Boganmeldelse af: "At være hvad vi er"!

 

Reklame!

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter: Anne-Kirsten Brønserud.

Roman.

538 sider.

ISBN: 978-87-85351-73-9

 

Det har ærligt taget mig noget tid at komme igennem denne bog. Den fangede ikke fra start af, da sproget virkede tungt og handlingen var længe om at udfolde sig. Men det blev lidt nemmere da jeg nåede halvvejs og historien fik en retning.

Bogen handler om ungdomsoprør, familieværdier og traditioner. Kønsroller. Aids. Homoseksualitet, transseksualitet med mere. Det hele tilbage i 60erne og frem til engang i 80erne. Så der er stadig mange der slet ikke kender til de her emner og da slet ikke når man kommer fra en lille by på landet. Men vi følger en familie hvor det egentlig er de tre søskende som er i hovedrollerne. Og særligt Henner, som er en ung mand der ihærdigt prøver at leve op til de forventninger hans familie har omend han føler sig som en kvinde. Derfor ender det da også ud i selvmordsforsøg, da det slider så meget på hans psyke at han ikke ser anden udvej. Det er selvfølgelig et chok for familien omend de to søstre nok forstår det lidt bedre, end deres forældre. Samtidig følger man de to søstres liv og hvordan de på  hver deres måde forsøger at få skabt familie.

Henner får både prøvet livet af som BZ-er, kommer i et forhold med en anden ung mand og får på et tidspunkt gjort noget ved at undersøge muligheden for et kønsskifte. Så der er mange ting i gang og det kan være lidt svært at følge med i. Ikke mindst fordi bogen også er præget af at de politiske emner fylder meget i samfundet. Så det får næsten for meget fokus.

Det er ikke en roman for alle og enhverv, men hvis man selv kæmper med kønsforvirring, en familie der ikke er helt fri af fordomme eller blot har interesse for kønsroller i det hele taget, så vil man måske få noget ud af bogen.

Personligt må jeg sige den var langtrukken og en smule antiklimatisk, for den handling man følger ender lidt ud i ingenting. Så jeg sidder desværre tilbage med en følelse af at jeg ikke rigtig har fået noget ud af de mange timer det tog mig at læse bogen.

Men det kommer nok også af at jeg mangler en forståelse for hvorfor historien betyder noget for forfatteren. For er det bare en hun har skrevet fordi det er et emne der er oppe i tiden? Er det fordi hun selv har erfaring med fordomme og kønsroller/kønsidentitet? Er der et budskab? Jeg ved som læser overhovedet ikke hvad det er hun vil have frem. Og derfor opfatter jeg efter endt læsning bogen en smule overflødig.

   

 

Boganmeldelse af: "Christmas alphabet"!

Privat eje.

Udgivet 1995.

Forfatter: ukendt.

Udgivet af B. Shackman & co.

Trykt i Hong Kong.

No. 2121

13 sider.

Engelsk. Ikke oversat.

Dette er en ældre børnebog på engelsk. Den er skrevet over alfabetet - det engelske. Og derfor er den næsten i en slags vers. Der er små sætning ud for hvert bogstav. Alle omhandler jul og juletiden på en eller anden måde.

Samtidig er der små billeder/illustrationer som komplimenterer hvert enkelt bogstav.

Imellem det er der sider hvor man får vist hvad julemanden foretager sig når han kommer rundt med for eksempel dukker til udvalgte børn.

Den er stemningsfuld, hyggelig og lærerig på en og samme tid.

Ikke en bog man kan finde ret mange oplysninger om, da der stort set intet er beskrevet. 

Så at finde den i gemmerne og læse den igennem er mest en bonus for mig selv.

Det kunne være sjovt at høre om andre derude kender denne lille fortælling?

Boganmeldelse af: I den hemmelige by - 42 digte og en drøm om katte, kærlighed og beslægtede emner!

Reklame! 

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Martin Østergaard-Nielsen.

Digte.

Forlag: Attika.

ISBN: 978-87-75280-48-3

 

Jeg troede først at digtene handlede om utroskab, men det var slet ikke tilfældet. Mere en kærlighed som forsvandt igen. En kærlighed hvor hun valgte at gå fra ham. Eller også har jeg som læser ikke forstået pointen.

For digtene er ikke strømlinede, der er ikke en større forklaring og man er derfor som læser overladt til sin egen tolkning. Så er der lidt om katte og det at eje en kat. Det har i og for sig ikke rigtig nogen sammenhæng, men alligevel er det vigtigt for forfatteren at få med. Og selvom jeg ikke er i tvivl om at der er noget uforløst eller måske netop forløst for forfatteren, i digtene, så er det som om de ikke henvender sig til læseren, men mere er en måde for forfatteren at sætte ord på nogen følelser overfor sig selv.

Der bliver nævnt steder, oplevelser, en cykel og drømme. Alt sammen noget der er relateret til den kærlighed han ikke længere har. Dog gives der udtryk for nærmest et savn til den tidligere kærlighed. Så teknisk set er det vel mere en digtsamling om at være blevet forladt af den eneste ene - selvom hvis det virkelig var den eneste ene, så var personen vel ikke gået? Men om det er et slags vidnesbyrd til den dle af hans liv vides ikke.

Sikkert en digtsamling der er relaterbar for en med kærestesorger, men så alligevel ikke, da de jo kan være der af flere årsager. Så det er svært at forholde sig til som læser. Her virker det mere som om forfatteren blot har haft brug for at komme af med nogen følelser, uden at man som læser nødvendigvis skal kunne følge ham hele vejen. Det bliver en smule ligegyldigt for læseren, eller det er i hvert fald den opfattelse jeg ender ud med, efter at have læst digtene.

Digtene henvender sig nok mest til det mere modne publikum, da det ellers kan være svært at få noget ud af. Man skal kunne tolke en del på det skrevne og dermed selv ligge noget betydning ind bag ordene. Er man ikke vant til at læse digte, kan denne bog måske være lidt udfordrende at komme igennem. Men en anderledes digtsamling er det da i hvert fald.

Havde ikke valgt den selv, hvis jeg så den på en hylde. Og da jeg er vant til at læse digtsamlinger, så kan det godt ærgre mig lidt, at jeg føler den ikke efterlod et større indtryk. 

2025 er slut - 2026 er begyndt!

 Sikke et år vi efterlader os.

 2025 var et år med mange ting i kalenderen. Nogen mere positive end andre, men det er jo selvfølgelig livet i al sin gang.

 Der var et par dødsfald i omgangskredsen, venner som i den grad er og vil blive savnet <3 Men når alderen indhenter folk, så kan man jo ikke være andet end glad for at have kendt de mennesker.

 Vi havde fornøjelsen af gode oplevelser med venner og familie hen over året. Alt fra en tur til motorshow i Herning, banko hvor stemningen for det meste er høj, koncerter (blandt andet Ghost), ture i sommerhus, champagne og kaviarsmagning til unge mennesker som kom her og overnattede i kortere og længere perioder, et bryllup, Casper har nydt nogen mcture, minigolf, et langt roadtrip i anledning af rund fødselsdag og meget andet.

 Så det har været et travlt og indholdsrigt år på godt og ondt.

 Skal man reflektere lidt over tilværelsen i dag, her hvor det nye år er i sin spæde start, så er der også ryddet op i nogen ting. Der er kommet en større forståelse hos os begge for at det gælder om at sætte pris på de nære oplevelser og på ens tætte relationer. Vi har kun chancen én gang, for at få mest muligt ud af livet - så det er med at nyde det mens man kan.

 På den bogmæssige front er det blevet til 83 bøger der er læst og anmeldt. Er glad for at den fiktive verden som bøgerne giver, kan give de pauser hjernen kræver i løbet af et helt år. Så både her på bloggen og på de sider hvor jeg ellers anmelder, er der altid en følelse af sammenhørighed som jeg er yderst taknemmelig for.

 Jeg vil gerne sige tak til alle dem i vores liv som gør at vi kan føle os som de heldigste mennesker. Både familie og venner. I er guld værd.

 Godt nytår! 

 

Selleripostej og marinerede kartofler/kikærter.

En af vores yndlings opskrifter, som vi håber du/I har mod på at prøve.

Der er til 4 personer.

Selleripostej:

200 g revet knoldselleri.

400 g hytteost/kvark naturel.

2 spsk mel (ligegyldig hvad slags).

2 hakkede løg (ca. 150 gram).

4 spsk hakket persille. 

4 æg.

Salt og peber.

Rør det hele godt sammen og kom i et smurt brødfad.

Bag midt i ovnen på varmluft 200° i 55-60 minutter.

Marinerede kartofler og kikærter:

250 gram kikærter (sæt i blød natten over).

1 liter bouillon (grøntsags eller anden slags).

5-600 gram små kartofler.

2 spsk citronsaft.

En halv dl olie.

En dl vand.

4 spsk hakket persille.

Salt og peber.

Kog kikærterne i bouillon i ca. 30 minutter (grøntsags hvis du ønsker det vegetarisk).

Kog kartoflerne og skær dem i mindre bidder.

Her kan du selv vælge om du vil servere det varmt eller koldt.

Marinaden pisker du af citron, olie, vand, persille, salt og peber. Hælder over og vender godt rundt.

Så er du klar til at servere.

Bon appetit 😋

Boganmeldelse af: "I for usynlig"!

 

Reklame!

 

 

Anmeldereksemplar modtaget fra Skriveforlaget.

Forfatter: Paloma Estrada.

Magisk realisme. Roman.

Udgivet 2025.

204 sider.

ISBN: 978-87-7574-242-4

 Pudsig historie man her får. Der er flere karakterer som man lige skal finde hoved og hale i, men deres sammenhæng er at de har gået på eller arbejdet på samme skole i sin tid. Nu er livet så gået meget forskelligt og den ene, som er en gammel lærer, har fået nye ben. Den anden er en kvinde, Bolette, som bor hjemme hos sine forældre og som skal til møde i banken om et lån og så er der ham som vel egentlig er hovedpersonen der ønsker sig et liv hvor han er usynlig. Altså vi snakker helt usynlig og han gør nogen ting for at blive det som virker ret vanvittige. For eksempel går han kun ud om natten helst, når solen ikke skinner og ellers har han paraply med. Han giver sig selv plasma og tapper sit blod ud, fordi han engang har set at det gør at man bliver mere bleg. Han barbere sig overalt. Han gør faktisk alt for ikke rigtig at leve. Men alligevel holder han ved noget socialt ved at belure Bolette, som han altid har været forelsket i. Og en dag følger han efter hende og ender i banken hvor Bolette efter et bankrøveri bliver kidnappet. Men kan han rent faktisk redde hende? Og hvordan skal han i så fald gøre det?

Det er en både underholdende og anderledes roman vi har at gøre med her. Den er tankevækkende, for man får en ide om at de mennesker vi måske ellers opfatter som lidt mærkelige eller som outsidere, de er tit dem der faktisk er mest reelle. Selv når de lever i en lidt mere parallel verden end hvad vi opfatter den som. Det er en roman som ikke rigtig vil gøre væsen af sig, hvilket hænger godt sammen med plottet, men den er alligevel anbefalelsesværdig, fordi historien både er rørende, lidt humoristisk og samtidig totalt aparte.

Jeg ved ikke som læser hvem bogen henvender sig til, for egentlig vil de fleste nok få noget ud af den. Så den rammer bredt. Mens man samtidig ikke kan komme udenom at den nok ikke er for alle og enhver, da emnet om at blive usynlig som voksen måske mest tiltaler dem der tør være åbne for alternative virkeligheder.

En sød historie men med et snert af noget bedrøveligt. 

  

Boganmeldelse af: "Frugterne falder"!

Reklame!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget 2 feet entertainment.

Forfatter: Estrid Dyekjær.

Roman.

319 sider.

Udgivet 2025.

ISBN 978-87-7994-931-7

Hovedpersonen er en kvinde som ellers har et ret godt moralsk kompas. Hun går op i både sit job og sit familieliv. Men hun bliver alligevel tiltrukket af en chef som normalt slet ikke er hendes type, men han får hende gjort bevidst om at alle andre slet ikke har noget at byde på og at hun ville få det bedre sammen med ham. Og alt er da også herligt i starten. Hun forestiller sig i hvert fald at det er det. For hun er jo ikke typen der bliver skilt, så nu hvor hun har været det igennem men stadig bevaret et venskab med sin eksmand, så må det her forhold jo være det rigtige.

Også da volden eskalerer bliver hun stædigt hængende og overbeviser sig selv om at det er bedre for børnene at blive, så de har deres far, mens hun selv bliver mere og mere syg.

Det er et nærmest umenneskeligt pres hun udsætter sig selv for.

Og hun frygter for hvad der sker, da det ene af børnene er ærlige over for en lærer.

En historie som næsten kunne være fra virkelighedens verden. Men forfatteren afslører ikke om det er ren fiktion eller ej. Lige meget hvad er det en roman som er relevant og som giver et indblik i hvorfor man bliver i et voldeligt forhold. Det er en roman som kan være interessant for dem der kender nogen som lever i - eller som selv lever i et dysfunktionelt forhold med eller uden børn. 

Men det er også en hård roman at komme igennem, for man bliver både skræmt, forarget, vred og berørt af alt det som hovedpersonen enten selv gør samt det som andre gør for at hjælpe, men som ikke rigtig virker. 

Den er et godt bevis på at der skal mere end almindelig styrke til at komme helskindet igennem et forhold med en der er narcissistisk grænsende til psykopatisk. Men den er også et godt bevis på at det er okay at bede om hjælp.

Et anbefalelsesværdigt værk som ikke er for sarte sjæle.