tirsdag den 24. november 2015

Boganmeldelse: "Jeg blogger dig væk"!

Har via Bogreolen fået lov at anmelde denne bog.
Find den her: https://bogreolen.dk/bog/jeg-blogger-dig-vaek_agnes-hammer_9788740604535

Den er skrevet af Agnes Hammer og udgivet af Turbine. Den er på 170 sider.

Bogen handler om Julie der er god til at synge og er forsanger i et band. Og så handler den om hvordan hun i en periode bliver mobbet både på nettet, via mails og også lidt af nogen af dem hun går i klasse med.

Man bliver desværre lidt i tvivl om hvor gamle personerne i bogen er og de virker yngre end de reelt er. Det er lidt synd, for noget af historien bliver en smule forfladiget af at man føler det er en flok 12årige man læser om.

Og titlen er ikke så heldig, for der er ingen blog og ingen blogger. Så at titlen er hvad den er gir ikke meget mening i forhold til handlingen. I handlingen er der en hjemmeside og der bliver lavet en falsk profil på Julies vegne.

Det viser sig at være Julies bedste veninde der faktisk står bag alt dette og det er venindens bror der opdager den rette sammenhæng.

At mobning er skidt er der ingen tvivl om og at det er budskabet i bogen er man heller ikke i tvivl om, men det kommer aldrig rigtig ud og rammer læseren, hvorfor bogen bliver en lille smule kedelig, desværre.

Bogen egner sig til teenagere og er letlæselig. Den er skrevet så alle kan være med og man kan hurtigt læse den igennem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar