Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter: Anne-Kirsten Brønserud.
Roman.
538 sider.
ISBN: 978-87-85351-73-9
Det har ærligt taget mig noget tid at komme igennem denne bog. Den fangede ikke fra start af, da sproget virkede tungt og handlingen var længe om at udfolde sig. Men det blev lidt nemmere da jeg nåede halvvejs og historien fik en retning.
Bogen handler om ungdomsoprør, familieværdier og traditioner. Kønsroller. Aids. Homoseksualitet, transseksualitet med mere. Det hele tilbage i 60erne og frem til engang i 80erne. Så der er stadig mange der slet ikke kender til de her emner og da slet ikke når man kommer fra en lille by på landet. Men vi følger en familie hvor det egentlig er de tre søskende som er i hovedrollerne. Og særligt Henner, som er en ung mand der ihærdigt prøver at leve op til de forventninger hans familie har omend han føler sig som en kvinde. Derfor ender det da også ud i selvmordsforsøg, da det slider så meget på hans psyke at han ikke ser anden udvej. Det er selvfølgelig et chok for familien omend de to søstre nok forstår det lidt bedre, end deres forældre. Samtidig følger man de to søstres liv og hvordan de på hver deres måde forsøger at få skabt familie.
Henner får både prøvet livet af som BZ-er, kommer i et forhold med en anden ung mand og får på et tidspunkt gjort noget ved at undersøge muligheden for et kønsskifte. Så der er mange ting i gang og det kan være lidt svært at følge med i. Ikke mindst fordi bogen også er præget af at de politiske emner fylder meget i samfundet. Så det får næsten for meget fokus.
Det er ikke en roman for alle og enhverv, men hvis man selv kæmper med kønsforvirring, en familie der ikke er helt fri af fordomme eller blot har interesse for kønsroller i det hele taget, så vil man måske få noget ud af bogen.
Personligt må jeg sige den var langtrukken og en smule antiklimatisk, for den handling man følger ender lidt ud i ingenting. Så jeg sidder desværre tilbage med en følelse af at jeg ikke rigtig har fået noget ud af de mange timer det tog mig at læse bogen.
Men det kommer nok også af at jeg mangler en forståelse for hvorfor historien betyder noget for forfatteren. For er det bare en hun har skrevet fordi det er et emne der er oppe i tiden? Er det fordi hun selv har erfaring med fordomme og kønsroller/kønsidentitet? Er der et budskab? Jeg ved som læser overhovedet ikke hvad det er hun vil have frem. Og derfor opfatter jeg efter endt læsning bogen en smule overflødig.
