tirsdag den 19. august 2014

Der sker så meget og tiden forsvinder...

Eller sagt på en anden måde, så skal der jo ske lidt engang imellem :)

Og det har der gjort her det sidste stykke tid.

 I går fik jeg kogt lidt marmelade. 1 kg jordbær blev der brugt til dette formål. Og har stadig en del kg i fryseren så vi kan lave grød mm senere...







Jeg er ikke den der spiser så mange søde sager, men lidt skal man jo have som bare er for hyggens skyld og disse kokoschips (som egentlig bare er kokos skåret i hapser) er blevet en af de ting som jeg "synder" med :) De er bare gode og jeg har dem helt i fred for Casper kan ikke lide dem :)

Nå men ville jo egentlig fortælle lidt om hvad der er sket er siden sidst.

I lørdags tog Casper og jeg en tur til KBH. Vi gik tur på Strøget og ned af de små sidegader. Var på Sing tehus og tog bare tiden til at gå og snakke og slappe af. Så det var vældig hyggeligt. Casper fik også lige shoppet lidt (typisk ham) så der kom et par nye bukser med hjem efter han havde prøvet samtlige i butikken...

Søndag syntes min hals ikke tingene var så sjove længere så der lagde jeg mig syg og måtte desværre gå glip af at tage til Ringsted og sige hej til en god ven, så mens jeg lå på sofaen og bællede te kørte Casper derhen.
Det klarede dog op igen mandag. Kan stadig godt mærke min hals, men har det meget bedre!
 
 I går, mandag, var jeg så i Sigersted ved Ringsted. Jeg var prøvekanin til Spirithealing. http://cenobia.dk/ Der kan I læse lidt om hos hvem og hvor og hvordan...
Om man er til alternativ behandling eller ej, så kan jeg fortælle at selve healingen kun tog 10 minutter og jeg flød da jeg gik derfra. Jeg kom ind og lå på en briks (man beholder alt tøjet på så det er virkelig noget alle kan være med til hvis de har mod på det). Der blev spillet musik og med meget lette berøringer gik behandleren så igang. Jeg kunne fornemme undervejs at min vejrtrækning blev lettere, jeg mistede fuldstændig tidsfornemmelsen selv om det var så kort og jeg var træt men totalt afstresset da det var overstået. Så det var virkelig dejligt og egentlig noget jeg godt kunne finde på at prøve igen :)

< billedet er herhjemme fra på en af mine mange gåture med King :)




Så har jeg lagt et billede ind af to øl og de kræver en forklaring.
I fredags gad ingen af os lave mad om aftenen og vi tog derfor ud på Elverdamskroen og spiste. http://www.elverdamskroen1609.dk/
Det er et rigtig hyggeligt sted og kan klart anbefales.

Vi fik først en forret hver, den var ganske fin. Så kom vores hovedret og det var bestemt også i orden lige indtil min 3. bid for der var noget der gjorde ondt at tygge i. Det viste sig at være en flig af en plastikbøtte. Jeg sendte derfor min ret retur og de gjorde virkelig meget for at rette op på det. Jeg fik en ny ret. Vi fik gratis drikkevarer resten af aftenen og da vi gik fik vi de tog flasker øl med hjem. Det var og er virkelig god service.
Det skal siges vi har været der nogen gange, har aldrig oplevet at måtte sende en ret retur, og deres betjening og håndtering er uovertruffen!!
Så vi kommer helt sikkert igen. Fejl kan jo ske alle vegne, det det handler om er hvad man gør ved det.

Hvad har alle I derude bag skærmen oplevet det sidste stykke tid?? Det kunne jeg godt tænke mig at høre :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar