Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Books on Demand.
Forfatter: Leif Bruun.
Udgivet 2019.
47 sider.
ISBN: 9788743015536
Sikke en fin og morsom lille bog. Forfatteren har samlet de vittigheder hans mor var så kendt i familien for at fortælle. Og det er både underholdende, hyggeligt og meget personligt. Man får lidt af vide om forfatterens mor og så kan man ellers hygge sig gevaldigt med vittighederne.
Det er en sjov måde at lave en bog på, dejlig anderledes og rart med et værk som skiller sig ud fra mængden.
Og jeg var særligt glad for at se at forfatteren vælger at bibeholde dialekten i sproget. Det kan dog gøre at vittighederne for nogen, vil blive lidt svære at læse. Men for os andre er det en sand fornøjelse at man ikke har udvandet sproget, men bibeholdt det i stedet.
Dette lille værk fortjener at blive læst af mange. Både som den hyldest det er til forfatterens mor, men så sandelig også blot til underholdende hyggeaftner med mere. For det er et lille mesterværk.
Jeg var desværre længe om at komme i gang med at læse bogen, men da jeg endelig kom i gang så kunne jeg ikke slippe den igen. Jeg hyggede mig virkelig med at læse den og håber at andre vil gøre det samme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar