Forfatter Michael Pedersen.
126 sider.
Roman.
ISBN 9788794083287
Bogen her handler om et ægtepar eller rettere hovedpersonen er manden i forholdet. Han er kørt lidt sur i det hele og har ikke lyst til at fejre hverken sølvbryllup eller tage ud at rejse, selv om hans kone gerne vil begge dele. Han filosofere over tilværelsen og hænger sig fast i ordsprog og ordspil fra nogen af de bøger han tidligere har læst. Han opfatter sin kones søster, forældre og veninder som sørgelige mennesker. Hans lyspunkt er at dagdrømme om den ene kvinde på vejen. Og så sætter han pris på at livet går sin vante gang.
Men han ved dog godt at det ikke er holdbart mellem hans kone og ham selv, hvis der ikke sker en forandring. Men er det for sent? Og hvad er det nu med den underskriftindsamling naboen har gang i?
En bog som jeg gerne indrømmer at jeg ikke var videre interesseret i at læse, for jeg opfattede bagsiden teksten som om at man nu skulle læse en bog om småborgerlige hverdagsproblemer og livets gænge set fra en lidt mavesur ældre herre. Og jeg er ikke rigtig blevet overbevist om andet. Heller ikke selv om der skulle være en form for humoristisk præg.
Jeg tænker ganske enkelt at den ikke henvender sig til mig men til et ældre segment af læsere.
Morsom fandt jeg den altså ikke. Til gengæld var den hurtigt læst og historien er fint sammenhængende.
En bog som nok er endt i de forkerte hænder, så den kan stadig anbefales, den skal bare findes af den rigtige målgruppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar