På den side kan du finde bogen:
http://www.plusbog.dk/thomasines-frihed-maria-helleberg-9788763834605/
Jeg indrømmer gerne at jeg lige umiddelbart tænkte at denne bog måske ville være en smule langtrukken, men jeg må sige jeg blev meget positivt overrasket. Så tusind tak til http://www.plusbog.dk/ for at jeg måtte anmelde denne bog.
Thomasine skulle have været en Thomas og det er noget hun på mange måder skal leve op til resten af sit liv, for mænd var bare mere værd og havde flere rettigheder. Men det lader hun sig ikke slå ud af. Thomasine, eller bare Sine, bliver en kvinde der formår at være mere end hun selv forventer. Hun kæmper for sin ret og lader sig skille da hendes mand bliver landsforvist. Hun gifter sig med sin store kærlighed og hun gennemlever et stort savn da kravet for skilsmissen er at hun ikke må have sin søn hos sig.
Men hun står op imod fattigdom, kvindeundertrykkelse og afsavn og ender alligevel ud med at få et ret godt liv og få et forhold til sin søn.
Sine er sej og hun bør huskes som en stor personlighed, hvorfor denne bog er så vigtig. For kvinder der turde være sig selv, vise deres sårbarhed og turde kæmpe for sine rettigheder var der ikke mange af dengang hvor hun levede og man kan idag også godt lære noget af bogen. Nemlig at mennesker er lige meget værd.
Bogen er velskrevet, fangende og man bliver suget ind i universet. Den er helt klart værd at læse og jeg savner næsten at læse videre i den nu hvor jeg har læst den færdig.
En yderst vellykket bog fra forfatterens hånd, så stor applaus herfra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar