Af Seema Suchdev Wrisberg
Illustreret af Sigurd Wrisberg
Eksemplar modtaget fra forfatteren.
Er på 66 sider.
Det er en selvudgivelse og kan købes ved at kontakte forfatteren på forlagetbog@gmail.com. Prisen for denne er ca. 149kr.
Dette er anden bog som giver en mulighed for at hygge sig med sit barn, eller for større børn der selv vil underholdes, og som selv læser.
I denne er det ikke dyr men bogstaver vi er på jagt efter. Der er små rim og remser, små sjove tegninger, små hints til det bogstav man skal gætte. Og går man helt galt i byen så kan man finde hjælp til hvad det præcis er for et bogstav som vi er på jagt efter.
Man kan skrive sit navn i bogen, skrive alfabetet til sidst og lære bogstaverne at kende. En bog som ligger op til at man skal have det sjovt, samtidig med at man lære noget.
Bogen har en flot sammenhæng, er nem at gå til og kan skabe hygge og glæde i længere tid. Man kan læse den ud i en køre, eller tage et bogstav af gangen og øve sig i at huske hvordan det præcise bogstav ser ud, både som lille og som stort (eksempel: a eller A).
En bog som jeg helt sikkert kan anbefale!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar