tirsdag den 13. december 2016

Boganmeldelse: "Glutenfri og mælkefri jul - helt uden hvede, soja eller hvidt sukker"!

Kogebog.
Karina Villumsen.
81 sider.
E-bog.
Kan købes HER
Har fået lov at læse og anmelde denne kogebog. Og da jeg selv er gluten sensitiv er det jo bare fantastisk.
Bogen indeholder forskellige julede opskrifter fx på and, brændte mandler og glaseret skinke. Men også mange ting som du ikke kun behøver lave til jul. Der er blandt andet nogen kager som jeg er sikker på vil være et hit på alle tider af året.
Har selv afprøvet de grove boller og de skal i hvert fald laves igen.

Der er gode forklaringer, forhandlere mm bagerst i bogen. Hvilket er rigtig godt, især hvis man er ny i den verden. For det er desværre ikke alle steder man endnu sælger glutenfri og/eller mælkefri produkter. Så denne bog er en god hjælp.
Melblanding forklaringen er også god, for den giver en muligheden for at forstå sammensætningerne, samt der er både en lys og en mørk version.

Bogen er ikke særlig lang, men det er heller ikke nødvendigt. Man kan sagtens blive inspireret og der er flotte billeder som undervejs gør en lækkersulten! 

Det er helt sikkert en bog jeg vil benytte nogen opskrifter fra. Og ellers kan man jo altid følge http://madgudinden.dk/ på nettet, for så bliver der i den grad serveret mange gode tips og opskrifter, samt man kan finde hendes andre bøger.

Så det er en klar anbefaling herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar