mandag den 6. april 2020

Boganmeldelse af: "Kys hinanden. Kunsten at kysse."!

Af Jesper Højbjerg og Kirsten Steensberg.
Illustrationer af Nikoline Werdelin. 
64 sider. 
ISBN 87-418-7906-6

Sød lille bog af ældre dato. Som handler om noget vi alle kender. 

Nemlig kysset. 

Vi har nok alle fået kys af vores forældre, af familien, af den første kæreste og nogen er også heldige at finde en partner senere hen som de kan dele kys med. 
Kysset kan betyde flere ting. Der er kindkys, kys på håndryggen, dybe lidenskabelige kys, kæledyrs kys og mange flere. Så vi har alle et forhold til det at kysse. Og vi ved også at forskellige kulturer kysser på andre måder end vores egen. For eksempel kindkysset og næsegnideri. 

Bogen beskriver de forskellige typer kys og betydningen bag. Der er små digte om kys og der er også et lille spil bagerst i bogen. 

Det er en bog som lige kan minde en om at kys er vigtige - ligemeget om det er kysset du deler med din partner inden du går ud af døren, eller når du kommer hjem. Kysset du får på panden af en autoritet eller det sjove kys man deler med sine børn eller kæledyr. Kysset symbolisere rigtig meget for os allesammen og vi er nok på mange måder, ikke gode nok til virkelig at nyde de forskellige udgaver. For som så mange andre ting bliver kys (desværre) også en vane. 

Så bogen her er god fordi den lige husker os på at vi skal værdsætte kyssets kraft. 

Personligt sender jeg gerne et luftkys gennem skærmen, til alle jer der læser med på min blog :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar