Forlag ArsEdition.
Dansk tekst af Fanny Bruun.
Trykt i 2003 i Singapore.
64 sider.
ISBN 87-7977-058-4
En lille håndbog. Med kinesiske tegn, flotte illustrationer og små vers/historier og visdomsord.
Man får nogen små sætninger med mere lagt frem for sig og de giver alle en noget at tænke over.
Der er nogen som er mere rationelle end andre, nogen er nærmest spirituelle og andre er bare sund fornuft. Men alle ord og små tekster giver en lov til lige at stoppe op og tænke over om man nu også reelt får nok ud af sit liv. Og om man selv hjælper kroppen til at have det bedst muligt.
For eksempel ved vi jo alle at det er godt at spise sundt og varieret. Men derfra og til at gøre det kan det være lang vej. Her får man så en lille reminder om at passe godt på sig selv og sin krop.
Det er næsten som et lille opslagsværk og man kan sagtens vende tilbage til nogen af de små tekster flere gange.
Et ret fint lille værk, som er tankevækkende og livsbekræftende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar