling om Dug og Dråbe"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

Illustrationer: Susanne Wermer Boge.

Børnebog/Serie.

24 sider.

ISBN: 978-87-92834-06-5 

 

Sidste bog i serien om Briserne.

Og jeg skrev godt nok ved andensidste anmeldelse at man ikke som sådan behøver læse serien i en bestemt rækkefølge, men denne her om Dug og Dråbe bør man alligevel læse til sidst. For den runder ligesom det hele af og man møder nogen af de tidligere karakterer undervejs i historien.

Dug og Dråbe er tvillinger og deres mor drømmer mens hun er gravid, og får i drømmen af vide at på et tidspunkt skal Dug og Dråbe rejse hjemmefra, og det skal de have lov til. De har nemlig et formål. Selve fortællingen handler om perspektiv og retning og undervejs som man får samlet op på de budskaber de andre bøge ri serien indeholder, så finder man ud af at formålet for Dug og Dråbe er at videregive deres erfaringer.

En lidt sværere bog at læse, så her kan store børn der læser selv godt blive lidt udfordret. Mens bogen stadig egner sig godt til højtlæsning.

Jeg har dog en lille kritik denne gang, for hvor smukt illustreret bogen end er, så gør det faktisk også at det kan være svært at læse teksten, da det går ind over hinanden. Men så må man koncentrere sig lidt ekstra og så går det alligevel.

En flot bog og samlet set er det virkelig en speciel serie. Der er en alternativ vinkel som man kan vælge at nyde eller som man kan vælge at se bort fra, for man skal bestemt nok få noget med sig alligevel.

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til både de enkelte bøger men især til den samlede serie, og jeg håber at mange andre vil få glæde af at læse den.


Boganmeldelse af: "Den blå regnbuefortælling om Takt og Tone"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

Illustrationer: Susanne Wermer Boge.

Børnebog/Serie.

24 sider.

ISBN: 978-87-92834-04-1

 

Den blå fortælling omhandler hvordan man er sig selv. Ens formåen til at vise hvem man selv er og leve derefter.

Endnu en i serien om Briserne, og de to karakterer vi møder denne gang er Takt og Tone. De har hver især forældre der gerne vil have at de skal være gode til noget som de slet ikke går op i. De er nemlig begge glade for musik. Den ene synger og den anden spiller. Og det de kan sammen er virkelig smukt.

Her er en historie som har et budskab der især for mange børn kan være vigtigt at lære. Nemlig at man skal turde være sig selv og man skal turde vise andre hvem man er og hvad man brænder for.

Bogen er som de andre smukt illustreret og det er nemt at leve sig ind i universet. Samtidig er der lidt at tænke over og det er aldrig skidt.

Henvender sig som de andre i serien til større børn som læser selv, men også til de små hvor man kan læse højt. Og så kan denne i mine øjne skabe lidt ekstra at snakke om, og det er rigtig vigtigt.

En flot bog som bærer serien godt videre. Faktisk er det sådan med denne serie bøger, at der ikke er en rækkefølge. Så man kan læse lige den bog man vil, når man vil. Men at det er samme univers er genialt.

Boganmeldelse af: "Den grønne regnbuefortælling om Vind og Vinge"!

 Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

Illustrationer: Susanne Wermer Boge.

Børnebog/Serie.

24 sider.

ISBN: 978-87-92834-03-4

 
Endnu en bog i serien om Briserne. De væsner der ligner mennesker, men som alligevel ser lidt anderledes ud.

Denne gang møder vi Vind og Vinge. De kender ikke hinanden men mødes tilfældigt da Vinge ikke kan finde hjem og ser Vinds drage. 

Bogen handler om kærlighed og samhørighed og ender da også ud i at de bliver en lille familie, hvilket forsiden jo på en måde afslører.

Det er en flot bog med smukke illustrationer og man bliver glad af at læse den korte historie. Den vil som de andre i serien egne sig godt til højtlæsning eller til større børn, der læser selv. Men som voksen er man altså også godt underholdt, selvom et er meget enkle fortællinger.

At der er et budskab eller en tanke med hver enkelt bog er rigtig godt tænkt, for det er rart som læser at føle der er en dybere mening. Så stor ros til forfatteren for det.

fredag den 12. februar 2021

Boganmeldelse af: "Den orange regnbuefortælling om Rav og Reje" og "Den gule regnbuefortælling om Gnist og Gløde"!

 Begge anmeldereksemplarer er modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

De er illustreret af Susanne Wermer Boge.

Begge er på 24 sider.

Børnebøger/Serie.

   ISBN: 978-87-92834-01-0

Rav og Reje bor ved havet.  De er venner og leger sammen med delfinerne og hvalerne. De bliver desværre uvenner og det gør dem begge meget kede af det. De får det begge dårligt og bliver triste, men til sidst finder de ud af at sige undskyld til hinanden og forsones igen.

Bogen handler om livsglæde og kraft. Og den er nem at leve sig ind i både som barn og som voksen. Den vil være god at få en snak ud fra og den egner sig både til højtlæsning og til større børn der læser selv. Samtidig er den smukt illustreret og man fornemmer en kærlighed til værket fra både forfatter og illustrators side. Det er ret gennemgående i hele serien om briserne, som er hovedpersonerne, der er englelignende karakterer som minder om mennesker.
 
 
ISBN: 978-87-92834-02-7

Gnist og Gløde er tvillinger. Den ene er en dreng og den anden er en pige. De er gode til at arbejde sammen men også gode til at klare hver sin ting. Gløde bliver vred og ked af det da hun tror Gnist har glemt hendes fødselsdag . som de jo begge har samme dag. Og da de bliver uvenner over det så skilles de et stykke tid. Men måske havde Gnist slet ikke glemt det, måske havde han bare travlt med noget andet. Det finder Gløde ud af senere og de bliver gode venner igen.
 
En sød historie mere i serien. Denne omhandler følelser og vilje. Og det at seriens bøger hver især omhandler noget bestemt gør det til ret interessant læsning. At der så er et alternativt islæt indover skader ikke. Her er nemlig også rig mulighed for at få gang i fantasien og samtidig få en god snak med sit barn/sine børn.
Bogen henvender sig som de andre til mindre børn hvor man læser højt og til større børn der læser selv.
Og man er som voksen også ret godt underholdt, så det trækker klart op.
 
Jeg plejer ikke at anmelde flere bøger af gangen, men det er muligt her, da bøgerne ikke er ret store og hører til samme serie. Og selv om de sagtens kan læses enkeltvis så vil jeg personligt anbefale at man læser alle bøgerne i serien.
 
 


onsdag den 10. februar 2021

Boganmeldelse af: " Den røde regnbuefortælling om Rod og Rose"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

Illustrationer: Susanne Wermer Boge.

Børnebog/Serie.

24 sider.

ISBN: 978-87-92834-00-3

De små briser, som karaktererne i denne serie kaldes er denne gang røde. Det er Rod og Rose som dyrker æbler.

Rod og Rose er gode venner men bliver en dag uvenner over et stort flot æble. Og hvor de førhen kunne deles om tingene ender det nu med at Rose bliver fattig mens Rod bliver rig. Men ingen af dem har det godt. Og da de begge drømmer om hvert sit dyr som forsøger at hjælpe dem ender det da også med at de finder ud af at tale sammen igen.

Der er en virkelig god morale i denne bog. Nemlig at det er vigtigt at man lærer at dele og at venskab ikke handler om at den ene har mere end den anden.

En bog mere i regnbueserien som henvender sig til flere aldersgrupper af børn. Er velegnet til højtlæsning og en god snak med sit barn, men også velegnet til større børn der læser selv og voksne barnlige sjæle, som sætter pris på en sød og enkel fortælling.

Man kan sagtens læse en enkelt bog, men man bliver fanget af den verden som bøgerne handler om, så personligt glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med de andre bøger i serien. Det håber jeg også su vil komme til :)

Boganmeldelse af: "Den lilla regnbuefortælling om Vid og Vidne"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Ane Azalea Gildberg.

Illustrationer: Susanne Wermer Boge.

Børnebog/Serie.

24 sider.

ISBN: 978-87-92834-05-8

Dette er blot en af flere bøger i regnbueserien. Regnbueserien er børnebøger henvendt til mindre børn som højtlæsning, større børn der læser selv men også voksne som vil forstå den alternative verden lidt bedre set fra børns vinkel.

I denne bog møder vi Vid og Vidne. Vidne kan kommunikere med engle. Det bliver hun drillet lidt med og Vid tror da heller ikke på engle. Men han er alligevel fascineret over at Vidne kan sidde stille i lang tid af gangen og bare være til. En dag hvor Vid strejfer omkring glemmer han alt om tiden og kan ikke finde hjem da det først bliver mørkt. Han kommer til skade og nu håber han at Vidne måske kan hjælpe, selv om hun jo ikke aner hvor han er. Kan Vidne det og lære Vid at sidde stille fremover?

Det er en sød historie og smukt illustreret. Der er mange gode detaljer i historien og den er nem at få til selv for de mindste. For man kan sagtens forestille sig universet, karaktererne og der er samtidig noget at lære. Så en fin lille historie som kan lidt af det hele.

Om man så personligt tror på de mere alternative sider af livet er jo op til en selv, men her serveres det på en måde, så alle kan være med, og så man bliver nysgerrig fordi det er nemt at relatere til. For eksempel lærer man i denne bog at det er sundt at komme ned i gear og at man skal lytte til sin indre stemme ind imellem, for den kan nogen gange guide en uden man normalt ville tænke over det.

God fornøjelse :)

mandag den 8. februar 2021

Boganmeldelse af: "Det menneskelige væsen - eller det væsentlige ved mennesket"!

 

Anmeldereksmplar modtaget fra forlaget Books on Demand.

Forfatter: Leif Bruun.

Selvudvikling.

245 sider.

ISBN: 9788743014263

Jeg har tidligere læst flere af forfatterens andre bøger og denne fangede min interesse da bogen handler om menneskets psyke mm.

Det er en slags pseudovidenskab da Leif ingen kompetencer har fra psykologiens verden udover personlige oplevelser og erfaringer, men han gør sig her nogen reflektioner over hvad livet er og hvorfor vi har de mønstre vi har. Vi kommer omkring hans forståelse af hvad vores psyke, sjæl eller væren består af og hvorfor. Han kommer med sit bud på hvordan vi kan forløse traumer og indestængte følelser samt han kommer med indgangsvinkler til hvad der for ham er en positiv måde at lære sig selv bedre at kende på.

Om man ser tingene på samme måde er jo nok individuelt og selv om der er enkelte ting som jeg godt kan følge ham i, er der ligeså mange hvor jeg vil mene at det kun er ham selv der kan bruge hans viden til noget. Og selvom det kan være interessant at lære noget om sig selv og andre mennesker på, så er det for mig tanden for alternativt, når der ikke er noget konkret andet end hans egne funderinger og erfaringer at trække på. Jeg siger ikke at videnskaben eller det gængse system er bedre, men jeg kan se faldgruber ved både det traditionelle system og forfatterens forståelse af livet. For jeg er ikke i tvivl om at Leif selv føler at han har fundet meningen med livet eller svaret på hvordan livet kan blive godt. Jeg stiller spørgsmålstegn ved at han mener at det kan virke for alle hvis blot de selv ønsker det. Jeg mangler hans indgangsvinkel til hvordan man i så fald kan opfatte en psykopat og en sociopat. Jeg mangler hans vinkel på reel psykisk sygdom. Jeg mangler en indgangsvinkel til folk med autisme, aspergers og lign. kognitive problemstillinger. Jeg mangler med andre ord lidt dybde i emnet, da værket for mig at se bliver for overfladisk da det umiddelbart kun henvender sig til gennemsnitsmennesket som lever livet der består af: villa, volvo og vovhund.

Et værk som man godt kan læse for sig selv, hvis man har en interesse for de psykiske sider af tilværelsen. Men jeg vil mene man får mest ud af værket hvis man har læst nogen af Leifs andre bøger, da man så lidt nemmere vil kunne forstå hans indgangsvinkler.

Giver du dig i kast med værket så vil jeg håbe at det får dig til at tænke over livet og om du er tilfreds med dit liv. Men ikke uden at du stiller dig selv kritisk overfor, at der ikke nødvendigvis er svaret på hvordan du bliver lykkelig, uden at du også sætter dig ind i hvad den traditionelle psykologi har at byde på.

lørdag den 30. januar 2021

Boganmeldelse af: "Det syngende hjertes triumf"!

 

Bogen har jeg fået af en god veninde :)

Forfatter: Claus Ankersen.

Digte.

139 sider.

ISBN: 978-87-971050-7-8


Jeg har lyst til at sige så mange ting om dette værk. Jeg syntes det er rædselsfuldt. Jeg syntes det er genialt. Jeg syntes det er svært at forstå med alle de intellektuelle ord der bruges. Jeg syntes det er ekstremt enkelt og ligetil. Jeg syntes... Jeg syntes... Jeg syntes...

Forstå mig ret, værket rummer det hele og lidt til. Og det er derfor både utrolig nemt at læse men også utrolig svært. For der er mange indtryk og det er yderst tankevækkende. Forfatteren kan noget med ord og med en underliggende klang (hvis man læser lidt af det højt) som virkelig er dragende. Men jeg er også nødt til med det samme at sige, hvis ikke man er vant til at læse digte så er det ikke sikkert man forstår noget som helst. I starten skulle jeg lige fange den grundlæggende ide i at sætte så mange ord på verdensskabelsen, som forfatteren selv mener det her er. Og jeg skulle også forstå ideen i at det skal ses som et feministisk værk. 

Men efterhånden som jeg kom ind i det, var jeg med hele vejen. Jeg forstod godt tankerne omkring hvor meget vi misbruger vores jord og vores natur. Jeg forstod godt frustrationen over at vi som et samlet folk simpelthen ikke udnytter vores ressourcer godt nok. Men jeg mærkede også kærligheden til det at være i live og selv om det både kunne rumme lys og mørke, så var jeg fanget.

Det er et meget specielt værk og jeg kan blive ved at vende tilbage og læse enten dele af det eller lange passager. For man behøver egentlig ikke læse det hele ud i en køre. Og jeg kan blive ved at finde nye ting og reflektere over undervejs. Så stor ros til forfatteren for det, da jeg for det meste ikke får ret meget ud af digtsamlinger hvis jeg først har læst dem og følt at jeg har fattet det hele med det samme. Her skal jeg faktisk sætte de små grå i gang, for det meste af det som værket indeholder kan tolkes på flere måder. Og det er i sig selv opslugende.

Et anderledes men spændende værk.

Boganmeldelse af: "På røven gennem natten"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Brændpunkt.

Forfatter: Søren Poder.

Ungdoms-/kriminal roman.

175 sider.

ISBN: 9788793835863


Her er fart over feltet og spænding for alle pengene fra første side. Dette værk er henvendt til store børn, 12-16 åt og opefter. Og som voksen er den også ganske fornøjelig.

Man kommer ind i en historie om to drenge som skal aflevere en pakke. De tror pakken indeholder iphones men da de mister pakken og sætter efter de unger som har hugget den, opdager de at den indeholder noget som er meget værre.

Nu er gode råd dyre for banden som de skal aflevere pakken til er nu efter dem og politiet er også. Og den ene drengs kæreste, en muslimsk pige, er nu stukket af hjemmefra så nu er de pludselig tre der flygter. Hvem skal hjælpe og hvem kan i det hele taget skaffe så mange penge? For penge er det eneste der kan få dem ud af suppedasen. I hvert fald så banden ikke længere er efter dem. 

Det er både underholdende og spændende at følge med i undervejs og selv om man får en fornuftig afslutning på det hele, så kunne man godt bruge flere historier om de to drenge. Så det er hermed en opfordring til forfatteren - lav gerne en bog mere :)

Der er nok ingen tvivl om at denne bog mest henvender sig til de store drenge. Især dem som måske lige skal have af vide at de skal passe på med hvem de omgiver sig. Og jeg er sikker på det er en bog som kan skabe god debat hvis den læses i skolen. Vi kommer omkring kriminalitet, stoffer, våben og ikke mindst det kedelige voksen ord: konsekvenser.

Bogen er godt skrevet og er yderst fangende. Og den kan helt sikkert anbefales herfra!

Boganmeldelse af: "Drengen uden ord"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter: Marianne Joensen.

533 sider.

ISBN: 978-87-7237-229-7


Jeg har før læst bøger fra Mariannes hånd og været meget begejstret. Det er jeg også denne gang, men jeg er også følelsesmæssigt ramt. Jeg har aldrig grædt så meget som jeg gjorde undervejs og især under sidste del af læsningen. For fy for pokker hvor er det en barsk bog at komme igennem. Realistisk, genkendelig og hård.

Bogen handler om en familie som har en datter og en søn. Sønnen er infantil autist og derfor har familien behov for hjælp. Kommunen presser på for at familien skal tage imod aflastning og da det lykkedes er det desværre den helt forkerte person de får indenfor i hjemmet. Samarbejdet mellem familien og kommunen bliver forværret over flere omgange og kommunens folk gør alt hvad de kan for at få det til at se ud som om det er familien den er gal med. Det er barsk læsning og får en som læser til at forstå hvor svært det kan være at blive hørt som borger. Men man får også ondt af især børnene for det er altid dem der taber i disse kampe.

Alene det at skrive om bogen nu, jeg læste den færdig i går aftes, berøre mig dybt. For det er virkelig de barske realiteter man får serveret råt for usødet. Et barn som nærmest udsættes for ekstrem omsorgssvigt udefra, da det på ingen måde er forældrenes fejl det der sker undervejs.

Marianne formår på en meget nærværende og rørende måde at beskrive en historie baseret på nogen virkelige hændelser, så man som læser slet ikke kan undgå at få medfølelse for familien og føle lede ved det kommunale system.

Når jeg skriver at historien er genkendelig er det fordi jeg førhen selv har haft lidt med autistiske børn (samt voksne - dog med asperger syndrom) at gøre og det rammer ind i nogen oplevelser som jeg desværre kan nikke genkendende til. Nemlig mangel på forståelse og den firkantede indgangsvinkel som det kommunale system kan være.

I denne historie kommer man helt ud på et overdrev hvor man til sidst frygter for sønnens liv og det er yderst hårdt at læse om. Men det er også ekstremt relevant at vi får historier som disse serveret, da der findes mange i det kommunale system som ærlig talt aldrig burde have lov at have med hverken voksne eller børn at gøre.

Det er en bog som jeg håber vil blive læst af mange som arbejder i systemet, men også af andre fordi det er en bog som udover at berøre en også kan skabe en god debat. Og så kan man bagefter sidde og tænke at så grelt som det går i denne historie kan det da ikke reelt være, men det giver forhåbentlig stof til eftertanke, så man ikke naivt blot stoler på at andre ved bedst. For Marianne formår samtidig at fortælle historien med en vinkel til at forældre for det meste kender deres børn bedre end andre udefrakommende personager. Og den del må vi ikke glemme.

For børnenes skyld så læs den her bog, for den kan kun gøre os allesammen klogere. Rystede men klogere.

torsdag den 28. januar 2021

Boganmeldelse af: "Mennesker og mosevæsner"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter Jens S. Holt.

Folkesagn.

214 sider.

ISBN: 978-87-7237-215-0


Vi kender nok alle til forskellige ældre historier som lyder lidt for utrolige til at være sande. Og her er vi da også på kanten af nogen fortællinger som nok ikke er helt sandfærdige, men som alligevel har kunne give folk førhen og i dag noget at tænke over samt lade sig skræmme en smule af.

Bogen er fyldt med 8 forskellige sagn fra Sulstedt mose og omegn. Vi hører blandt andet fortællingen om Bitte Inge som er en lille pige der forsvinder, og det viser sig at være elverfolket som har taget hende. Så møder vi også et spøgelse med raslende lænker, som viser sig at være en mand der var yderst grådig og aldrig fik en arving og derfor er han henvist til at spøge og bære en landmålerkæde om halsen. Og vi kommer omkring trolde, magi, mosekoner, nisser og ikke mindst kærlighedshistorier. Så her er virkelig lidt for enhver smag omend med et strejf af morale, venskab, fællesskab og uhygge ind over.

Der er lidt skønhedsfejl i korrekturen men det er ikke skæmmende undervejs. Og det er dejligt med en bog hvor man kan læse små historier en efter en, uden man absolut skal læse hele bogen ud i en køre. At fortællingerne så samtidig er fangende og interessante gør den klart værd at smide sig i sofaen for.

Så alt i alt er det et godt værk, som man kan få lidt tid til at gå med. Man bliver efterladt med en følelse af at det kunne være sjovt at høre mere også selv om der er død og selvmord indblandet undervejs. For der skal jo være noget trist og lidt uhyggeligt som opvejer det gode. Det er nemlig med til at holde en godt fanget som læser.

Den lille julefortælling til sidst, hvor vi møder gårdnisser og køer er virkelig hyggelig. Ikke mindst fordi der er en god morale i den historie. Vi skal behandle hinanden og dyrene ordentligt!