lørdag den 29. april 2017

Forårs konkurrence!

Du kan vinde dette super gavekort på 150 kr ved at svare på følgende spørgsmål:

På Bogrummet skriver jeg som anmelder under alias. Er dette alias:
× Ummi
× Ijoergensen85
Eller
× Splint

Send dit svar til: ijoergensen85@jubii.dk senest den 5. maj.

Så trækker jeg efterfølgende lod blandt de rigtige besvarelser.

mandag den 17. april 2017

Filmanmeldelse: "Mean dreams"!

1 time og 50 minutter
Thriller
Instruktør: Nathan Morlando
Udkommer på diverse streamingtjenester i DK idag den 17. april 2017. 

Casey flytter ind sammen med sin far ved siden af farmen hvor Jonas bor. Jonas opdager hurtigt at tingene ikke er som de skal være. Casey får tæv af sin far og da Jonas forsøger at hjælpe hende prøver hendes far at drukne ham.
Jonas går til politiet for hjælp men da Caseys far selv er betjent er der ingen som tager det seriøst.
Jonas forældre kan ikke gøre noget og da Jonas en dag er vidne til at Caseys far dræber nogen mennesker for at få fat i nogen penge, stjæler Jonas en taske med penge og får Casey med til at stikke af.
De kommer desværre ikke så langt før de bliver fundet igen...

En (desværre) ret realistisk film om at man i de små amerikanske samfund nemt kan begå ulovligheder uden det får nogen konsekvenser og hvor man kommer ind i en verden af korrupte personer, som tilsyneladende florere alle vegne. Men også som beskriver hvordan nogen børn vokser op. Det er ret skræmmende.
Filmen er lang men alligevel interessant, for man håber virkelig det bedste for de to unge mennesker.
Det er samtidig en film som er værd at se hvis man bare godt kan lide thrillere som man ikke lige kan regne slutningen ud på. Så det trækker gevaldigt op!

Så har du mod på en lang men alligevel spændende thriller så kan "Mean dreams" anbefales!



lørdag den 8. april 2017

Filmanmeldelse: "Sticky notes"!

1 time og 30 minutter.
Drama.
Instruktør: Amanda Sharp
Udkommer på diverse streamingtjenester 10-4-2017.
http://www.sandrewmetronome.com/movie/sticky-notes/

Sandrew metronome har givet mig mulighed for at anmelde denne film.

Vi møder Athena som prøver at slå igennem som danser. Hun bliver ringet op af sin far, som hun ikke har set det store til, men som nu beder hende komme hjem. Han har fået konstateret kræft.
Vi er med hos lægen. Vi er med når han har brug for hjælp derhjemme. Vi følger hans frustrationer som til tider går ud over Athena, især fordi hun jo er tættest på. Ved siden af prøver Athena at få gang i et liv for sig selv med sin dans og hun møder også en mand som faktisk gerne vil hende, men om hun er klar til det er hun ikke selv sikker på.
Og vi er med til fars begravelse...

Det er virkelig en hård film at se. Tårerne trillede ned af kinderne på mig, selv om den er sat op til at vise de hårde sider af livet med et smil som indgangsvinkel. Men for pokker hvor man nemt lever sig ind i Athenas verden. Især fordi man sådan ønsker det skal gå hende godt bagefter.
Og har man stiftet bekendtskab til kræftsygdomme og set familie eller venner blive ramt af denne sygdom så vil det ikke være nemmere at se filmen.

Den er utrolig god og uhyggeligt realistisk. Man er virkelig med hele vejen, selv om man bliver forskånet for de allerværste ting ved sygdommen.

Det er en film som jeg helt sikkert kan anbefale at man ser, men man skal forberede sig på at den efterlader et stort indtryk.

Det er samtidig en film der er ret livsbekræftende for man oplever heldigvis hvordan hovedpersonen faktisk finder ud af sit eget liv da først hun har sorgen en smule på afstand. Så der er også lys for enden af tunnellen hvilket er skønt at se.

Filmen er ret aktuel da mange i dag jo netop kommer tæt på kræft på den ene eller den anden måde og den bør ses af så mange som muligt, selv om den er barsk!

søndag den 2. april 2017

Filmanmeldelse: "Kids in love"!

Drama/Romantik
1 time og 27 minutter
Instruktør: Chris Foggin
Udgives på diverse streamingtjenester 3-4-2017

En sød film om det at være ung og ubeslutsom. Livet er kun lige startet og de her unge mennesker skal finde et ståsted i livet, som skal lede til en fremtid.
Vi møder Jack som skal ud og rejse med sin bedste ven, men da han møder en pige som har en flok venner der lever noget mere frit ombestemmer han sig og vil hellere prøve at se hvad de kan lære ham. Jack stikker af hjemmefra, da han ikke vil følge den vej hans far diktere. 
Det leder ham ind i et drama for han forelsker sig i pigen og hun er allerede optaget. Men hendes kæreste viser sig at være en halvskidt fyr og alligevel er det ham hun vælger at blive hos. Jack kan ikke rigtig forstå hvorfor hun gør de ting hun gør, men han finder i hvert fald ud af hvad han selv vil til sidst og måske især hvad han ikke vil.

Det er en film som godt kan virke langtrukken, men den afspejler ret godt hvor svært det er at være ung idag. Man har så mange muligheder at det er nemt at blive forvirret. Der er samtidig en masse forventninger til en og man skal virkelig turde stå ved sig selv for ikke at skuffe nogen.
Det er også en film med virkelig god musik, hvilket fangede ret godt fra start af.
Filmen minder lidt om "Life just is" fra 2012. Det med at skal finde sin egen vej i livet.
At man samtidig bliver fint underholdt undervejs er jo kun et plus.

Alt i alt en film som, hvis man selv er ung eller kender unge mennesker, klart er værd at stifte bekendtskab med.

Enjoy!

tirsdag den 28. marts 2017

Boganmeldelse: "Ubrugelig men interessant viden"!

Af René Lauritsen
Forlaget Publicize
132 sider
ISBN: 978-87-999640-0-0
Kan købes: HER

Jeg har fået denne bog hjem til anmeldelse fra https://bogreolen.dk/ så allerførst tak for det :)

Bogen kan næsten beskrives som perfekt til gave, til manden der har alt :)
Den er godt nok anderledes. Spøjs. Underfundig. Hyggelig. Spændende. Og komplet overflødig.

Dette er bogen for dig der gerne vil vide en masse om ingenting. For her får du oplysninger om alt fra at kroppen i sig selv indeholder salt nok til to æg og til større historiske begivenheder som er opstået på grund af tilfældigheder mm. Denne bog handler kort sagt om alt og ingenting.

Det er svært at læse den ud i et stræk, fordi det er som i et opslagsværk. Man får en masse små punkter som fortæller hver sin ting. Som et leksikon med ligegyldig paratviden.

Og alligevel var jeg solgt. Det er så skønt at læse noget anderledes. Og noget som både giver en noget at tænke over men samtidig underholder en hele vejen igennem. FANTASTISK!

Så har du lyst til at lære en masse om en masse forskellige ting, vil du underholde dine gæster med nogen sjove fakta, eller skal du lige have lidt ekstra at tænke over? Så vil jeg personligt anbefale dig at kaste dig over Renés lille mesterværk.

God fornøjelse.

onsdag den 22. marts 2017

Filmanmeldelse: "Dare to be wild"!


Udkommer på diverse streamingtjenester i DK den 27. marts.
Instruktør: Vivienne De Courcy.
Skuespillere: Emma Greenwell, Tom Hughes og Alex Macqueen.
 1 time og 40 minutter.
Drama/Biografi/Romantik.

En film der handler om Mary Reynolds der blev den yngste deltager nogensinde i den store havekonkurrence i Chelsea og som er kendt vidt og bredt for sit engagement indenfor plantelivet.
Filmen viser hendes kamp for at slå igennem, få succes og rent faktisk blive til noget. Hendes kamp for at skaffe sponsorpenge og hendes stædighed som endda bringer hende en tur til Etiopien, hvor hun prøver at overtale botanikeren Christy til at hjælpe sig, selv om han slet ikke virker interesseret.
Det lykkes til sidst og da udstillingens haver skal bedømmes lykkes det for Mary at få den guldmedalje hun har forestillet sig at få.

Det er en fin fortalt biografi omend en smule langtrukken. Og man er lidt ærgerlig over at det der kunne være en kærlighedshistorie mellem Mary og Christy aldrig rigtig bliver til noget. Men samtidig en dejlig livsbekræftende film som også giver en lidt at tænke over, for den er ganske relevant i forhold til idag og det forhold vi har til naturens virke, fordi vi mennesker altid tror vi ved bedst.
Og jeg vil klart mene at den er værd at se, især hvis man interessere sig for natur, skønhed og måske selv har en drøm man gerne vil opnå.

Hvis man kan huske Lone Dröcher Nielsen som i dokumentar filmen "Kvinden med aberne" kæmpede fora t aberne skulle få et bedre liv og hendes store engagement i naturen så kan man måske sammenligne en lille smule med Mary Reynolds store passion for den vilde natur, de vilde planter.
Man er i hvert fald ikke i tvivl om at filmen her også handler om passion.

God fornøjelse hvis du kaster dig over "Dare to be wild"!
 

tirsdag den 14. marts 2017

Diverse boganmeldelser på Bogrummet!

Jeg anmelder jo bøger for http://bogrummetwp.dk/ og tænkte jeg lige ville linke til nogen af de sidste jeg har skrevet derinde.

Sand og sten, stål og glas. En novellesamling af A. Silvestri. Noget anderledes end andre novellesamlinger, men spændende at stifte bekendtskab med.

Maria Riva - ulvenes mennesketøs af Jens S. Holt. Om en pige der vokser op i en ulveflok.

Mod nord Digte af Lise Andersen. Fattede ikke en meter, så det er ikke lige en forfatter jeg giver mig i kast med igen foreløbig...

Doktor Kolds testamente børne/ungdoms bog. Ret hyggelig og uhyggelig :)

Sidste akter Om en læge der hjælper folk med at komme herfra før de egentlig skal. Barsk men spændende.

Monsterhotellet - Dobbeltreservationen, Monsterhotellet - Loppeinvasionen, Monsterhotellet - Hovedrengøringen og Monsterhotellet - Halloweenfesten 4 letlæselige børnebøger. Serie. Sjov og underholdende.

Vi ses, Pellerøv Børnebog om det at have en i familien der lider af ludomani.

Ja, det var lige lidt af de seneste anmeldelser på Bogrummets side fra min hånd. I kan finde alle mine anmeldelser: HER!

Der kommer snart en boganmeldelse her på bloggen, for har lige fået en bog hjem fra https://bogreolen.dk/ så det kan I se frem til derude bag skærmene :)

Vi skrives ved :)